Når du vil skabe et komfortabelt og indbydende soveværelse, er det vigtigt at vælge det helt rigtige sengetøj. Sengetøj og sengelinned påvirker ikke kun det æstetiske udtryk i dit soveværelse, men spiller også en stor rolle ift. at sikre, at du får en god nattesøvn. Med så mange forskellige typer sengetøj på markedet kan det hurtigt blive en udfordring at finde den perfekte kombination til netop dine ønsker og behov.
Formålet med denne guide er at hjælpe dig med at navigere rundt i de mange valgmuligheder, der findes – fra lagner og dynebetræk til pudebetræk og sengetæpper. Uanset om du er på udkig efter de mest ekslusive luksuriøse materialer, de helt rigtige størrelser eller bare det bedste sengetøj, du kan få til netop dit budget, vil du i denne ultimative guide kunne blive klogere på alt, hvad du skal vide om sengetøj.
Er du på udkig efter inspiration? Læs vores blogindlæg om vores indkøbers favoritter indenfor sengetøj, hvor vi har sat udvalgte sengesæt i rampelyset. Du kan også tage et kig på vores NELL-sengesætskollektion, en klassiker og favorit blandt vores kunder i mange år.
1. Hvad er sengetøj?
Sengetøj er et vigtigt, nærmest uundværligt, element i dit sovemiljø. Begrebet kan i bogstaveligste forstand forstås som "tøj til din seng, dyne og pude" og dækker over en række essentielle ting, der gør din seng både komfortabel, indbydende at se på og nemmere at holde ren. De vigtigste elementer indenfor sengetøj er lagner, dynebetræk og pudebetræk – de helt grundlæggende ting, som enhver seng bør have. Disse produkter tilføjer ikke bare et æstetisk udtryk til dit soveværelse, men beskytter også din madras, dyne og pude.
- Lagner
Et lagen dækker og beskytter din madras eller topmadras. Det giver en blød og behagelig overflade at sove på og er nemt at skifte og vaske, så din seng forbliver ren og frisk i længere tid. - Dynebetræk
Dynebetræk beskytter din dyne mod snavs og slitage, hvilket forlænger dens levetid, samtidig med det tilføjer et visuelt element til din seng. Dynebetræk fås i forskellige materialer og vævninger, så du kan tilpasse din dyne efter dine præferencer. - Pudebetræk
Pudebetræk beskytter din hovedpude mod dagligdagens slid, herunder snavs og naturlige olier fra din hud og dit hår. Pudebetræk hjælper med at holde din pude ren i længere tid ved at fungere som en barriere mod fugt og snavs. - Sengetæpper
Et sengetæppe er et valgfrit men meget populært valg hos mange. Sengetæpper tilfører soveværelset ekstra varme og et dekorativt touch. Samtidig er det et yderligere beskyttende lag for dyne og madras, hvis man fx ligger eller sidder på sengen i løbet af dagen.
Hvis du ønsker at beskytte og forlænge levetiden på dit sengetøj yderligere, er madrasbeskyttere og pudebeskyttere ideelle til dette formål. Disse ekstra beskyttende lag skaber en barriere mod dagligt slid og beskytter din madras, madrasbetræk og puder mod fugt, allergener og støvmider. Dermed kan madras- og pudebeskyttere hjælpe dig med til at holde dit sovemiljø rent og sundt.
2. Lagner
Sengelagner er en uundværlig del af ethvert sengetøjssæt og har både praktiske og æstetiske funktioner. Et lagen dækker din madras og giver dig en blød, behagelig overflade at sove på, samtidig med de beskytter madrassen mod snavs, sved og slid. Med et stort udvalg af materialer og farver spiller lagner også en vigtig rolle i det visuelle udtryk i dit soveværelse. Du kan læse mere om de forskellige typer lagner i oversigten nedenfor.
For et komplet overblik over dine valgmuligheder kan du se vores fulde sortiment indenfor lagner eller læse mere om, hvordan du vælger det rette lagner til dit soveværelse i vores lagenguide.
- Flade lagner
Flade eller glatte langer består af et simpelt rektangulært lagen, der ikke har elastik i hverken hjørner eller sider.
Se alle flade langer i vores sortiment
- Faconlagner
Et faconlagen har elastik i både sider og hjørner, der får lagnet til at sidde tæt og fast omkring madrassen.
Se alle faconlagner i vores sortiment
- Kuvertlagner
Et kuvertlagen er designet til at dække en topmadras, hvor lagnets elastiske sider og hjørner hjælper det med at fastholde det.
Se alle kuvertlagner i vores sortiment
- Splitlagner
Et splitlagen er et dobbelt lagen, der er designet specifikt til topmadrasser på dobbelte elevationssenge. Lagnet har et split i både hoved- og fodende, hvilket gør det muligt at hæve og sænke elevationssengene uden at rykke rundt på lagnet.
