Når du skal købe en ny madras, er der mange faktorer, du skal have styr på: Prisleje, materialer, soveposition samt madrassens egenskaber er bare nogle af de ting, der har betydning for dit valg af madras.
På denne side har vi samlet de vigtigste informationer, du har brug for til at finde den madras, der kan give dig en god nats søvn.
1. Hvad kendetegner de forskellige madrasser?
Der findes mange forskellige typer af madrasser, og de har alle forskellige kendetegn, fordele og ulemper.
I det følgende gennemgår vi forskellige typer af madrasser, så du kan blive inspireret til, hvilken madras der kunne være den rigtige for dig.
2. Spring- og boxmadrasser
En springmadras og en boxmadras har mange af de samme egenskaber. De består begge af et fjedersystem med et eller flere lag fjedre og en polstring af skum ovenpå. Denne kombination sikrer optimal komfort og tilpasning til kroppens konturer.
Fjedrene udgør kernen i både en boxmadras og en springmadras. I JYSK har vi to typer af fjedre:
- Pocket-fjedre bevæger sig uafhængigt af hinanden og giver din krop optimal støtte om natten. Hver enkelt fjeder er indkapslet i små stofposer, der mindsker slid og forhindrer støj fra madrassen.
- Bonellfjedre er større, hvilket medfører, at hver enkelt fjeder dækker et større område, som bliver trykket ned samtidig, når du ligger på madrassen. Det betyder, at du ikke opnår helt den samme støtte og tilpasningsevne, som du gør med pocket-fjedre.
Fordele ved en springmadras
- En springmadras passer til en sengeramme eller en kontinentalseng
- Kombinationen af fjedre og skumpolstring giver god støtte og en bedre søvn. Jo flere fjedre, jo bedre støtte.
- Sover du på siden, giver nogle springmadrasser god støtte til de dybe skulderzoner
- En springmadras kan ofte vendes - og på en del modeller er fastheden forskellig fra den ene side til den anden, så du i princippet får to forskellige madrasser i én madras. Det kan eksempelvis være en fordel for par med forskellige behov for støtte.
- En springmadras har en høj åndbarhed
Ulemper ved en springmadras
- Nogle springmadrasser føles mere bevægelige end eksempelvis en skummadras. Du kan nemmere mærke din partners bevægelser på en springmadras end på andre typer madrasser.
- En springmadras med bonellfjedre kan lave små lyde ved bevægelse. I springmadrasser med pocket-fjedre er hver enkelt fjeder er indkapslet i små stofposer og larmer derfor ikke.
Fordele ved en boxmadras
- Når du køber en boxmadras, får du nærmest en hel seng. Du skal blot sætte ben eller meder på, så har du en komplet seng.
- En boxmadras er en prisvenlig løsning, fordi du får sengerammen med i købet.
- En boxmadras er en god løsning til gæste- og/eller teenageværelset.
Ulemper ved en boxmadras
- En boxmadras kan ikke vendes og kan dermed hurtigere blive slidt end en springmadras.
Læs mere om, hvorfor du skal vælge en boxmadras
3. Skummadrasser
En skummadras kan bestå af flere lag af forskellige typer skum. Hvis du vælger en madras med en kerne af enten purskum, koldskum eller memory-skum giver det en god komfort. Memory-skum får madrassen til at forme sig efter din krop.
Flere skummadrasser har én fasthed på den ene side og en anden fasthed på den anden side - og kan derfor vendes. Det giver dig mulighed for at anvende en skummadras efter dine søvnbehov.
Fordele ved en skummadras
- Du kan få en høj grad af tilpasningsevne med en skummadras. Nogle skummadrasser omslutter nærmest kroppen.
- En skummadras kan være mindre fleksibel end en springmadras, hvilket gør, at du ikke på samme måde forstyrrer din partner, hvis du bevæger dig meget i løbet natten.
Ulemper ved en skummadras
- Levetiden er kortere på en skummadras end f.eks. en springmadras.
- Skummet kan miste sin elasticitet og tilpasningsevne over tid.
Læs mere om, hvorfor du skal vælge en skummadras
4. Latexmadrasser
En latexmadras er en skummadras, som indeholder en kombination af naturlig eller syntektisk latex og andre materialer.
Latex er åndbart og giver en god støtte til din krop. En latexmadras former sig mindre efter din krop og omslutter dig ikke i samme omfang som eksempelvis en skummadras med memory-skum.
En latexmadras støtter derfor din krop mere, og madrassen vil derfor føles forholdsvist fast. En latexmadras er desuden god til at give støtte lige der, hvor der er mest vægt på en madras, hvilket er omkring skulder og hofte. Det kan hjælpe dig til en bedre og mere ergonomisk nattesøvn, især hvis du sover på ryggen.
Fordele ved en latexmadras
- Husstøvmider kan ikke leve i en latexmadras. Hvis du lider af støvmideallergi, kan en latexmadras derfor være et godt valg.
- En latexmadras er lavet af åndbare materialer, så hvis du har det varmt om natten, er det en god løsning.
