Giv dit hjem et skandinavisk look
Vi ved alle, hvor vigtigt det er, at vores hjem er et rart sted at være. Hjemmet er vores personlige base og det sted, hvor vi kan udtrykke vores egen unikke stil. Det er ofte detaljerne, som gør en flot stue. JYSK kommer her med et bud på, hvordan du giver dit hjem et skandinavisk touch.
Skandinavisk design er velkendt verden over, og den skandinaviske indretning, er meget oppe i tiden. Med en skandinavisk stilren og minimalistisk indretning, spiller lyset og naturen en væsentlig rolle, hvilket reflekteres i både møbler og tekstiler. Skandinavisk indretning har i disse tider en klar reference til 50'ernes retrostil, krydret med den nordiske natur og rå materialer. Disse rå materialer kombineret med bløde former, skaber et unikt og moderne look.
Også træ, er en af disse tiders store trends. Skandinaviske træsorter, som eksempelvis lyst egetræ giver møblerne et lyst og autentisk look. En blanding af forskellige træsorter kan også give et spændende og dynamisk udtryk. Møbler i træ går desuden godt i tråd med trenden, at bringe naturen ind i hjemmet.
Går du efter den Skandinaviske indretningsstil, så kan du også indrette dit hjem med skind og puder, med naturmotiver eller i naturlignende materialer. Her er farverne hvid, sort og natur særligt populære for tiden.
Flere af vores møbler er inddelt i serier, så det er nemt for dig at bevare et ensartet udtryk i hele hjemmet. Men hvis du kan lide at blande forskellige stilarter, er der også god mulighed for dette.