Pige sover på siden i en seng med tyngdedyne

Hvor meget bør en dyne veje?

Hvor meget den perfekte dyne vejer afhænger af, hvornår på året du skal bruge den: Sommer eller vinter – og om du foretrækker at have det varmt eller køligere om natten.

Det er typisk mængden af fyldet, der afgør dynens vægt. Vægten af en dyne er også afhængig af, om fyldet består af fjer, dun eller fibre.

Hvis en varm dundyne med 1.000 g fyld skulle erstattes med en dyne med fiberfyld med samme isoleringsevne og varme, skulle der mere fiberfyld i, fordi isoleringsevnen i fiber er lavere end dun. Så skal du have 1.000 g i en dundyne, skal du have 1.300-1.500 g fiber. Du får altså en tungere dyne.

Hvis du derimod vil have en rigtig let dyne, skal du gå efter en 100 procent gåsedunsdyne. Så kan du nøjes med få hundrede gram fyld og have en let og lækker dyne.

Dyner i tre kategorier

I JYSK inddeler vi vores sortiment af dyner i tre kategorier: Sval, varm og ekstra varm

Når du skal afgøre, hvilken varmegrad der passer til dig, skal du overveje både din kropstemperatur under søvnen, og den temperatur du foretrækker at have i dit soveværelse.

Jo højere bæreevne, jo varmere

Uanset hvilken type dyne du foretrækker, skal du være opmærksom på dynens bæreevne. Jo højere bæreevne din dyne har, jo bedre isolerer dynen, og jo bedre holder dynen på varmen.

Hvad kendetegner en sval dyne?

En sval dyne vil man typisk bruge som sommerdyne. Når temperaturen stiger udenfor, er det den, mange foretrækker at bruge indendørs. I et velisoleret hus er der også mange, der har størst glæde af en sval dyne.

Det, der kendetegner en sval dyne, er fyldmængden, som kan være helt ned til få hundrede gram  fyld i én dyne. Det er en løsning, som er let isolerende og stadig giver en dynefornemmelse.

Den tunge dynefornemmelse får du ikke med en sval dyne, men du får stadig fornemmelsen af at blive omsluttet af en dyne.

Hvad kendetegner en varm dyne?

Mange mennesker foretrækker at bruge den samme dyne hele året, og de vil typisk gå efter en varm dyne. Den er måske lige til den varme side om sommeren, og om vinteren er den lige til den kolde side. Men den passer gennemsnitligt fint til soverumstemperaturen. En varm dyne har typisk en fyldvægt, der starter fra 500 g til over 1.500 g.

Hvad kendetegner en ekstra varm dyne?

En ekstra varm dyne, eller vinterdyne, er god til kolde vintermåneder og kølige soveværelser. Dynerne i denne kategori indeholder ekstra fyld, og de har en fyldvægt fra 600 g til 2.000 g.

Vælg den rigtige dyne med JYSKs store dyneguide

Udforsk mere

Dyner mod søvnproblemer

Dyner mod søvnproblemer

Hvor ofte skal du købe en ny dyne?

Hvor ofte skal du købe en ny dyne?

Sikkerhed inden for babydyner og juniordyner

Sikkerhed inden for babydyner og juniordyner

Hvilken dyne skal du vælge? Den ultimative guide

Hvilken dyne skal du vælge? Den ultimative guide