
Den ultimative guide til gardiner og rullegardiner
Hvad enten du er i gang med at renovere dit hjem, lige er flyttet ind eller blot ønsker at justere mængden af dagslys, der kommer ind i dit hjem, er gardiner et godt sted at starte med at tilpasse dit hjem, så det passer perfekt til dine behov og din hverdag. I denne guide kan du læse mere om de mange forskellige typer gardiner, der findes, og dermed blive klædt på til at vælge den helt rigtige type gardiner til dit hjem.
Hvilken slags gardin er det rette for dig?
Gardiner er essentielle elementer i ethvert hjem, der både tjener funktionelle og æstetiske formål. Uanset hvilken type gardiner du vælger, er det vigtigt at vælge den rigtige type til dit hjem. Derved får du mest muligt ud af dit køb og får samtidig en løsning, der passer perfekt til dine behov. For at forstå dine behov og hvilke egenskaber du bør være opmærksom på, bør du overveje følgende:
- Lyskontrol
Gardiner spiller en vigtig rolle i reguleringen af naturligt lys i dit hjem, hvilket naturligvis påvirker rummets stemning og funktionalitet. Den rigtige gardinløsning kan forvandle et rum, så det føles mere indbydende og hyggeligt. Gardiner kan også blokere for dagslys, så det bliver mørkere i fx soveværelset. - Privatliv
Afhængigt af materiale og type kan gardiner give dig forskellige niveauer af privatliv i dit hjem. Fx kan større, kraftige gardiner eller persienner forhindre folk i at kigge ind udefra, og dermed kan du slappe bedre af, velvidende at du har masser af privatliv, når du har behov for det. - Isoleringsevne
Gardiner kan hjælpe med at forbedre indeklimaet i dit hjem ved at øge isoleringen mellem dine vinduer og de rum, vinduerne er i. Kraftige og forede gardiner eller honeycomb-plissegardiner kan holde på varmen om vinteren og holde dit hjem køligere om sommeren, hvilket potentielt kan være med til at reducere dit energiforbrug samt øge din generelle komfort. - Æstetik og udseende
Gardiner er et vigtigt element i indretningen, der bidrager til det overordnede udtryk og stemning i et rum. Med en bred vifte af muligheder, lige fra luksuriøse velourgardiner til minimalistiske rullegardiner, kan gardinerne være med til at sætte retning for din indretning og tilføje et personligt præg til dit hjem.
Uanset om du leder efter praktiske løsninger eller stilfulde opgraderinger, vil denne guide hjælpe dig med at finde de perfekte gardintyper til dit hjem. Læs videre for at blive klogere på gardiner.


Med vores store sortiment indenfor gardiner og gardinløsninger kan du være sikker på at finde den helt rigtige løsning til netop dit hjem.
Gardiner: Typer, materialer, beklædninger og egenskaber
Gardiner er en alsidig og uundværlig del af boligindretningen, der både tilfører hjemmet stil samt funktionelle og praktiske fordele. Klassiske gardiner er lavet af stofpaneler, der hænger fra stænger og kan trækkes for eller fra for at dække af for vinduerne. De fås i en lang række forskellige stilarter, materialer og mønstre, hvilket giver gardinerne mulighed for at sætte præg på indretningsstilen og stemningen i dit hjem.
Forskellige typer gardiner
Der findes forskellige typer topafslutninger til gardiner:
- Topafslutning med ringe
Gardiner med topafslutning med ringe har indsyede metalringe øverst, hvorigennem gardinstangen trækkes. Denne type topafslutning skaber store, ensartede folder, der giver gardinet et moderne og strømlinet udseende. Gardiner med ringe er nemme at hænge op og glider let langs gardinstangen.

- Topafslutning med stropper
Gardiner med topafslutning med stropper, som gardinstangen trækkes igennem. Denne type afslutningen anvendes ofte ved lettere gardiner. Stropperne skaber et afslappet og uformelt look, der gør gardiner med topafslutning med stropper ideelle til at skabe en romantisk og hyggelig stemning.

- Topafslutninger med rynkebånd eller løbegang
Gardiner med enten rynkebånd eller løbegang har en indsyet lomme øverst, hvor gardinstangen kan trækkes igennem. Denne stil skjuler stort set gardinstangen og giver et rent og skræddersyet udseende med et blødt, bølgende look i toppen. Rynkebåndsgardiner eller gardiner med løbegang bruges ofte til at skabe et mere stringent eller formelt udtryk.

