Din kurv

Din kurv er tom

Din kurv

Din kurv er tom
Forskellige typer af tæpper

6 fordele ved tæpper i indretningen

Dato:

Kategori: Indretning, Inspiration

Tags: Tæppe

Fordele er måske ikke noget mange af os associerer med løse tæpper i bolindretningen. Det kan skyldes, at vi associerer tæpper med lugten af røg, besværlige pletter og en gammeldags boligindretning. Det er langt fra den hele sandhed.

Tæpper i boligindretningen er populære som aldrig før. Er du endnu ikke sprunget med på tæppetrenden, så får du her seks gode grunde til at gøre det.

6 fordele ved løse tæpper

Det er ingen statshemmelighed, at løse tæpper kan vendes, drejes og flyttes, som det passer dig, hvilket giver en fleksibel indretning med mange muligheder. Ud over en fleksibel indretning, er der seks andre fordele ved at indrette med løse tæpper:

  1. Reducerer støv og forbedrer indeklimaet
  2. Forbedrer akustikken
  3. Bedre sikkerhed med et skridsikkert underlag
  4. Nemme at rengøre
  5. Behagelige at gå på
  6. Perfekte til leg

Løse tæpper reducerer støv og forbedrer indeklimaet

Tæpper har den egenskab, at de er bedre til at holde på støv end andre hårde overflader. Det betyder, at løse tæpper reducerer støv i luften, hvilket er med til at forbedre indeklimaet i hjemmet.

Akustikken forbedres med løse tæpper

Løse tæpper suger lyd til sig og er derfor med til at forbedre akustikken i rummet. Det skyldes, at genklangen fra gulve, loft og vægge bliver reduceret i de områder, hvor der er tæpper. Jo større tæppet er, desto større indflydelse har det på at forbedre akustikken i rummet. Store tæpper kan du med fordel placere under spiseborde og sofaborde.

Tæppe der ligger under spisebord med stole i en spisestue


Husk et skridsikkert underlag

Et trægulv kan være glat og du risikerer at falde og slå dig. Ved at benytte et skridsikkert underlag til løse tæpper, minimerer du sandsynligheden for at falde og slå dig i hjemmet.

Løst tæppe lagt foran en lys daybed


Nem rengøring

Løse tæpper er nemme at gøre rene, da fibrene gør, at tæpperne sagtens kan støvsuges. Støvet fjernes derved let ved jævnlig støvsugning, som bør foretages én gang i ugen. Du kan med fordel hænge tæppet udenfor og banke det af, hvis vejret tillader det.

Har uheldet været ude og er der spildt, skal du sørge for, at du fjerner pletten med det samme. Brug en klud til at suge væsken op med, indtil al væsken er absorberet. Til selve pletfjerningen anbefales det, at du bruger professionelle rengøringsmidler og følger anvisningen.  

Behagelige at gå på

Løse tæpper er behagelige at gå på, fordi de har en naturlig varme. Det gør, at de føles varmere end andre former for belægninger. Den naturlige varme kombineret med det bløde materiale gør, at løse tæpper er behagelige at gå på, især hvis du er barfodet.

At løse tæpper er behagelige at gå på med bare fødder, betyder også, at du med fordel kan placere et løst tæppe dér, hvor du oftest er barfodet. Det kan være foran sengen eller ude på badeværelset. Det vil dine fødder takke dig for.    

Stue med sofa, sofabord, puf og løst tæppe


Løse tæpper er perfekte til leg

Et løst tæppe til børneværelset giver plads til leg og kreativitet. Legen bliver sjovere, hvis man leger på et blødt tæppe i stedet for at sidde på et hårdt trægulv. De små løse tæpper til børneværelset fylder ikke meget, så det er let at tage med ind i stuen, så der altid er plads til leg. Indretningen af børneværelset kan altså sagtens være en leg.

Kender du nogle fordele eller fordomme om tæpper, som ikke er med på listen? Del dem gerne i kommentarfeltet her på siden.