Babydyner af høj kvalitet

Kun det bedste er godt nok til vores babyer. De kære små får al vores opmærksomhed i hverdagen, og derfor er det samtidig vigtigt, at de også får opmærksomhed om natten. Her er det bl.a. dynen, der er genstand for barnets optimale søvn. JYSK har et godt udvalg af kvalitets babydyner i størrelse 67x100 cm. Se udvalget af dundyner med andedun/fjer eller gåsedun/fjer og fiberdyner. Dynerne er allergivenlige, så du ikke skal bekymre dig om allergiske reaktioner. Husk også at købe en babypude med, samt et fint sengesæt til baby. Du finder det hele på siden eller i din lokale JYSK butik.

Hvilken babydyne skal du vælge?

Når du er på udkig efter babydyner, er det vigtigt, at du går efter dyner af høj kvalitet, så dit barn er sikret en god søvn både om dagen og om natten. Børn udvikler deres hjerner, mens de sover, og derfor er søvn og komfort en vigtig faktor for deres sundhed og trivsel.

Babyer har ikke mulighed for selv at regulere, om de har det for varmt eller for koldt, og de har endnu ikke evnen til at tage dynen af eller på for at regulere temperaturen. Hvis du er på udkig efter babydyner med fyld af dun og fjer, bør du holde øje med en høj bæreevne. Bæreevnen er din sikkerhed for en god kvalitet, da den er et udtryk for dynens isoleringsevne og luftighed. Det er altså ikke dynens vægt alene, der afgør, hvor varm dynen reelt er. Læs mere om bæreevne her.

Når barnet bliver ældre, bør du anskaffe dig en juniordyne. Juniordyner er både længere og bredere end babydyner og følger derved barnets naturlige vækst.

Pleje og vedligeholdelse af babydyne

En babydyne er ofte udsat for gylp og vandladning, og vil derfor kræve at blive vasket oftere. Babydyner fra JYSK kan vaskes ved 60 grader og tørretumbles ved lav eller normal temperatur. Du kan med fordel tørretumble dynen med tennisbolde, da de sørger for at få volumen tilbage i dynen. Derudover er det en god idé at lufte babydynen daglig, for at fjerne støv og sikre at dynen bevarer sin fylde.

OEKO-TEX - DYNER UDEN SKADELIG KEMI

JYSKs babydyner kan maskinvaskes, og har mærkningen OEKO-TEX®, som er verdens førende sundheds- og miljømærkning for tekstiler. Mærkningen er JYSKs og kundens sikkerhed for, at varen ikke indeholder skadelige mængder af stoffer, der er kendt som værende problematiske for helbredet. Når en vare bærer OEKO-TEX Standard 100-mærket, er hele varen testet for skadelig kemi, inklusiv de dele, som ikke er lavet af tekstil, fx lynlåse.

Læs mere om OEKO-TEX her.