Se alle splitlagner i vores sortiment
- Kappelagner
Et kappelagen er designet til at dække madrassen næsten helt ned til gulvet. Lagnet har bølgede kanter, og da det dækker hele madrassen, kan det være med til at give din seng et klassisk, samlet look.
Se alle kappelagner i vores sortiment
- Madrasbeskyttere
En madrasbeskytter er designet til at beskytte din madras fra fugt, snavs og slid. Den er lavet af en blanding af bomuld og polyester, der gør madrasbeskytteren både åndbar og vandtæt. Derudover har den elastiske kanter og hjørner, der holder den på plads.
Se alle madrasbeskyttere i vores sortiment
- Vådliggerlagen
Et vådliggerlagen er et vandtæt lagen, der typisk er lavet af bomuld med en vandtæt bagside af polypropylen/polyethylen. Lagnet beskyttet din madras og topmadras fra fugt og væsker, og med elastikker i hjørnerne ligger lagnet fast på sin plads.
Se alle vådliggerlagner i vores sortiment
3. Dynebetræk
Et dynebetræk er en vigtig og uundværlig del af sengeopredningen. Som navnet tydeligt angiver, dækker og beskytter et dynebetræk din dyne, så den forbliver frisk og ren. Samtidig kan et dynebetræk nemt skiftes og vaskes, og dermed er det også nemmere at holde din seng ren i længere tid.
Foruden deres beskyttende funktion fås mange dynebetræk i mange forskellige materialer, farver og mønstre, hvilket gør det til en let måde hvorpå du kan genopfriske looket i dit soveværelse. I JYSK finder du et bredt udvalg af sengesæt med matchende dyne- og pudebetræk, hvor sengesæt til dobbeltsenge indeholder dynebetrækket samt to pudebetræk.
4. Pudebetræk
Et pudebetræk er uundværligt til at beskytte din hovedpude og er en vigtig del af ethvert sovemiljø. Betrækkene er lavet til at omslutte en hovedpude og fungere som beskyttende barriere mod snavs, slid og olier fra kroppen, samtidig med de giver ekstra komfort til under din søvn. Ligesom dynebetræk er pudebetræk nemme at tage af og vaske, så dine puder forbliver friske og rene.
Udover deres beskyttende funktion fås pudebetræk i mange forskellige materialer, farver og designs, så du kan matche dem med dynebetræk og andet sengetøj og skabe et harmonisk og indbydende soveværelse. Hos JYSK finder du et bredt udvalg af pudebetræk – både pudebetræk som enkeltprodukter og som en del af dynebetræksæt, hvor dynebetræk og pudebetræk matcher hinanden.
Hvis du har brug for ekstra beskyttelse til din pude, kan en pudebeskytter være en oplagt mulighed.
5. Sengetæpper
Sengetæpper er designet til at dække hele sengen og fungerer både som et visuelt og praktisk element i soveværelset. Sengetæppets primære formål er at fungere som et ekstra lag på sengen, der holder din dyne og øvrige sengetøj beskyttet, samtidig med det også pynter. I vinterhalvåret eller på særdeles kolde dage kan du også bruge sengetæppet som et ekstra isolerende lag, når du sover – det kan hjælpe med at holde på varmen.
Hos JYSK finder du et stort udvalg af sengetæpper – fra lette tæpper, der giver din sengeopredning et let og pænt udtryk, til tungere og mere isolerende varianter til de kolde måneder. Hvis du gerne vil vide mere om fordelene ved at bruge et sengetæppe, kan du læse mere om dette i vores blogindlæg om fordele og ulemper ved sengetæpper.
6. Sengetøj i den rette størrelse
Når du skal vælge sengetøj i den rigtige størrelse, er det vigtigt at finde det rette match til din seng, så du ender med en løsning, der holder længe. Sengetøj, der er for småt eller for stort, kan hurtigt føre til en urolig nattesøvn og et rodet udtryk.
Uanset hvilken størrelse du er ude efter, er det vigtigt at kende målene på din seng, og dermed madras, topmadras, dyne og pude, så du kan vælge det rette match. I dette afsnit guider vi dig gennem de mange forskellige sengetøjsstørrelser, så du kan få et overblik over de mest almindelige størrelser indenfor lagner, dynebetræk og pudebetræk.
For yderligere og mere detaljeret information om sengetøjsstørrelser kan du blive klogere på dette i vores blogindlæg, der handler om, hvordan du vælger sengetøj i den rigtige størrelse.
