Uanset om du er vært for en familiesammenkomst eller en formel middag, kan den måde, du dækker bordet på, give oplevelsen et ekstra pift.
Både duge og dækkeservietter beskytter spisebordet mod pletter og krummer og dæmper lyden af knive og gafler, der lægges ned. Men hvilken type skal du vælge? Hvilken størrelse, farve og materiale passer til dit bord – eller til en særlig lejlighed? I dette blogindlæg guider vi dig til det rigtige valg.
Det rigtige valg til forskellige lejligheder
Til hverdagsbrug er en voksdug meget praktisk – især i et hjem med børn. Før og efter hvert måltid kan du tørre den af, og den er så god som ny. Den beskytter dit spisebord mod spildt mælk, ridser og blyantstreger og ligner en "rigtig" dug. Hos JYSK kan du også finde tekstilvoksduge - almindelige duge med skridsikker bagside.
Stofduge
Til mere formelle eller festlige lejligheder kan en stofdug være det rigtige valg. Stofduge falder blødt om bordet og kan give et elegant look til dit middagsselskab. Gør bordet ekkstra flot ved at kombinere med matchende stofservietter.
Bordløbere
Vil du klæde bordet endnu finere på, kan du lægge en bordløber oven på dugen.
Bordløbere tilføjer et ekstra strejf af elegance til dit middagsselskab. Du kan placere den på langs ad bordet eller på tværs af bordet, så den fungerer som "fælles" dækkeserviet for to gæster der sidder over for hinanden ved bordet.
Dækkeservietter
Dækkeservietter er et passende mix af formelt og uformelt. Du kan placere dem direkte på spisebordet eller oven på en dug for at beskytte den mod pletter.
Der er flere fordele ved dækkeservietter:
1. De passer til alle typer og størrelser af borde
2. De kan gøre det nemmere at dække bord ved at afgrænse de enkelte spisepladser
3. De giver dig plads til kreative ideer og dekoration af bordet. Mix og match farver og faconer, skab et mønster i kombination med servietterne eller noget helt tredje - kun din fantasi sætter grænsen.
Størrelse på dugen
En dug skal som udgangspunkt have samme størrelse som bordet og lidt til. 20-25 cm ekstra på hver side af bordet er ideelt. Det gælder både firkantede og runde duge, samt bordløbere.
De fleste dækkeservietter har en størrelse, så de har plads til en tallerken og det nødvendige bestik. Det betyder, at du ikke behøver at bekymre dig om at vælge den rigtige størrelse. Er du nysgerrig efter, hvordan du dækker et bord korrekt? Læs dette blogindlæg om etikette og regler for borddækning .
Farve og mønster
Den ideelle farve til dug og dækkeservietter afhænger af din egen smag. Hvid er altid et godt farvevalg: Den er neutral, klassisk, elegant og passer godt sammen med andre farver. Men hvis du ønsker et mere personligt præg, så overvej andre lyse farver. De passer godt til et spisebord og kan udgøre en fin baggrund for dit service. Lyse duge er mere følsomme over for pletter, men det kan du begrænse ved at vælge en dug med mønster. Striber eller blomster kamuflerer effektivt pletter.
Mørkere farver kan skabe en mere huleagtig oplevelse i spisestuen og er ideelle til en sen middag med venner eller en nytårsaften .
En mønstret dug skjuler ikke kun pletter, men den kan også skabe en optisk illusion. For eksempel får et stribet design spisebordet til at se længere ud. Et design med små blomster kan tilføje et strejf af hyggelig charme, mens større blomster eller et mere diskret mønster kan skabe et mere elegant og sofistikeret look.
Lægger du en bordløber eller dækkeservietter i matchende farver oven på dugen er der endnu flere muligheder for at give liv til din borddækning.
Materialer og rengøring
Forskellige typer materialer har forskellige fordele og skal behandles på forskellige måder.
Voksduge er lavet af PVC eller har en akrylbelægning, der beskytter spisebordet nedenunder. Belægningen forhindrer væske i at trænge igennem til bordet, og voksdugen kan nemt tørres af med en fugtig klud. Voksduge kan ikke vaskes.
Tekstilvoksduge er lavet af en blanding af polyester og bomuld og har en praktisk skridsikker bagside, der holder dem på plads. De kan ofte vaskes (men tjek og følg altid instruktionerne).
Duge og bordløbere findes i en række forskellige materialer fra polyester til bomuld eller hør. Hver har sine fordele både, både det kommer til funktionalitet og æstetik. Stofduge kan typisk vaskes, men sørg for at tjekke instruktionerne først. Tjek også instruktionerne, før du stryger dugen – eller vælg en dug i et materiale, der ikke krøller, fx polyester (eller en polyesterblanding).
Dækkeservietter kan laves af en række forskellige materialer. Nogle er lavet af et kunstigt materiale som polypropylen eller polyester, hvilket gør dem nemme at tørre af med en fugtig klud. Andre er lavet af naturlige fibre som jute eller papir. Dækkeservietter med en struktureret overflade kan være lidt svære at tørre af, men normalt er det nok at ryste dem og evt. pletrense.
Firkantet eller rund dug?
En rund dug til et rundt bord og en firkantet dug til et firkantet bord – det er det klassiske valg. Men du kan også gå mere utraditionelt til værks. En firkantet dug på et rundt bord kan give middagsbordet bohemeagtigt look. Den firkantede dug kan også placeres diagonalt på et firkantet bord, så hjørnerne af spisebordet får lidt luft. Omvendt kan du bruge en rund dug på et firkantet bord, for at skabe en interessant visuel kontrast. Prøv dig frem for at finde din favorit.
Brug dugen til at udtrykke din personlige stil
Når du både overvejer ved hvilken lejlighed dugen skal bruges, størrelse, materiale og farvesammensætning, kan du skabe grundlaget for et stilfuldt middagsselskab. Husk, at det vigtigste er at vælge tekstiler til bordet, der afspejler din personlige stil og får dig til at føle dig og dine gæster godt tilpas.
God fornøjelse med borddækningen!