Løse tæpper kan komplimentere et rum på mange måder. Med et gulvtæppe kan du zone-inddele et stort rum, tilføje et pift af farve til din indretning, give hygge og ekstra komfort til et køligt trægulv eller flisegulv, samt forbedre akustikken. Hos JYSK finder du et stort udvalg af både små og store gulvtæpper, rektangulære og runder tæpper. Vælg mellem tæpper i forskellige materialer såsom bomuld, uld, jute-tæppe mm. Du finder også et udvalg af udendørstæpper samt skridsikre underlag til dine tæpper.
Det er meget populært at bruge løse tæpper i boligindretningen. Derfor er udvalget stort, og der findes mange typer gulvtæpper i forskellige størrelser og materialer. Hvilket tæppe, der er det rigtige til dit behov, bestemmes ud fra flere faktorer. I hvilket rum skal tæppet placeres? Hvordan skal tæppet bruges – f.eks. som pynt, i et gangareal eller i et spiseområde? Hvilke møbler skal tæppet passe sammen med? Skal det være et rektangulært eller et rundt tæppe? Hvilken størrelse, farve og struktur? Læs vores fulde guide til valg af det rigtige gulvtæppe.
I spisestuen er et stort gulvtæppe under spisebordet både praktisk og behageligt. Tæppet beskytter gulvet mod slitage fra spisestuestole, men det er vigtigt at sørge for, at tæppet er stort nok til at det ikke kommer i kambolage med stolene. I spisestuen er det ideelt at vælge et korthåret tæppe, som er nemt at gøre rent for krummer. Derudover er det praktisk at vælge et mørkt eller mønstret tæppe, som ikke er så sart. Har du et rundt spisebord, kan du skabe harmoni i din indretning ved at vælge et rundt tæppe til dit spiseområde.
I stuen kan du med fordel vælge et større tæppe, hvis pladsen er til det, som kan hjælpe med at binde sofaområdet sammen og skabe ekstra hygge. Vælg et gulvtæppe i bløde materialer, som er behagelige at sætte fødderne på. Et langhåret tæppe er ekstra blødt og begaheligt, mens et tæppe med kortere hår er nemmere at gøre rent for krummer.
Hvis du bruger meget tid på at lave mad i køkkenet, kan det være mere behageligt at stå på et gulvtæppe.Til køkkenet er det optimalt at vælge et korthåret tæppe, som er nemt at gøre rent, eller et tæppe der kan vaskes, så du ikke skal bekymre dig om pletter, hvis uheldet skulle være ude.
Hvis du har trægulv i soveværelset, er det ideelt at have et blødt og varmt tæppe at træde ud på, når du står ud af sengen. Du kan enten placere et mindre tæppe på hver side af sengen, eller et større tæppe under sengen, med plads til at træde ud på hver side. Vælg et langhåret eller blødt tæppe for ekstra komfort til dine bare fødder.
På børneværelset skal tæppet være behageligt at sidde og lege på. For ekstra barnlig glæde kan du vælge et tæppe med et sødt børnemotiv eller i fine farver eller mønstre.
I entreen er gulvet typisk ekstra udsat for skidt og fugt, og et tæppe kan derfor være med at at beskytte gulvet. Et mindre tæppe er nemt at hænge udenfor og banke fri for skidt og snavs eller eventuelt vaskes. Et jute-tæppe er er særligt velegnet til entreen, da de er holdbare og nemme at vedligeholde.
I JYSK finder du et udvalg af tæpper som både kan bruges indendørs og udendørs. Brug et udendørstæppe på din altan eller terasse for at skabe en ekstra hyggelig atmosfære i dit loungeområde, eller ved havedøren for at undgå at slæbe skidt med ind.
Nogle af tæpperne i vores sortiment har en latex bagside som sikrer, at tæppet ikke flytter sig. Alternativt kan du købe et skridsikkert tæppeunderlag, hvilket er en god idé hvis det skal ligge på et glat trægulv. Det sikrer at tæppet ligger fast, og du undgår at falde eller glide i det.
JYSKs tæpper er fremstillet af mange forskellige materialer. Du kan både finde syntetiske tæpper og tæpper i naturmateriale.
Syntetiske materialer er generelt slidstærke og modstandsdygtige overfor fugt og snavs. Derudover kan de fremstilles i mange farver, som holder rigtig godt, f.eks. overfor sollys. Der findes mange varianter af syntetiske materialer, som giver tæpperne forskellig struktur, tykkelse og følelse.
Naturmaterialer udvindes fra dyr eller planter og er derved vedvarende materialer. Naturmaterialer har et levende udtryk og nogle naturlige funktioner.
Løse tæpper er ikke nødvendigvis upraktiske, som de har ry for. Vi anbefaler at du jævnligt støvsuger eller banker tæppet fri for skidt og snavs udenfor. Skulle uheldet være ude og der kommer pletter på gulvtæppet kan disse fjernes med pletfjerner, håndvask, maskinvask eller professionel rens. Se altid specifikationerne på det enkelte tæppe. Nogle pletter er ekstra genstridige, f.eks. rødvin. Vi har derfor samlet vores råd til hvordan du håndterer rødvinspletter på tæppet.