GREEN WEEK - SPAR OP TIL 60%KØB NU


FRI FRAGT PÅ ALLE ORDRER OVER 1.000 KR. - SLUTTER SØNDAG 26.3.2023

Kvinde og pige ligger i sengen og holder om hinanden

Guide: Hvilken størrelse dyne skal du vælge?

Der er mange grunde til at kaste et ekstra blik på størrelsen af dynerne i husstanden. Størrelsen af dynen betyder nemlig en hel del for din søvnkvalitet.

Dyner fås i forskellige størrelser, så du kan finde den, der passer til netop dit behov. Nogle af de spørgsmål, der har betydning, når du vælger størrelsen på din nye dyne, er:

  • Hvor lang og bred skal min dyne være?
  • Hvornår bør jeg skifte til en anden størrelse dyne?
  • Hvornår bør jeg bruge en ekstra lang dyne?
  • Hvad bør jeg overveje, før jeg køber en dobbeltdyne?
  • Hvilken størrelse dyne skal jeg købe til mit barn?

Hvor stor er en almindelig dyne?

Første skridt på vejen mod bedre søvnkvalitet er at have din højde i tankerne, når du vælger dyne. Som tommelfingerregel skal din dyne være 20-30 cm længere, end du er. Hos JYSK finder du dyner i henholdsvis 200 og 220 cm i længden. 

"Den tommelfingerregel gælder, uanset hvor du er i verden. Den rette bredde er til gengæld et spørgsmål om personlige præferencer."

Berit, Category Manager, JYSK. 

Person der ligger i seng med dyne, der dækker kroppen

OBS: Bryd reglen

I nogle tilfælde kan det give mening at se bort fra tommelfingerreglen, når du vælger dynelængde. Hvis du eksempelvis holder af at sove med dynen over hovedet eller under fødderne, kan en ekstra lang dyne være at foretrække, selvom du er under 170 cm høj.

Hvornår bør jeg skifte til en anden størrelse dyne?

Når dit liv ændrer sig, kan det også være en anledning til at skifte dynestørrelse. Det gælder eksempelvis, hvis I skal til at sove flere i din seng, eller hvis du bliver alene under dobbeltdynen. I begge tilfælde kan du få brug for en ny størrelse dyne.

Hvor stor skal en dobbeltdyne være?

Dobbeltdyner er et populært alternativ til enkeltdynen hos både singler og par. De fås derfor også i mange størrelser, så de passer til forskellige sengestørrelser og personlige præferencer.

Hvilken størrelse, der passer til dig, afhænger i høj grad af, hvordan du påtænker at bruge dynen.

Planlægger du eksempelvis at sove alene under den og udnytte den ekstra bredde til at folde dynen ind under dig, kan den klassiske variant være passende. Lægger du op til selskab under dynen, kan de ekstra 20 eller 40 cm være godt givet ud.

Hvad bør jeg overveje, før jeg skifter til en dobbeltdyne?

Inden du vælger dobbeltdyne med din partner, bør du overveje, om én dyne kan favne begges behov. Hvis du eksempelvis har større tendens til at svede om natten end din partner, kan det være et tegn på, at du har brug for en køligere dyne. I så fald bliver en af jer nødt til at gå på kompromis, hvis I vil have en dobbeltdyne.

"En dobbeltdyne er vildt hyggelig, mens to enkeltdyner til gengæld gør det muligt at tilpasse dynerne til den enkeltes kropstemperatur og søvnmønster."

Berit, Category Manager, JYSK

Hvilken størrelse dyne skal jeg købe til mit barn?

En to meter lang voksendyne kan virke stor for de fleste børn, der endnu ikke er begyndt i skole. Her bør du overveje en baby- eller juniordyne i stedet, idet begge er udviklet med små børn for øje. Dit barns højde afgør, hvornår du bør skifte fra den ene til den anden variant.

Valg af dyne til børn afhænger også af, hvordan barnet sover. Hvis dynen hele tiden ryger af, kan det være et tegn på, at det er tid til at skifte til en ny, der kan foldes lidt mere ind under barnet.

Type Størrelse Passer til
Babydyne  70x100 cm Børn på 0-9 måneder/1 år
Juniordyne  100x150 cm Børn fra 9 måneder og frem til skolealderen

Hvilken dyne skal du vælge?

Udforsk mere

CE- og MD-mærkede madrasser og dyner

Hvilken dyne størrelse er den rette?

Hvilken dyne skal du vælge? Den ultimative guide

Hvor ofte skal du købe en ny dyne?

Find din lokale JYSK-butik

Få råd og vejledning fra vores butikspersonale, og se vores brede udvalg i butikken.