Færdigsyede gardiner i et soveværelse og plisségardiner i en spisestue

Valg og montering af gardiner og anden solafskærmning

I denne guide får du tips til at træffe det rigtige valg af færdigsyede gardiner og andre typer solafskærmning til dine vinduer, og til hvordan du hænger dem rigtigt op.

Færdigsyede gardiner: Alsidige og nemme at montere

Færdigsyede gardiner fås i flere typer stoffer og farver. Alt, hvad du skal gøre, er at vælge, hvilke der passer til dit hjem og dine behov. 

I et soveværelse eller en stue kan mørklægningsgardiner være det rigtige valg. Mens almindeligt stof både kan lade lys skinne igennem, reflektere lys og absorbere lys, er mørklægningsstof anderledes idet det ikke lader lys skinne igennem. Rullegardiner med en hvid eller sølvfarvet bagside reflekterer endda op til 80 % af lys. Mørklægningsgardiner kan også lukke varme ude, så de kan være ekstra praktiske om sommeren. Omvendt slipper lette gardiner lys ind, men skaber samtidig privatliv. 

Færdigsyede gardiner i et soveværelse

Færdigsyede gardiner er nemme at montere. Inden du køber dem, skal du sørge for at måle vinduet op, så du er sikker på at få den rigtige størrelse.

Du bør vælge gardiner, der passer til bredden på din gardinstang. Når det handler om længde, skal du beslutte dig for, om gardinerne skal hænge til vindueskarmen. Det ser pænest ud, at der er 1½ cm fra gardinet slutter og ned til vindueskarmen. Du kan også vælge at gardinerne skal gå helt ned til gulvet. Her passer det også med 1½ cm, med mindre du vil drapere dem flot på gulvet.

Alle færdigsyede gardiner er nemme at forkorte – helt uden at du skal finde symaskinen frem. Gardinerne kan lægges op med strygejern og det medfølgende oplægningsbånd.

Topafslutning

Inden du vælger dine nye færdigsyede gardiner, skal du overveje, om de skal passe til en bestemt type gardinstang, eller du foretrækker et bestemt look:

  • Et gardin med rynkebånd i toppen er et populært valg. Det fungerer godt til forskellige typer indretning og er en af ​​de mest enkle løsninger, især velegnet til lette gardiner.
  • Gardin med løbegang er også en meget enkel løsning. Der er en indsyet ”kanal” i toppen af gardinet, som gardinstangen skubbes igennem. Når gardinet er trukket for, kan man næsten ikke se gardinstangen.
  • Et gardin med stropper har et moderne look, der fungerer godt i en uformel og hyggelig indretning. Gardiner med stropper egner sig dog ikke til rum, hvor du ønsker at lukke lyset ude. Lyset vil nemlig skinne igennem mellemrummene mellem stropperne og selve gardinet.
  • Gardiner med ringe har metaløjne fordelt jævnt hen over toppen og er meget nemme at trække for og fra. De hænger i løse folder og skaber en moderne finish til din indretning.

Vælg den rigtige gardinstang

Her skal du igen sørge for, at gardinstangen eller -skinnen matcher gardinets topafslutning og passer til vinduets mål. Vi anbefaler en gardinstang, der er 20 % længere, end dit vindue er bredt. Vi anbefaler også, at du placerer gardinstangen 6-8 cm over vinduet eller i loftet.

Hvis du vil sætte gardinsnore om gardinerne, anbefaler vi, at de er mindst 30 cm lange og placeres midt på gardinet.

Vasketips

Før du vasker dine gardiner, skal du læse vaskeanvisningerne. Der er også nogle gode råd, som du kan få glæde af:

  1. Vask bomuldsgardiner ved lavest mulig temperatur for at forebygge at de krymper
  2. Hæng gardiner til at dryptørre for at forhindre dem i at krølle efter vask. Husk at beskytte gulvet mod det dryppende vand
  3. Du kan hjælpe gardinerne til at få pæne folder, hvis du binder to eller tre bånd rundt om dem, mens de tørrer
  4. Gardiner af polyester bør vaskes med skyllemiddel for at forhindre statisk elektricitet

Rullegardiner: Fleksible og ideelle til soveværelset

Rullegardiner fås i forskellige farver. De kan afkortes i bredden, så de passer til dit vindue. Mht. længde, så skal du bare vælge nogle, der når helt til vindueskarmen.

Rullegardiner med mørklægning på et pigeværelse

Rullegardiner med mørklægning lukker både lys og varme ude og kan være ideelle til soveværelset.

DUO rullegardiner giver dig mulighed for at justere lysindfaldet meget præcist, samtidig med at du kan sikre privatliv i dit hjem. De har vandrette striber, der ligger i dobbelt lag, som overlapper hinanden og er skiftevis gennemsigtige og ikke-gennemsigtige. Dette gør det nemt at justere lysindfaldet.

Plisségardiner – stilfulde og fleksible

Plisségardiner er et stilfuldt valg, som fås i forskellige farver. De kan afkortes i bredden, så de passer til dit vindue.

Med Up and Down plisségardiner kan du skabe den perfekte balance mellem lysindfald og privatliv i dit hjem. Du kan hæve og sænke dem fra både top og bund, og opfylde dine behov meget præcist.

Lamelgardiner – perfekt til store vinduespartier

Lamelgardiner har et meget elegant udseende og passer især til høje vinduer og store vinduesarealer.

Lamelgardiner giver dig mulighed for at styre lys og skygge meget effektivt. De kan afkortes både i bredden og længden og kræver et minimum af vedligeholdelse. Pletter kan vaskes af med en fugtig klud.

Persienner – det klassiske valg

Persienner er det klassiske valg til ethvert rum. De kan afkortes i bredden, så de passer til dit vindue. Mht. længde skal du bare vælge nogle, der når helt til vindueskarmen.

Persienner giver dig kontrol over, hvor meget lys der kommer ind i rummet, og mulighed for at skærme af fra nysgerrige blikke.

Udforsk mere

Guide til sengetøj: Sådan vælger du det rette sengelinned

Guide til sengetøj: Sådan vælger du det rette sengelinned

Julegaveidéer, der skaber glæde i hjemmet

Julegaveidéer, der skaber glæde i hjemmet

Hyggelige ideer til julebordet

Hyggelige ideer til julebordet

9 tips til at spare på energien til vinter

9 tips til at spare på energien til vinter