Din kurv

Din kurv er tom

Din kurv

Din kurv er tom

Skab et personligt udtryk med et vitrineskab

Dato:

Kategori: Indretning, Inspiration

Tags: Vitrineskab

Tidligere var et vitrineskab udelukkende et opbevaringsmøbel, men i dag bruges det også som et møbel, hvor du kan vise, hvem du er. Sæt dit yndlingsporcelæn, keramik og billeder ind i vitrineskabet og skab et helt personligt udtryk.

I dette blogindlæg kan du se, hvordan denne type skab er anvendt i 2 vidt forskellige stilarter.

Functional Classic

Spisetue indrettet med GAMMELGAB vitrineskab

Functionel Classic-rummet er den nordiske minimalisme, hvor fokus er det simple og enkle i rummet. GAMMELGAB er en ny møbelserie i JYSK med skænk, vitrineskab og spisebord, som er kendetegnet ved et smart tofarvet design.

Designet passer ind i mange hjem og er særdeles velegnet til små rum, da skænken og vitrineskabet er løftet fra gulvet, og det giver et let look. Samtidigt er det nemt at gøre rent under møblerne.

Spisebordet er her sat sammen med JONSTRUP spisebordsstole, som har et polstret sæde og ryg og ben i egelook. Polstringens grå farve giver en god kontrast til det hvide og træfarvede i rummet.  

GAMMELGAB vitrineskab med rummelig skuffe

Læg især mærke til det lille læsehjørne, som er indrettet med EJERSLEV lænestol, SANDBJERG indskudsbord, ERNST lampe og ikke mindst GAMMELGAB vitrineskabet. Her bliver vitrineskabet en integreret del af hyggekrogen.

EJERSLEV lænestolen er inkl. en skammel, som du kan hvile fødderne på. SANDBJERG indeholder 2 indskudsborde, som du kan bruge sammen eller hver for sig.  

Industrial Vintage

Industrial Vintage med 3 FREDERICIA vitrineskabe

Industriel Vintage-rummet har en cool, men samtidig hyggelig og antik stil. Det mørkbejdsede træ skaber en hjemlig stemning i kontrast til de rå vægge.

Læg især mærke til de 3 FREDERICIA vitrineskabe, som opsat ved side af hinanden. Det giver en anderledes og utraditionel opsætning, hvor du bruger en stor del af væggen. Fyld vitrineskabene op med spædende keramik, flot porcelæn og glas, og skab på den måde din egen personlige udstilling i stuen. Foruden det dekorative element er der super gode opbevaringsmuligheder i de 3 vitrineskabe.

FREDERICIA vitrineskabe i antik stil