Flade lagner | Faconlagner | Pudebetræk | Dynebetræk | Et sengetøjssæt inkluderer: | |
Baby | 1 dynebetræk + 1 pudebetræk | ||||
Junior | 1 dynebetræk + 1 pudebetræk | ||||
Enkelt | 1 dynebetræk + 1 pudebetræk | ||||
Dobbelt | 1 dynebetræk + 2 pudebetræk | ||||
King | 1 dynebetræk + 2 pudebetræk |
7. Sengetøj: Materialer og stoftyper
Når du skal vælge nyt sengetøj, er det en fordel at vide lidt mere om materialet og stoffet, det er lavet af, så du kan være sikker på, at du tager den helt rigtige beslutning. Materialet – uanset om det er bomuld, hør eller en blanding af disse – har stor indflydelse på, hvilke egenskaber sengetøjet ender med at have, fx blødhed og åndbarhed. Samtidig har vævningen, fx percale eller satin, stor betydning for teksturen, og hvordan sengetøjet føles mod huden, hvilket kan gøre en stor forskel for, hvordan du oplever at sove med det specifikke sengelinned.
I dette afsnit kan du lære mere om nogle af de mest almindelige materialer og stoftyper til sengetøj, så du får en bedre forståelse af deres fordele og egenskaber. På den måde kan du finde det, der bedst matcher dine personlige præferencer og behov.
De mest anvendte materialer til sengetøj
- Bomuld
Bomuld er et utroligt populært valg til sengetøj på grund af dets blødhed, åndbarhed og holdbarhed. Bomuld er et naturmateriale, der har gode absorberingsevner, og det kan hjælpe med at regulere temperatur og holde dig komfortabel gennem hele natten. - Hør
Sammenlignet med andre materialer er hør er et mere eksklusivt naturmateriale, der er kendt for sin åndbarhed og evne til at absorbere fugt, hvilket gør det særligt velegnet til sommermånederne og varmere klimaer. Hør har en karakteristisk, let struktureret overflade og meget holdbare fibre, som bliver blødere med hver vask. - Polyester
Polyester er et slidstærkt og budgetvenligt materiale, der ofte bruges i sengetøj. Det bliver ofte blandet med naturfibre som bomuld og er kendt for ikke at krølle samt for at være let at vedligeholde og hurtigtørrende, hvilket gør det til et praktisk valg til dagligt brug. - Lyocell
Lyocell er et blødt, åndbart naturmateriale, som er fremstillet af cellulosefibre fra træ. Det har fremragende fugtabsorberende egenskaber og en silkeblød overflade, hvilket gør det til et luksuriøst og yderst komfortabelt materialevalg til sengetøj. Samtidig kræver produktionen af lyocell generelt færre kemikalier og mindre vand end bomuld, hvilket gør det til et godt alternativ til andre materialer. - Viskose
Viskose, som ofte er fremstillet af bambus, er et naturligt, blødt og åndbart materiale lavet af regenereret cellulose, hvilket refererer til den proces, der transformerer plantebaserede materialer til fibre, der kan bruges til tekstiler. Ligesom lyocell har viskose fremragende fugtabsorberende egenskaber og føles silkeblødt mod huden, hvilket gør det til et populært valg for dem, der ønsker ekstra komfort og luksus i deres sengetøj.
De mest anvendte stoftyper til sengetøj
- Satin
Satin er en luksuriøs stoftype, der er kendt for sin glatte, blanke overflade og utroligt bløde tekstur. Dette opnås gennem en særlig væveteknik, som giver stoffet et højt trådtal. Det høje trådtal henviser til antallet af tråde pr. kvadrattomme, hvilket for satin betyder, at stoffet har en tættere vævning.
Satin føles silkeblødt og har en let silkelignende glans, hvilket gør det til et populært valg for elegant og komfortabelt sengetøj.
Se alt sengetøj i satin i vores sortiment
- Krep
Krep er et unikt stof, der kendetegnet ved sin krøllede struktur, som skabes gennem en særlig væveteknik, der veksler mellem stramme og løse tråde. Med denne struktur fremmer krep luftcirkulationen og hjælper med at holde stoffet køligere og mere behageligt.
Kreps afslappede udseende og åndbare egenskaber har længe gjort det til et populært valg til sengetøj, især i de varmere måneder.
Se alt sengetøj i krep i vores sortiment
- Flonel
Flonel er en blød og varm stoptype med en børstet overflader, der giver en hyggelig og meget behagelig følelse. Flonel er fremstillet af bomuld eller en bomuldsblanding og er ideelt til vintermånederne på grund af dets fremragende isolerende egenskaber.
Flonelstoffets blødhed og varme gør det til et populært valg, når man ønsker sig sengetøj, der holder godt på varmen og hyggen.
