Dyne og pude op ad en grå væg i soveværelse

Hvilken dyne størrelse er den rette?

Hvilken størrelse dyne er den rigtige? Svaret afhænger af, hvem der skal bruge dynen. Der er forskellige dyner til babyer, til større børn og til voksne af forskellig højde. Her kan du se dimensionerne på de mest typiske dyne størrelser.

Dyner: Størrelsesguide

Navn

Størrelse

Baby

67x100 cm

Junior

100x140 cm

Enkelt 

135/140x200 cm

Ekstra længde

135/140x220 cm

Dobbelt

200x220 cm

King size/XL dobbelt 

240x220 cm

Super king size 

260x220 cm

I JYSK kalder vi alle størrelser fra 200x200 cm og opefter for "Dobbeltdyner". 

Dyner findes i mange størrelser

Dyner til voksne varierer i både længde og bredde. De kan være af normal længde eller med ekstra længde, og de kan være af enkelt eller dobbelt bredde. Den mest populære dyne har længe været 135x200 cm, men flere og flere vælger en dyne med ekstra længde på 220 cm. Jo længere dynen er, desto bedre opleves sovekomforten af mange mennesker.

Se også vores dyneguide

Hvor lang skal din dyne være?

Dynen skal være mindst 20-30 cm længere end din højde. Hvis du er under 170 cm høj, er en dyne på 200 cm i længden passende. Hvis din dyne er for kort, vil du fryse fødderne eller overkroppen afhængigt af, hvor dynen dækker dig. I sidste ende kan et forkert valg resultere i en dårlig søvnkvalitet, og du vil vågne uoplagt til en ny dag.

Hvor bred skal din dyne være?

En enkeltdyne skal være mindst 30 cm bredere, end du selv er over brystkassen, for at dække dig. En dobbeltdyne skal være lige så bred som den madras, du og din partner ligger på. Husk at overveje, om I har de samme sovevaner, før I køber en dobbeltdyne - ellers kan I ende i en natlig slåskamp om dynen. Det er også værd at overveje, om dynen skal være varm eller sval - og om I begge er enige - før I køber en dobbeltdyne. Når man sover to under den samme dyne, kan det blive meget varmt. Derfor er det en ide at vælge en køligere model, end I er vant til.

Der er mange mennesker, som holder af den luksuriøse oplevelse af at sove under en ekstra stor dobbeltdyne på 240x220 cm – også selvom de sover alene. Hvis du har spørgsmål om den rette størrelse på din dyne, så kontakt en medarbejder i en af vores butikker eller vores kundeservice - vi hjælper gerne.

Sengesæt og størrelser

Inden du køber ny dyne, så undersøg, om du kan få sengesæt, der passer til den. I JYSK passer vores sengesæt til vores dyner. Læs mere om sengesæt og størrelser.

Dyner findes i mange materialer

Både fyld og bolster (dynens betræk) findes i mange forskellige materialer. Naturfyld består normalt af dun og fjer, men kan også være af silke, bomuld eller uld. Naturfyld er åndbart, falder nemt omkring din krop og har optimalt isolerende evner. Dyner kan også have fyld af polyesterfibre som efterligner den gode isoleringsevne en dyne med naturfyld har. Visse dyner er særligt allergivenlige og har egenskaber, som hjælper med at skabe et sundt sovemiljø. Fx kan de have et bolster, der er så tætvævet, at det hjælper med at reducere indtrængning af støvmider.

Dun, fjer og bæreevne

Dun og fjer kommer typisk fra gæs eller moskusænder, og mange mennesker foretrækker dundyner, fordi de føles som "ægte" dyner. De fleste dundyner er specificeret med den såkaldte "bæreevne". Bæreevnen er et udtryk for dynens kvalitet og for fordelingen af dun og fjer. Jo højere bæreevnen er, jo nemmere finder dynen sin rette facon efter at være blevet trykket sammen. Bæreevnen varierer på en skala fra 100 til 1100, hvor 1100 har de bedst isolerende egenskaber.

Den ideelle dyne har en perfekt kombination af høj bæreevne og tyngde. Jo flere dun, der er i dynen, desto højere er bæreevnen. Jo flere fjer, der er i dynen, desto tungere er den.

Læs også vores Dyneguide med flere gode råd og tips til valg af den rette dyne.

Udforsk mere

Dyner mod søvnproblemer

Dyner mod søvnproblemer

Hvor ofte skal du købe en ny dyne?

Hvor ofte skal du købe en ny dyne?

Sikkerhed inden for babydyner og juniordyner

Sikkerhed inden for babydyner og juniordyner

Hvilken dyne skal du vælge? Den ultimative guide

Hvilken dyne skal du vælge? Den ultimative guide