Smukt sengetøj i en lækker kvalitet

Sengetøj skal være flot at kigge på og blødt at sove i. Hos JYSK har vi et bredt sortiment af forskellige sengesæt i mange farver, størrelser og materialer. Der er noget for enhver smag. Er du på udkig efter et enkelt sengesæt i rolige farver som hvidt, sort, gråt eller rosa, eller ønsker du et mønstret sengesæt med blomster, striber eller tern i smukke farver som grøn, blå, lilla, gul eller orange? Uanset om det er en babydyne, juniordyne, enkeltdyne eller dobbeltdyne du mangler sengetøj til, så finder du et stort udvalg hos JYSK. Vores sengesæt har lukning med enten lynlås eller knapper. 

Hvilket sengesæt skal du vælge? Find inspiration i vores sengetøjsguide og få tips til valg af størrelse, farve, materiale. Se også en smart metode til nemt at skifte sengetøj.

140 produkter
    140 produkter

    Drøm dig væk i lækre sengesæt

    Sengetøj, sengelinned, dynebetræk eller sengesæt – kært barn har mange navne.
    Vi tilbringer mange af døgnets timer i vores seng, så vi vil gerne ligge blødt og sove godt. Lækkert sengetøj kan bidrage til den gode nattesøvn og et flot look i soveværelset. Nogle foretrækker tykt, stift og varmt sengelinned, mens andre er mere til tyndt og glat stof.

    Hos JYSK finder du sengesæt i forskellige materialer og kvaliteter:

    Bomuld – Sengetøj i lækkert naturmateriale med god absorberingsevne. Her findes forskellige former for bomuldssengetøj. Herunder percale som er tætvævet bomuld, der er ekstra slidstærkt, og vasket bomuld, der har et naturligt slidt look.

    Bomuldssatin – Blødt luksussengetøj i eksklusiv bomuldsvævning. Forveksles ofte med det tidligere velkendte skinnende og glatte satin sengetøj.

    Flonel – Let opkradset og børstet bomuld, der har en blød overflade og er vamset og ekstra varmt.

    Krep – Svedabsorberende, luftigt og strygefrit naturmateriale med rynkeeffekt - også kaldet "bæk og bølge"

    Hør - et unikt og moderne naturmateriale, der er let og åndbart. Det har en kølende effekt og et flot rustikt look på grund af den grove struktur.

    Polyestermikrofiber – Behageligt og holdbart sengetøj, der ikke krymper eller krøller


    Vores sengesæt til drenge og piger er fremstillet af bomuld i høj kvalitet. Jo højere trådtal du vælger, desto blødere og mere tætvævet er betrækket.

    Farver og mønstre

    Sengetøj fås i mange forskellige farver og mønstre. Du kan finde stribet og ternet sengesæt eller print med blomster, figurer, prikker og så videre. Vælg også mellem dyne- og pudebetræk med stikninger og spejlkant - en lækker detalje der giver prikken over i’et. Vores sengelinned til børn og unge er fyldt med flotte farver og populære motiver. Leder du efter sengetøj med heste eller ninjaer? Vi har mange forskellige motiver som bl.a. Paw Patrol, Gurli gris, Spiderman, Batman, LEGO, Fortnite, Pokemon, Barbie, Frost, My Little Pony, Bluey, Minecraft og Super Mario.

    Dit valg af sengesæt kan hjælpe til at skabe den stemning, du ønsker i dit soveværelse. Du kan vælge et ensfarvet sengesæt, og dermed skabe en roligere stemning i soveværelset. Der findes også sengelinned med forskellig farve på hver side, så du kan vende det. Din pude kan for eksempel have sengetøjets lyseblå side opad, hvorimod dynen kan have den mørkeblå side op. På den måde kan du let variere efter dit humør. Du kan evt købe et lagen, der matcher dit sengetøj.

    Størrelser

    Sengetøj til almindelige dyner måler 140x200 cm og er det meste udbredte mål på dynebetræk, hvilket afspejles i vores store udvalg. Sengesæt til dobbeltdyner er 200x220 cm, og de bliver mere og mere populære, så her vokser sortimentet også. Hvis du har en dyne eller dobbeltdyne med ekstra længde, kan du også finde et sengesæt i 140x220 cm eller 240x220 cm. Børnesengetøj finder du i størrelserne 100x140 cm til juniordyner og 70x100 cm til babydyner. JYSK har altså et bredt udvalg af sengesæt i flere forskellige mål, så du kan være sikker på at finde præcis det sæt, som passer til dine dyner, puder og stil.

    Beskyt eventuelt dit sengetøj med et flot sengetæppe og dekorér med pyntepuder og rygpuder.