- Hvis du sover på ryggen, får du den nødvendige støtte med en latexmadras, fordi den har støttezoner i ryg og lænd
Ulemper ved en latexmadras
- Hvis du sover på siden, støtter en latexmadras ikke så godt, fordi den ikke har så dybe zoner ved skuldre og hofter.
- En latexmadras er lavet af kostbare materialer, og madrassen er derfor i en højere prisklasse end mange andre madrasser.
Læs mere om, hvorfor du skal vælge en latexmadras
5. Hvad skal du være opmærksom på, når du vælger en madras?
Når du skal købe en ny madras er det vigtigt at tage stilling til, hvilken madras du ligger godt på. Du skal blandt andet være opmærksom på følgende: Madrassens fasthed, foretrukken soveposition, størrelse og pris samt din kropsvægt og hvilken type seng, du køber madras til.
6. Hvor fast skal en madras være?
Din vægt og dine former er med til at afgøre, hvor fast din madras skal være. Tommelfingerreglen er, at jo mere du vejer, jo mere fast skal din madras være. En zoneinddelt madras sikrer, at dine skuldre og hofter synker korrekt ned i madrassen, og at rygsøjlen forbliver lige.
Din vægt | Madrassens fasthed |
Under 75 kg | Hvis din vægt er under 75 kg, skal du vælge en medium fast madras. |
Mellem 75-95 kg | Hvis din vægt er mellem 75-95 kg, skal du vælge en fast madras. |
Over 95 kg | Hvis din vægt er over 95 kg, skal du vælge en ekstra fast madras. |
Læs mere om, hvad der har betydning for madrassens fasthed
7. Størrelsen på en madras er vigtig
Når vi taler madrasstørrelse, handler det i høj grad om, hvor mange I sover i sengen, og hvor meget plads du har i hjemmet.
Der findes en række standardstørrelser, du kan bruge som rettesnor:
Madrasmål | Passer til |
80x200 cm til 90x200 cm | Passer til gæsteværelset, hvor der ikke er plads til en meget bred seng. En gæsteseng er typisk 90x200 cm, så denne madras passer i et mindre rum. En boxmadras eller skummadras er er ofte det foretrukne valg. |
120x200 cm / Standardmadras 140x200 cm / Standard halvandenmandsseng | Passer godt til barnet, der er vokset ud af børnesengen, til teenageren, til studieboligen, til singler og til sommerhuset, hvor pladsen ikke er til en bred seng. Også her er en boxmadras et populært valg. |
160x200 cm / Dobbeltseng | Passer til parret, typisk i en mindre lejlighed. |
180x200 cm / Standard dobbeltseng | Passer til parret, der bor i en større lejlighed eller i hus. Med en madras på 180x200 cm er der også plads til, at børnene kan komme listende om natten. |
Læs mere om madrasstørrelser
Din højde har også indflydelse på, hvilken længde din madras bør have. Tommelfingerreglen er, at din madras skal være minimum 20 cm længere, end du selv er.
Sover du på en for kort madras, kan du ligge forskubbet i forhold til komfortzonerne, så du ikke får den støtte, din krop har behov for, hvad enten du sover på ryggen eller siden
8. Prisen på en madras
Prisen på en madras kan variere en hel del - fra et par hundrede til flere tusind kroner.
I JYSK har vi madrasser i tre forskellige prisklasser: BASIC, PLUS og GOLD.
Læs mere om prisen på de enkelte madrasser
9. Vælg en rigtig madras til din soveposition
Din soveposition er den position, du falder i søvn i. Det er den position, hvor du er i stand til at slappe af i musklerne og falde i en dyb søvn. Det er netop denne afslapning, der giver dig mulighed for at vågne op og føle dig fuldt udhvilet. Find en madras, hvor din rygsøjle kan ligge i en lige linje, når du ligger i din foretrukne sovestilling. Vores dygte medarbejder i den nærmeste JYSK-butik kan vejlede og hjælpe dig.
Læs mere om, hvad din soveposition betyder for valg af madras.
10. Hvilken madras skal du vælge til hvilken seng?
Valgmulighederne er mange afhængigt af, hvilken type madras du foretrækker at ligge på, og hvilken type seng du er på udkig efter en madras til.
I skemaet nedenfor kan du se, hvilke typer madrasser der passer til hvilke senge:
Type | Springmadras | Skummadras | Latexmadras | Boxmadras |
Sengeramme | ✓ | ✓ | ✓ | |
Kontinentalseng | ✓ | ✓ | ✓ | |
Elevationsseng | ✓ | - | ✓ | |
Gæsteseng | ✓ | ✓ | - | ✓ |
Køjeseng | ✓ | ✓ |
Læs mere om, hvordan du vælger den rette madras til den rigtige seng
11. De bedste madrasser
Hvis du er på udkig efter en ny madras, har du sikkert opdaget, at der findes rigtigt mange forskellige modeller, du kan vælge imellem.
I JYSK står vi altid klar til at rådgive dig i dit madrasvalg, så du kan vælge en model, der passer til dine behov, din soveposition og dit budget.
Vi har eksempelvis samlet nogle udvalgte madrasser, som hver især er gode bud på madrasser til forskellige budgetter og præferencer.
Du kan også læse vores andre guides med inspirerende tips og råd, som klæder dig på til at skabe det bedste sovemiljø.