MØBELDAGE - SPAR OP TIL 50%KØB NU


FRI FRAGT PÅ ALLE ORDRER OVER 3.500 KR. SLUTTER TIRSDAG 30.5.2023SHOP NU

Børn der leger og smart opbevaring

Undgå legetøjskaos: Få et funktionelt legehjørne i stuen

Et legehjørne i stuen er et must hos mange børnefamilier, som foretrækker at have børnene lige i nærheden, når de leger. Det er trygt og rart for alle parter, men uden et funktionelt børnehjørne kan stuen hurtigt forvandle sig til et kaos af bamser, legoklodser og andet farverigt legetøj!

Bliv klogere på, hvordan du kan indrette et funktionelt legehjørne i stuen, hvor der både er plads til børn og deres leg samtidig med, at stuen bevarer en pæn indretning.

Stuen kan sagtens rumme både leg og stilrent design

Når du dedikerer et hjørne i stuen til opbevaring af legetøj, bliver det nemmere at holde orden og få ryddet legetøjet af vejen. Den minimalistiske indretning, der er præget af enkelt og lyst interiør, kan stride lidt mod idéen om, at der skal være plads til børnenes farverige legetøj. Men dit børnehjørne kan sagtens matche indretningen i resten af dit hjem – hvad enten den er lys og minimalistisk eller farverig og voluminøs.   

Læs også om indretningsidéer til børneværelset

Skab et lille børneunivers i reolen

Børnehjørnet er mere end et par kurve i et hjørne. Kurve og kasser er praktiske til opbevaring af legetøj, men du kan godt være lidt mere kreativ, så du får skabt et sjovt børneunivers i stuens legehjørne, som også er nemt at pakke væk.

Du kan eksempelvis lave en kreativ løsning med en reol eller skænk, som ikke ligner et børnemøbel, når lågerne er lukket. Når lågerne åbnes, skal det være til et farverigt og sjovt børneunivers, hvor legetøjet er nemt at nå. Overvej at male indersiderne af reolens låger i barnets yndlingsfarve eller med tavlelak, så barnet kan tegne på indersiden af lågen.


Vælger du en reol med flytbare hylder, kan du nemt tilpasse rummene efter barnets legetøj. I legehjørnets reol kan du også samle småt legetøj i mindre kurve. Et plus ved at opbevare legetøj i en reol er desuden, at det altid er muligt at få legetøjet væk fra gulvet - som ellers hurtigt kan komme til at se rodet ud.

Smartstore opbevaringsbokse i mange størrelser

Afgræns børnehjørnet med et legetæppe

En god idé til legehjørnet i stuen kan være, at lægge et legetæppe, som tydeligt afgrænser børneområdet. På den måde ved dine børn, at det er deres område, og de derfor skal forsøge at holde deres legetøj inden for tæppet, så det ikke kommer til at ligge og rode i hele stuen.

Gulvtæpper til børneværelset med trafik-, hinke- og alfabetmønster


Store gulvpuder kan gøre stuens legehjørne ekstra hyggeligt og komfortabelt. Gulvpuderne kan også være praktiske, når børnene vil slænge sig foran tv’et. Læg puderne i en bunke på legetæppet eller sæt dem op ad stuens væg for at skabe en god siddeplads. Vælg gerne puderne i nogle farver, der liver lidt op, men stadig passer til resten af stuens farvenuancer.

Hvor meget skal børnenes legetøj fylde?

Der kan være delte meninger om, hvor meget børns legetøj skal fylde i stuen. Foretrækker du et legehjørne, som aldrig er helt gemt af vejen, eller er du mere til et børnehjørne, der nemt kan pakkes helt væk? Eller har du andre gode tips til opbevaring af legetøj? Så del dem med os her på siden.  

 

Udforsk mere

Vores 7 bedste råd til, hvordan du rydder op i dit hjem

Indkøberens favoritter inden for dekorative kurve

Smart entré-indretning

SMART indretning og intelligente opbevaringsløsninger