Se alt sengetøj i flonel i vores sortiment
- Percale
Percale er en åndbar stoftype med en glat, mat overflade. Stoffet fremstilles gennem en tæt vævning, som sikrer både holdbarhed og en fast, glat overflade. Percale består typisk af bomuld eller en bomuldsblanding, og dette giver stoffet en kølig og luftig fornemmelse, hvilket gør det til et populært valg for dem, der foretrækker dejligt luftigt og friskt sengetøj.
Se alt sengetøj i percale i vores sortiment
- Glat vævning
Glat sengetøj er lavet med en væveteknik, der stoffet en glat, ensartet overflade uden luv eller struktur. Sengelinned med glat vævning værdsættes for dets minimalistiske udtryk og egenskaber, der gør det både slidstærkt og holdbart.
Se alt glat sengetøj i vores sortiment
8. Certificeret og sikkert sengetøj i JYSK
Alt sengetøj hos JYSK – herunder lagner, dynebetræk, pudebetræk og sengetæpper – er STANDARD 100 OEKO-TEX®-certificeret, hvilket sikrer, at det er fri for skadelige niveauer af problematiske kemikalier og dermed er sikkert og trygt for dig og din familie.
For at opnå denne certificering gennemgår vores sengetøj og alle dets komponenter, via stikprøver, grundige undersøgelser i henhold til de omfattende kriterier fra OEKO-TEX. Når du køber sengetøj eller andre tekstilprodukter hos JYSK, kan du derfor være sikker på, at produkterne er ikke er skadelige for dit helbred.
9. Sengetøj: Priser og kvaliteter
Hvis du har kigget på sengetøj hos JYSK, vil du hurtigt opdage, at vores sortiment er inddelt i tre kvalitetskategorier: BASIC, PLUS og GOLD. Disse kategorier kan hurtigt give dig et indtryk af sengetøjets generelle kvalitet og prisniveau:
- BASIC
Vores BASIC-kategori er vores basisniveau for sengetøj. Vælg BASIC-sengetøj for god kvalitet, overkommelige priser og fremragende værdi for pengene. - PLUS
Vores PLUS-kategori er vores mellemste kvalitetsniveau. Vælg PLUS-sengetøj for høj kvalitet og en god balance mellem kvalitet og pris. - GOLD
Vores GOLD-kategori er højeste kvalitetsniveau. Vælg GOLD-sengetøj for den absolut bedste kvalitet, som du kan finde hos JYSK.
Hver kategori har sine fordele, og med et så bredt udvalg af muligheder kan du være sikker på at finde det perfekte sengetøj, der passer til netop dine behov.
I GOLD-kategorien finder du mange af vores kunders favoritter indenfor sengetøj, såsom sengesættene BARBO og INGEBORG. Disse er lavet af bomuldssatin i højeste kvalitet og fås i forskellige farver og størrelser. Du kan se BARBO, INGEBORG og andre sengesæt herunder.
10. Ekstra beskyttelse til dit sengetøj
Hvis du ønsker at forlænge levetiden på dit sengetøj og opretholde et renere og sundere sovemiljø, er madrasbeskyttere og pudebeskyttere ideelle tilføjelser til dit sengetøj. Begge typer fungerer som barrierer mod daglig slitage og beskytter både din madras, topmadras og hovedpude mod naturlige olier, sved, snavs, fugt, allergener og støvmider.
Madrasbeskyttere og vådliggerlagner
Madrasbeskyttere og vådliggerlagner er særligt nyttige, hvis du eller dit barn har problemer med sengevædning, eller hvis du har tendens til at svede meget om natten. Disse typer sengetøj er vandafvisende, hvilket forhindrer væsker, fugt og fedt i at trænge ind i din rullemadras, topmadras eller madrassen selv. Ved at holde disse lag tørre hjælper både madrasbeskyttere og vådliggerlagner med at holde din seng ren, så den også holder længere – og dermed kan madrasbeskyttere og vådliggerlagner være en rigtig god investering på sigt.
Læs mere om sengevædning i vores blogindlæg om emnet, hvis du gerne vil vide mere.
Pudebeskyttere
Pudebeskyttere har til formål at beskytte din hovedpude mod daglig slitage, fugt og naturlige olier fra krop og hår. Ved at forhindre disse ting i at trænge ind i din hovedpude er det nemmere for dig at holde den ren i længere tid og dermed også at forlænge dens levetid. Pudebeskyttere er nemme at tage af puden og vaske, hvilket gør det lettere at opretholde et rent og hygiejnisk sovemiljø.
Ved at inkludere både madrasbeskyttere og pudebeskyttere som del af dit sengetøj kan du nemt øge holdbarheden og renligheden i dit sovemiljø.