Fiberdyner i blød og lækker kvalitet
Hvad er en fiberdyne?
Dyner med fiberfyld består af polyesterfibre som efterligner den gode isoleringsevne en dundyne har. Det kræver mere fyld at opnå samme egenskab, så fyldet i fiberdyner har derfor ofte en højere vægt. Det betyder at denne type dyne er tungere end dyner med naturfyld, men oftest også billigere. En tungere dyne er for nogen ekstra luksuriøst, da det kan hjælpe med søvnkvaliteten, især hvis man er urolig inden sengetid.
Fiberfyld har den gode egenskab at det effektivt kan transportere fugt væk fra kroppen. Dog er ventilationen i en fiberdyne ikke lige så god som i en dundyne. En fiberdyne er til gengæld let at vedligeholde og har en rigtig god holdbarhed, fordi den kan vaskes og tørretumbles mange gange uden at ødelægge fibrene og miste isoleringsevnen. Det er derfor en rigtig fornuftig løsning med en fiberdyne, hvis du er på udkig efter en budgetvenlig men brugbar løsning, når du er på udkig efter en ny dyne.
Mangler du andet til soveværelset? Tag et kig på vores udvalg af puder, madrasser og sengetøj.
Allergivenlig dyne
I dag er der mange valgmuligheder, når det kommer til allergivenlige dyner. Tidligere troede mange, at fiberfyld var det bedste valg til allergikere, men det er en myte. Du kan faktisk sagtens vælge en dundyne. Så længe man kan vaske sin dyne ved 60 grader, dør husstøvmiderne, uanset om dynen indeholder fiber, dun eller fjerfyld. En lille procentdel af befolkning er dog overfølsomme for dun og fjer, og så er en dyne med fiberfyld det rigtige valg. Det unikke fyld i fiberdyner hjælper med at skabe et komfortabelt sovemiljø, som forhindrer at husstøvmider udvikles.
Er der derfor nogen i hjemmet, der bøvler med allergier, kan det virkelig betale sig at holde øje med, om en dyne er allergivenlig. Er du i tvivl? Så tag endelig fat i os!
Ingen skadelig kemi
OEKO-TEX er verdens førende sundheds- og miljømærkning for tekstiler. Vores fiberdyner er OEKO-TEX certificerede. Mærkningen er JYSKs og kundens sikkerhed for, at varen ikke indeholder skadelige mængder af stoffer, der er kendt som værende problematiske for helbredet. Når en vare bærer OEKO-TEX Standard 100-mærket, er hele varen testet for skadelig kemi, inklusiv de dele, som ikke er lavet af tekstil, fx lynlåse.
Udvidet garanti på dyner
Vi giver en udvidet garanti på op til 5 og 10 år på en lang række dyner, så du kan vide dig tryg i, at du får det meste ud af din dyne. Hvis du har nogle spørgsmål til fiberdyner, eller andre dyner, fra JYSK, kan du komme og besøge os i en af vores lokale butikker, og få hjælp af vores dygtige personale.
- PLUS dyner: 5 års garanti (både naturfyld og fiberfyld)
- GOLD dyner: 10 års garanti (både naturfyld og fiberfyld)
