Hvilken dyne skal du vælge? Den ultimative guide
I denne guide har vi samlet vores bedste råd til dig, der er på udkig efter en ny dyne, og som har brug for hjælp til at vælge den helt rigtige.
I guiden fokuserer vi på de vigtigste elementer, du skal tage stilling til, når du skal vælge en ny dyne. Det er alt fra materialer, størrelse, pris og egenskaber. Vi kommer desuden med nogle konkrete retningslinjer, som kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilken dyne der er den rigtige for dig.
Indholdsfortegnelse
1. Hvad kendetegner en god dyne?
En dyne er ikke bare en dyne. Hvor godt, du sover om natten, afhænger i høj grad af, om du har valgt en dyne, der passer til lige præcis dine behov. Her er følgende faktorer vigtige: Størrelse, bæreevne, dynens vægt, hvor ofte du udskifter din dyne, og hvor meget du ønsker, at dynen omslutter dig.
I de følgende afsnit kommer vi ind på de nævnte aspekter, så valget af den rigtige dyne bliver nemmere for dig.
Du kan også tage et på kig på vores bud på nogle rigtig gode dyner
2. Sådan vælger du den rette dynestørrelse
Første skridt på vejen mod at vælge en dyne, der kan give dig bedre søvnkvalitet, er at have din højde i tankerne, når du vælger den. Som tommelfingerregel skal dynen nemlig være 20-30 cm længere, end du er.

Hvor stor skal en dobbeltdyne være?
Dyner fås i forskellige størrelser, så de passer til forskellige sengestørrelser og personlige præferencer.
Hvilken størrelse, der passer til dig, afhænger i høj grad af, hvordan du regner med at bruge dynen.
Selvom du sover alene under dynen, kan du godt have glæde af en dobbeltdyne. Du kan udnytte den ekstra bredde til at folde dynen ind under dig. Leder du efter en dyne til dig og din partner, kan de ekstra 20-40 cm også være godt givet ud.
Hvilken størrelse dyne skal jeg købe til mit barn?
En to meter lang voksendyne kan virke stor for de fleste børn, der endnu ikke er begyndt i skole. Her bør du overveje en baby- eller juniordyne i stedet, fordi begge er udviklet med små børn for øje.
Dit barns højde dikterer, hvornår du bør skifte til større variant.
Type | Størrelse | Passer til |
Babydyne | 67x100 cm | Børn på 0-9 måneder/1 år |
Juniordyne | 100x135 cm | Børn fra 9 måneder og frem til skolealderen |
Læs vores guide til størrelse på dynen
3. Vægt, bæreevne og temperatur
I JYSK deler vi vores sortiment af dyner op i tre varmegrader: Sval, varm og ekstra varm. Hvad du skal vælge, afhænger af:
- Hvornår på året du skal bruge den - sommer eller vinter
- Om du foretrækker at have det varmt eller køligere om natten
- Din egen kropstemperatur under søvnen
En dynes varmegrad bestemmes af fyldets bæreevne, som også har indflydelse på dynens vægt. Bæreevnen fortæller kort sagt, hvor meget luft fyldet kan bære. Jo højere bæreevne, jo bedre er dynen til at holde på varmen. Læs mere om dyners bæreevne.
Det betyder konkret, at der skal mere fyld til at lave en varm dyne, hvis bæreevnen er lav, og at en tynd dyne stadig kan være varm, hvis bæreevnen er høj.
Læs mere om, hvad der afgør din dynes vægt her.
Bæreevnen afgøres af tre faktorer:
- Fordelingen mellem fjer og dun
- Art (and eller gås)
- Kvalitet

Skal du købe en tyngdedyne?
En tyngdedyne er en særligt tung dyne, du kan sove med om natten. Mange mennesker oplever en beroligende effekt i at sove med en tung dyne, og tyngdedynerne er blandt andet populære inden for sundhedssektoren.
Den mest markante egenskab ved en tyngdedyne er vægten. En helt almindelig dyne med naturfyld eller fiberfyld, vejer maksimalt 1-2 kg. En tyngdedyne er væsentligt tungere og kan veje op til 13 kg.
Tyngdedyner er typisk fyldt med små glasperler. Faktisk består 95 procent af tyngdedynernes fyld af små glasperler. Perlerne gør konstruktionen ekstra tung, så dynen tilpasser sig kroppens konturer. Hvis du prøver en tyngdedyne, vil du opleve, at den ligger meget tæt på kroppen.
Find den rigtige tyngedyne:
Læs mere om tyngdedyner her.
4. Hvad koster en dyne?
I JYSK har vi dyner til ethvert behov og til enhver pengepung. Prisen på en dyne afhænger af materialet og kvaliteten. Første skridt på vejen mod at finde en dyne, der passer til din pengepung, er at skele til de tre prisklasser, som JYSK har inddelt dynerne i: BASIC, PLUS og GOLD.
Enkeltdyner
Dobbeltdyner




