At give stueindretningen et nyt look behøver ikke at koste en formue. Vi guider dig her til, hvordan du kan indrette din stue på budget. Få 6 idéer til en billig og budgetvenlig boligindretning.
1. Vælg alternativer til dyre designermøbler
Ofte har de fleste af os en forkærlighed for designermøbler. Det er der intet galt i, men designermøbler er dyre og ikke så budgetvenlige. Der findes mange flotte stole, der kan være et godt alternativ til designermøbler og på den måde, kan du få det hele for det langt under det halve. Du kan med fordel se efter billigere alternativer, når du vælger nye spisebordstole.
2. Giv væggen nyt liv
Kunst på væggene kan være dyrt, men det behøver ikke koste en bondegård, hvis du vil give din væg et nyt look. En prisvenlig dekoration på væggen kan være en personlig billedvæg. Du kan lege med dine kreative idéer og tilføre eksklusivitet ved at vælge flotte billedrammer, der matcher eller komplementerer hinanden.
3. Skift dine puder
Er budgettet ikke til at investere i en ny sofa, er det heldigvis let at skifte dine puder. Pyntepuder er især velegnede til indretning på budget, fordi du om sommeren kan indrette med lyse farver, mens du om vinteren kan finde de mørkere nuancer frem.
Det giver en alsidighed og et twist med nye sofapuder i din boligindretning, og med relativt få midler kan du nemt følge med tidens tendenser.
4. Indret med spejle
Indretning med spejle er et anderledes og billigere alternativ end dyre kunstværker. Det skyldes, at spejle skaber et elegant udtryk og får rummet til at virke større. Derudover kan du bruge spejle til at reflektere lyset i et rum eller til at lyse stuen op med.
Din boligindretning behøver ikke at være så traditionel, og faktisk kan du bruge stort set alt som vægdekorationer i stedet for klassiske billeder på væggen.
5. Giv plads til lidt eksklusivitet
En anden idé til en budgetvenlig stueindretning er, at du indretter med skind. Skind har den egenskab, at de udstråler eksklusivitet, uden at de nødvendigvis koster en formue. Du kan med fordel lægge et lammeskind i lænestolen for at tage indretningen til et mere eksklusivt niveau.
6. Vælg det rigtige lys
Lyset i stuen behøver ikke komme fra en dyr loftslampe. Flere begår den fejl, at de ikke overvejer, hvilken type lys deres nye lampe giver, før de køber den. Lamper har en stor indflydelse på stemningen i din stue, fordi lys præger stemningen i et rum. Derudover er lamper dekorative genstande til en overkommelig pris, og du kan derfor nemt skifte dem ud, hvis du bliver træt af at kigge på enten din gulv- eller bordlampe i stuen.