To hænder former et hjerte

Valentinsgaver til mænd

Valentinsdag er lige om hjørnet, og måske er du allerede stresset over, hvordan du skal finde den perfekte Valentinsgave til manden i dit liv. Det er helt op til din egen fantasi at finde på Valentins-ideer til din mand. Få hjælp på denne liste med skønne Valentins-ideer til ham.

Vis ham hvor godt du kender ham med din Valentinsgave

Før du går i panik og køber en aftershave eller et par sokker, så overvej hvad din mand kan lide – hvad interesserer han sig for? Er han vild med sport? Eller måske er han mere intellektuel og elsker at læse? Han kan også være en udendørs type med en svaghed for have-liv eller aktiviteter i naturen. Læs videre og find perfekte Valentinsgaver til hver af disse typer - og til sidst en gave, der også er til dig selv.

Valentinsgaver til sportsfanatikeren

Er din mand vild med sport? Måske træner han selv - fodbold, tennis eller et sjovt lille maraton. Giv ham et eller to skønne, maskuline håndklæder i en luksuriøs kvalitet. Hvis han kan lide sport, men mest som tilskuer, vil han måske blive glad for en "herre-hule", hvor han kan invitere vennerne forbi til den næste store kamp - eller måske lidt FIFA.

Hvorfor ikke købe en gamerstol til ham? Eller måske en eller to lænestole, hvor han og hans venner kan læne sig tilbage og slappe af med deres drinks.  

Valentins gaver til den intellektuelle

Hvis din mand hellere vil læse romaner eller videnskabelige artikler, mens han nyder en kop varm kaffe, så overvej at give ham en behagelig lænestol, et lille bord, der passer til den og måske en flot lampe. Kombiner med et lille hjemmelavet gavekort til en aften, hvor du står for middagen OG opvasken, så han kan læne sig tilbage og nyde sin bog i fred og ro.

Valentinsgaver til naturelskeren

Er din bedre halvdel en udendørs type, der elsker livet på terrassen? Hvad med at give ham en hængekøje, hvor han (eller måske I begge) kan dovne en eftermiddag væk. Hvis han er en person, der nyder at invitere vennerne forbi til drinks, vil han måske blive glad for et nyt sæt havemøbler med en parasol. Foretrækker han at tage på lange vandreture i den danske natur - eller måske bare overnatte i shelteret i skoven lige i nærheden, har han brug for en lækker sovepose.

Valentinsgaver til jer begge

Hvis du virkelig har lyst til at forkæle ham - og måske dig selv - så find et dyne- og pude-sæt. Og kombiner det med et virkelig fint sæt sengetøj, så I to har matchende dyne-og pude-betræk (det er måske mest for din egen skyld...). Det skaber en harmonisk stemning i soveværelset - og dermed et harmonisk sind.  

Pointen med Valentinsdag er, at udtrykke over for din mand, at du holder af ham og hvordan gør man det nemmere og sødere end ved at vise ham, hvor godt du kender ham? 

Udforsk mere

Hvordan vælger du den rette sofa?

Hvordan vælger du den rette sofa?

Giv indretningen af hjemmekontoret et nyt look

Giv indretningen af hjemmekontoret et nyt look

Sådan vælger du gamerstol og gamerbord

Sådan vælger du gamerstol og gamerbord

Sofahygge i stuen

Sofahygge i stuen