Barn der ligger i en seng

Stop dine søvnproblemer – myter & fakta om søvn

Hvordan får man en god søvn? De fleste mennesker oplever søvnproblemer fra tid til anden, og derfor har vi samlet 7 myter om søvn.  Læs hvordan du kan løse dine søvnproblemer ved at få be- eller afkræftet, hvad der er fup og fakta om søvn her: 

1. Er lys inden sengetid dårligt for søvn? 

Ja - det er lettere at falde i søvn, hvis du dæmper lyset og slukker al elektronik et par timer inden, du skal i seng. Lyset forstyrrer og aktiverer nemlig din hjerne. Hvis du har problemer med at falde i søvn, kan det derfor være en god idé at slappe af, for eksempel ved at meditere, i et rum med dæmpet belysning inden sengetid.

2. Kan man indhente tabt søvn? 

Nej - hvis det drejer sig om mere end en enkelt nat, kan man ikke indhente tabt søvn. Så hvis du er en af de mange personer, der generelt sover for lidt i hverdagen, kan du ikke bare indhente det i weekenden. Hvis du for eksempel kun sover 6 timer i hverdagene (og har behov for 8), kommer du til at mangle 10 timers søvn på en uge. Derfor er det en god idé at gå tidligere i seng, i stedet for at blive oppe og se TV til langt ud på aftenen.

Læs mere om, hvorfor søvn er vigtigt for din sundhed.

3. Skal voksne skal sove 8 timer hver nat? 

Ja, i gennemsnit  - voksne har brug for omkring 8 timers søvn hver nat. Der findes dog nogle mennesker, der har brug for mere søvn og andere, der har brug for mindre søvn. Nogle mennesker har brug for at sove 12 timer hver nat, og nogle har brug for at sove mindre end 6 timer hver nat. Men det er kun en meget lille del af befolkningen, hvis behov afviger fra de ca. 8 timer. Så selvom mange sover mindre end 8 timer, betyder det ikke, at de ikke har brug for 8 timers søvn.

Du kan læse mere om søvnbehov her.

4. Skal man stå stå op, hvis man ikke kan sove? 

Både og - hvis det irriterer dig at ligge vågen i sengen, må du gerne stå op. Du skal bare huske at lave en rolig aktivitet, så din krop ikke tror, at det er dag. Hvis du ligger i sengen og er irriteret over dit søvnproblem, kommer du til at forbinde din seng med noget negativt og ikke med et sted, hvor du hviler. Hvis du står op, kan du eksempelvis læse lidt i lyset af disse LED-bloklys, som ikke skal pustes ud, hvis du nu alligevel skulle døse hen.

5. Kan man sove om natten, hvis man tager en powernap? 

Ja - hvis du er søvnig, kan du sagtens tage en lur i løbet af dagen og stadig sove godt om natten. Du skal bare højst sove 30 minutter og ikke for sent på dagen. Så vil luren give dig mere energi til at klare resten af dagen – og så ryger både koncentration og humør i vejret. Og det er da en skam at gå glip af høj koncentration og godt humør.

Læs mere om, hvordan du får den bedste powernap

6. Må børn sove i deres forældres seng? 

Ja - der er faktisk flere fordele ved samsovning, både for forældrene og for barnet. Forskning viser nemlig, at samsovning gavner tilknytningen mellem forældrene og barnet, og at det giver barnet mere selvtillid.

Men hvis du ikke har lyst til at dele seng med junior, så fortvivl ej: At sove i samme rum er også en måde at samsove på. En (familie)køjeseng, hvor barnet sover over forældrene, kan løse familiens søvnproblemer. På den måde kan du få fordelene ved samsovning og stadig have din seng i fred.

7. Er det bedst at sove køligt? 

Ja - det gavner søvnen, at soveværelset er køligt. Din kropstemperatur falder om natten, og er dit soveværelse for varmt, kan din krop ikke komme af med varmen. Selvfølgelig skal du ikke ligge og fryse, så det er en god idé at have en god dyne.

Fordelen ved at sove med en dyne over sig i stedet for at sove i et varmere rum er, at du kan lytte til din krop hele natten. Hvis du fryser, tager du dynen på, og hvis du sveder, tager du den af. Den optimale temperatur i soveværelset er 18-19 grader, som er lidt under stuetemperatur.

Vi håber, du får glæde af vores søvnråd. Ønsker du flere tips til den gode søvn, så læs mere om god nattesøvn her. Tilbage har vi kun at sige: Sov godt!

Kilder:

Udforsk mere

Guide: De bedste antisnorkehovedpuder hjælper dig med at sove på siden

Guide: De bedste antisnorkehovedpuder hjælper dig med at sove på siden

Får du lys nok i de mørke vintermåneder?

Får du lys nok i de mørke vintermåneder?

Sådan falder du hurtigt i søvn

Sådan falder du hurtigt i søvn

Sådan sover du godt på flyveturen

Sådan sover du godt på flyveturen