Forskellige materialer til gardiner og gardinløsninger
- Bomuld
Bomuld er et populært materialevalg til gardiner på grund af dets alsidighed og naturlige udtryk. Det er nemt at pleje og fås i forskellige vævninger og mønstre. Bomuldsgardiner passer godt til både afslappede og mere formelle indretninger. - Polyester og polyesterblandinger
Gardiner lavet af polyester er holdbare, prisvenlige og kræver minimal vedligeholdelse. De er modstandsdygtige over for krøller, krympning og falmning, hvilket bl.a. gør dem ideelle til hjem med børn, kæledyr og anden stor aktivitet. - Hør
Hørgardiner er eftertragtede for deres karakteristiske rustikke udseende. Som et eksklusivt naturmateriale blandes hør ofte med bomuld eller polyester for bl.a. at øge holdbarheden, mens gardinet fortsat bevarer sin luksuriøse følelse. De naturlige fibre i hør skaber spil i lysindfaldet og spreder dermed en blød og indbydende atmosfære i dit hjem. Som et mere prisvenligt alternativ til hørgardiner findes der alternativer, lavet med andre materialer, som efterligner hørgardiners ikoniske look.
Forskellige stoffer og vævninger til gardiner og gardinløsninger
- Velour
Velourgardiner er særdeles bløde og tilfører en følelse af luksus til ethvert rum. De er tykke, tunge og fremragende til lyskontrol og ekstra isolering fra vinduerne. Velour er perfekt til at skabe et dramatisk og sofistikeret udtryk, især i stuer og soveværelser. - Fløjl
Fløjlsgardiner har en karakteristisk ribbet tekstur, der er med til at skabe en hyggelig og mere nedtonet stemning i ethvert rum. Fløjl er holdbart og giver god isolering, hvilket gør det velegnet til at skabe en varm, behagelig og indbydende atmosfære. - Voile
Voilegardiner er lette og delvist transparente, hvilket giver dem et let og luftigt udtryk. De tillader masser af naturligt lys at filtrere igennem stoffet, samtidig med at de tilbyder en vis grad af privatliv. Voile er perfekt til at skabe et let, sommerligt og romantisk udtryk, der ideelt til stuer, soveværelser og spisestuer, hvor et lyst og åbent udtryk ønskes.
Forskellige typer for og bagbeklædning for gardiner
Foringen af et gardin – med andre ord dets bagside – kan ofte inkludere et andet ekstra materiale, der tilfører gardinet ekstra egenskaber, såsom forbedret solreflektion, isolering og lysafskærmning.
- Ingen ekstra for eller beklædning
Gardiner uden ekstra for gardiner er typisk lette og tillader mere lys at trænge igennem. De er ideelle til rum, hvor naturligt lys ønskes, men de giver mindre privatliv og isolering sammenlignet med forede gardiner. - Forede gardiner
Forede gardiner har et ekstra lag stof syet på bagsiden, hvilket typisk forbedrer holdbarheden og isoleringsevnen samt giver mulighed for bedre lyskontrol. De er ideelle til soveværelser og stuer, hvor privatliv og isoleringsevne er vigtige. - Mørklægningsbeklædning
Mørklægningsfor eller -beklædning er designet til at blokere for næsten alt lys, hvilket gør denne type perfekt til soveværelser, tv-stuer og børneværelser. Denne type beklædning kan også hjælpe med at forbedre gardinets isoleringsevne samt reducere støj. - Isolerende foring eller beklædning
Termofor, termobeklædning, isolerende foring eller isolerende beklædning; der er findes mange udtryk for det samme, nemlig at der er et ekstra isolerende lag på gardinerne, der hjælper med at holde dit hjem varmere om vinteren og køligere om sommeren. Det tykkere lag kan reducere behovet for både opvarmning og nedkøling, og det kan også være med til markant at reducere støjgener udenfor hjemmets fire vægge.
Gardinstænger
En gardinstang er ofte det foretrukne valg til ophængning af gardiner. En gardinstang består af en lang, cylindrisk stang, der strækker sig over vinduets bredde og monteres ved hjælp af beslag, der er fastgjort til væggen eller loftet. En gardinstang kan være lavet af materialer som metal, træ eller plast og kommer ofte med dekorative elementer i enderne. Se vores sortiment for et bredt udvalg af gardinstænger og tilbehør til montering af gardiner.
Et stort udvalg af gardiner og gardinløsninger i JYSK
Få inspiration blandt de udvalgte favoritter nedenfor eller se vores fulde sortiment indenfor gardiner og gardinløsninger.
Rullergardiner: Typer, materialer og justeringsmuligheder
Rullegardiner er en praktisk, bekvem og stilfuld gardinløsning, der giver en række fordele, herunder fremragende kontrol ift. lysindfald og privatliv. I modsætning til klassiske gardiner er rullegardiner lavet af lameller eller paneler, som kan hæves og sænkes for at justere mængden af lys, der kommer ind i hjemmet fra vinduerne. I de følgende sektioner kan du lære mere om forskellige typer rullegardiner, hyppigt anvendte materialer til rullegardiner, samt hvordan de kan justeres for at passe til dine vinduer.
Forskellige typer rullegardiner
- Rullegardiner
Når det kommer til alternative gardinløsning, er rullegardiner en velkendt klassiker. Et rullegardin består af et enkelt stykke stof eller dug, der rulles sammen på et rør, når det er rullet op. Rullegardiner er enkle, elegante og fås i en række forskellige farver og mønstre. De passer godt til rum, hvor en simpel og minimalistisk gardinløsning ønskes, og de er især effektive til mørklægning i soveværelser.









