Seng med sovende kvinde

9 gode råd: Hvordan vælger du den rigtige seng

Vi tilbringer mange af døgnets timer i vores seng, og derfor er sengen og madrassen en vigtig faktor, som man ikke skal undervurdere, for at opnå den gode og dybe søvn. Din seng skal tilpasses dig og dine behov. Hvis du ikke får din nattesøvn, mister du energien i dagtimerne og kan føle dig træt hele dagen.

Kvaliteten af søvnen er mindst lige så vigtigt som antallet af timer, man sover. For hvis bare du sover rigtigt, er behovet for søvn også mindre.

For at finde den bedste seng og madras til dine sovevaner, er der nogle ting som er værd at tage højde for, inden du investerer i en ny seng:

1. Hvad er din sovestilling?

Kig ikke kun efter hvilken seng der er pæn, og matcher med resten af interiøret i soveværelset, men tag udgangspunkt i hvordan du bedst kan lide at sove. Det er nemlig afgørende for hvor fast madrassen skal være. Læs mere om de forskellige sovestillinger her

2. Hvilken type seng?

Elevationsseng, kontinentalseng og boxmadrasser er de mest almindelige sengetyper, men det er en smagssag hvilken seng man foretrækker. Hvis du bruger sengen til andet end bare søvn, fx ser serier eller læser, er en elevationsseng måske en god løsning for dig. En kontinentalseng har en god ind- og udstigningshøjde, og du får én stor seng uden revne i midten. Få også en udførlig sengeguide lige her

3. Madrassens fasthed

Både din vægt og dine sovevaner danner rammen for valget af om madrassen skal være hård, medium eller blød. Hvis du f. eks sover meget på maven, bliver en hård madras ofte anbefalet. Vær opmærksom på at din partner ikke nødvendigvis har brug for samme fasthed. Tag vores søvntest her

4. Hvem er sengen til?

Hvad er din alder, bor du alene eller har du en partner og har I børn - det kan afgøre om du skal vælge en enkeltmandsseng, trekvartseng eller dobbeltseng, og om den skal være høj eller lav. Hvis du f. eks er oppe i alderen er det en god idé at undgå en lav seng, da den med tiden bliver sværere at komme ind og ud af. 

5. Størrelsen på sengen

Det er en smagssag hvor meget plads en seng må optage i soveværelset. Hvis du har en partner er det optimalt at der er plads på begge sider, så I begge kan stige ind og ud af sengen uden besvær. Har du f. eks skråvægge bør du undgå en kontinentalseng, da denne type seng er ret høj. Hertil kommer om du har børn eller dyr, som også sover i sengen.

6. Topmadras

Det er mindst lige så vigtigt at fokusere på den rigtige topmadras eller rullemadras, og ikke kun på selve madrassen, da det er topmadrassen din krop har kontakt med hele natten. Den beskytter desuden madrassen, og kan anvendes på alle typer senge. Læs om alle fordele ved en topmadras her

7. Hvilket materiale?

De mest velkendte materialer til topmadras er latex og memory-foam, som har forskellige funktioner alt efter behov. Memory-foam har den egenskab, at den er god til at tilpasse sig kroppen, og forebygger led- og muskelsmerter. Foretrækker du derimod en topmadras med god åndbarhed, bør du vælge latex. Den leder nemlig varmen væk fra kroppen, når du sover.

8. Astma eller allergi

Hvis du lider af høfeber, astma, eksem eller lignende bør du overveje en allergivenlig madras og topmadras/rullemadras. Kan du ikke finde en allergivenlig madras der passer til dig, kan du vælge en almindelig madras med vaskbart betræk. Læs mere om hygiejne i soveværelset

9. Budget og levetid

Overvej dit budget og hvor lang tid du forventer at sengen skal holde. En topmadras kan forlænge din sengs levetid, og er nemmere at skifte jævnligt frem for hele sengen.

Find din nye seng her

Læs også vores sengeguide, som guider dig igennem de forskellige typer madrasser, og viser en video af hvorfor madrassen er vigtig for din ryg. Se mere her

Udforsk mere

Guide til madrasser: Få det fulde overblik her

Guide til madrasser: Få det fulde overblik her

Hvilken seng skal jeg vælge? Den ultimative guide

Hvilken seng skal jeg vælge? Den ultimative guide

Får du lys nok i de mørke vintermåneder?

Får du lys nok i de mørke vintermåneder?

Lagenguide

Lagenguide