Selv i kolde og mørke efterårs- og vintermåneder kan du gøre brug af din altan eller terrasse. I tørvejr kan du bruge den til sammenkomster eller madlavning, og i al slags vejr kan du bruge den både til dekoration og til mere praktiske formål.
Få vores bedste ideer til altanen og terrassen og til at få mest muligt ud af dit uderum i dette blogindlæg.
1. Skab læ for vind og vejr
Hvis du ønsker at gøre det til en behagelig oplevelse at opholde sig på terrassen eller altanen til vinter, skal du først skabe læ. Plant nogle buske eller træer, og hvis det ikke er sæson for havearbejde, så brug kunstige træer eller planter i høje plantekasser.
3. Gør det hyggeligt
Lyskæder og lanterner er en væsentlig del af din vinterindretning. Brug dem ikke kun til jul, men tænd dem så snart det bliver mørkere og koldere og nyd det hyggelige syn fra stuen.
4. Lav mad udenfor
Når du laver mad udenfor, behøver du ikke bekymre dig om mados og fedtpletter, og alle dine friske krydderurter er lige ved hånden. Tænd grillen og lav et måltid til familie eller venner. Brug fødevare-godkendte plastikbeholdere til dine ingredienser og kurve til de redskaber, du har brug for, så du ikke skal løbe frem og tilbage til køkkenet.
5. Få plads til mere
Altanen eller terrassen er et praktisk sted til opbevaring af ting, som du ikke har plads til indendørs. Sørg for, at den opbevaringsløsning, du vælger, er både vandtæt og frostsikker for at beskytte dine ejendele.
Guide: Vælg den rigtige hyndeboks
6. Hæng dit vasketøj til tørre
Hvis din altan eller terrasse er overdækket, er den ideel til at tørre vasketøj. Det tager måske længere tid end i den lunere del af året, men det er kombinationen af varme, fugt og luftgennemstrømning, der tørrer tøjet. Det betyder, at selvom det ikke er særlig varmt, tørrer vasketøjet stadig hvis luftfugtigheden er lav og luftgennemstrømning høj.