Grå sovesofa og spejl med hvid ramme

Sådan indretter du studieboligen

At du kun har lidt plads betyder ikke, at det er umuligt at indrette et lækkert hjem. Det kræver bare en smule mere omtanke.

Hemmeligheden bag en vellykket indretning af mindre rum er nemlig at finde møbler med flere funktioner, der sparer plads og samtidig kan hjælpe dig med at holde orden. I JYSK findes der mange smarte produkter, der kan have flere funktioner, og vi giver dig her ideer og inspiration til kreativ indretning af små rum. 

Indret din entre – også hvis du ikke har én

Rod er hverken godt for din studieaktivitet eller dit sociale liv. Førstehåndsindtrykket af din bolig dannes som regel allerede i døråbningen, og derfor kan du med fordel sørge for struktur i indgangen til din bolig. Med enkle midler kan du skabe en entréfornemmelse, eksempelvis med et lille elegant entrémøbel, en let knagerække og et spejl, der reflekterer lys og sikrer at hår eller makeup sidder, som det skal, inden du går ud af døren.

Vælg møbler med flere funktioner

Møbler, der kan mere end én ting, sparer værdifulde kvadratmeter og gør det nemmere at gemme rodet væk. I det hele taget er det en god tommelfingerregel i mindre boliger, at dine møbler har flere funktioner.

Med en sovesofa får du ”to i én”, så der både er en fuldt ud funktionel seng og plads til sofahygge med vennerne.

Du kan også vælge at udskifte det traditionelle sofabord med nogle smarte taburetter, der kan fungere som sofabord og natbord, og også kan benyttes som siddeplads i tilfælde af flere gæster ad gangen. Nogle taburetter indeholder samtidigt opbevaringsplads og kan derfor være et let, elegant og multifunktionelt møbel i en lille bolig.

Hvis du har svært ved at finde plads til et stort garderobeskab i din lille lejlighed, kan et tøjstativ være en nem og smart løsning.

Det er blevet meget trendy med fritstående tøjstativer, der kan give rummet et moderne industrielt og råt look. Pas på ikke at overdænge stativet med tøj. Benyt i stedet muligheden for at fremvise dine yndlingskjoler eller jakker.

Indret med store spejle

Et rum med meget gulvplads syner større. Men du kan gøre andre ting, som får din studiebolig eller lille lejlighed til at virke større. Et velkendt trick er at sætte spejle op, så du får fornemmelsen af et større rum. Placer evt. flere store spejle ved siden af hinanden, der kan fange lyset og gøre rummet lysere og mere åbent.

Når du kombinerer med naturfarvede materialer med lyse flader skaber du en typisk skandinavisk stil, og dit hjem fremstår harmonisk og indbydende, hvilket tit kan være udfordringen med mindre hjem.

Husk også at indrette en god arbejdsstation, hvor du kan læse, skrive opgaver og opbevare de ting du bruger på studiet. På den måde kan du undgå at dine studiebøger og papirer flyder rundt omkring. 

Udforsk mere

Indkøberens favoritter inden for boligtekstil

Indkøberens favoritter inden for boligtekstil

Mocha Mousse: Årets farve 2025

Mocha Mousse: Årets farve 2025

Julegaveidéer, der skaber glæde i hjemmet

Julegaveidéer, der skaber glæde i hjemmet

6 tips til julegaveindkøb uden stress

6 tips til julegaveindkøb uden stress