Både en springmadras og en boxmadras kan give dig den støtte, din krop har brug for til en god nats søvn. Hvilken af de to typer madrasser, du skal vælge, afhænger derfor af dit behov.

Her kan du læse om de to typer madrasser. Du kan blive klogere på madrassernes opbygning og de kvaliteter, der kendetegner en springmadras og en boxmadras.
Derfor skal du vælge en springmadras
Hvis du allerede ejer en sengeramme, men ønsker dig en ny madras, er en springmadras en oplagt løsning.
En springmadras er udelukkende en madras. Du skal lægge den i en sengeramme og udstyre sengerammen med ben eller meder, før du kan bruge en springmadras som seng. Det er nemlig ikke sundt for en springmadras at ligge direkte på gulvet. Den manglende ventilation mellem gulv og madras kan medføre svamp og fugt i madrassen.
Med en springmadras får du en helt fri madras, som til enhver tid kan indgå i f.eks. en elevationsseng, hvis du får lyst til at skifte sengetype.
I forhold til din komfort og soveposition har en springmadras mange gode kvaliteter. En springmadras består af et fjedersystem, polstring og betræk. Fjedersystemet i en springmadras gør, at madrassen former sig efter din krop. Det skaber fremragende støtte og en følelse af dybde i komforten, når du lægger dig på en springmadras.
Den dybe støtte er især velegnet til dig, der sover på siden.
Fjedersystemet i en springmadras kan være opbygget af bonellfjedre, som giver en mere fast og stabil overflade, eller de mindre pocket-fjedre, som former sig nøjagtigt efter kroppen og giver mere dybde i komforten.
Pocket-fjedre er et fremragende valg, hvis du sover på siden. Hvis du sover på ryggen, har du sandsynligvis behov for en mere stabil springmadras med bonellfjedre.
Fordele ved en springmadras
En springmadras kan bruges individuelt i en sengeramme eller kan indgå i en kontinentalseng eller en elevationsseng.
Fjedersystemet i en springmadras tilpasser sig kroppens konturer og giver god støtte.
En springmadras kan variere trykket på støttezoner i højere grad, end en latexmadras kan, på grund af sit fjedersystem. Jo flere fjedre, jo bedre støtte.
Sover du på siden, giver en springmadras god støtte til skulderzonerne.
Luftcirkulationen i en springmadras bidrager til et ventileret og sundt sovemiljø.
En springmadras kan vendes, hvilket sikrer bedre holdbarhed. På en del modeller kan skumpolstringen være forskellig i fastheden fra den ene side til den anden, så du i princippet får to forskellige madrasser i én springmadras.
Ulemper ved en springmadras
- Har du ikke en sengeramme, skal du købe en til din springmadras. Den samlede købspris for en springmadras kan derfor blive højere end for en boxmadras.
- Det anbefales ikke at placere en springmadras direkte på gulvet på grund af manglende luftcirkulation.
Se JYSKs udvalg af springmadrasser
Derfor skal du vælge en boxmadras
Med en boxmadras får du næsten en komplet sengeløsning med ét enkelt køb. Madrassen er nemlig allerede indbygget i en sengeramme, du skal blot sætte ben eller meder på, så har du en komplet seng, klar til brug.
På grund af sin praktiske konstruktion er en boxmadras et populært valg til mange formål. Du kan hurtigt skille sengen ad og samle den igen. Du får en sengeramme med i prisen, og en boxmadras er derfor et fremragende valg til førstegangskøberen.
En boxmadras er opbygget på et fjedersystem ligesom en springmadras. Den har mange af de samme kvaliteter som en springmadras i forhold til komfort og støtte.
Hvis du eksempelvis sover på siden, kan du få de nødvendige dybe skulderzoner med en boxmadras. En boxmadras tilpasser sig kroppens konturer.
En boxmadras tilbyder dog ikke den samme fleksibilitet, som en springmadras gør. En boxmadras kan f.eks. ikke indgå i en kontinentalseng, ligesom en springmadras kan.
Fordele ved en boxmadras
- En boxmadras er sengeramme og madras i ét. Du skal blot sætte ben eller meder på, så har du en komplet seng.
- En boxmadras er ofte en budgetvenlig sengeløsning.
- Kernen i en boxmadras er et fjedersystem, og en boxmadras har derfor mange af de samme kvaliteter som en springmadras i forhold til komfort og støtte.
- En seng med en boxmadras er hurtig at samle og skille ad.
- En boxmadras er en god løsning til gæste- og/eller teenageværelset.
Ulemper ved en boxmadras
- En boxmadras kan ikke vendes og bliver derfor hurtigere slidt, end en springmadras gør.
- En boxmadras kan ikke indgå i en kontinentalseng.
Se vores udvalg af boxmadrasser
Når du har valgt den helt rigtige madras, vil det være en god idé at supplere madrassen med en god topmadras for at optimere støtten og komforten til din krop.
Læs også vores ultimative guide til valg af madras