VANDSTED tøjstativ og HEJLSMINDE reol og hylder

5 smarte opbevaringsløsninger til små hjem

Bo småt og godt med disse 5 tips til smart opbevaring. Gode opbevaringsløsninger er altid eftertragtet, særligt i små hjem, hvor de gode idéer til opbevaring stiller ekstra krav til dine indretningsevner og kreativitet. 

Bliv inspireret til smart opbevaring. Læs om disse 5 opbevaringsløsninger: 

  • Opbevaringsløsninger der er løftet fra gulvet
  • Skydedøre giver mere opbevaringsplads
  • Opbevaringsmuligheder i multimøbler
  • Rumdeler med opbevaring

1. Kurve og bokse knuser opbevaringsproblemer

Intet er mere effektivt til at gemme ting af vejen end kurve, bokse og æsker. Her kan du opbevare alverdens ting på en både praktisk og dekorativ måde. Få effektiv og smart opbevaring under sengen med bedroller opbevaringsbokse, som udnytter dine kvadratmeter til fulde.

Saml dit nips og vigtige småting i mindre æsker, som findes i et utal af farver og materialer. Fordelen ved æsker er, at de fungerer som opbevaringsløsning i ethvert rum, og det gør det let og fleksibelt at flytte dem rundt, så du nemt får lidt fornyelse i boligens indretning.  

Kurve er geniale til at få styr på mellemstore ting f.eks. blade, tæpper, badeværelsesgrej, accessories, vasketøj, legetøj mm. Du kan også nemt organisere hobbygrej i kurve. Du finder kurve i et væld af størrelser og udformninger, de er derfor helt dekorative i sig selv, og du kan sagtens lade dem stå fremme.

Reol med kurve og vaser
Reol RY 5 hylder eg
RYReol RY 5 hylder eg
1299,-/stk.

Se vores kurve her

2. Flyt opbevaringen fra gulvet

Tag loft, døre og vægge i brug, når du mangler idéer til opbevaring. En utraditionel opbevaringsløsning er at hænge to kroge op i loftet, og ned fra dem hænge en rem eller snor, som kan holde en gardinstang. Herpå kan du hænge håndklæder og tøj eller S-kroge, som kan gribe fat i og opbevare alverdens ting f.eks. køkkenredskaber.

Bagsiden af døren er ofte en overset opbevaringsløsning. Hvis du sætter knager eller en knagerække fast på døren, kan du udnytte dørens bagside til at ophænge tasker, sportsgrej, jakker mm. Derved kan du bruge den plads, tingene ville have optaget i dit skab til noget andet. Et plus er også, at du hurtigt kan få fat i de ting, du ofte bruger.

Der findes mange idéer til opbevaring på væggen. I små hjem giver det god mening at dekorere væggen med din opbevaring. Hylder i alle afskygninger er et hit. De kan placeres i et flot mønster, der på praktisk vis flytter din opbevaring fra gulvet. Hvis du synes, dine ting roder mere, end de pynter, kan du vælge lukkede kasser.

3. Udnyt skunken med skydedøre

I små hjem med skråvægge kan der nemt blive spildplads, hvis den skrå væg går helt ned til gulvet. I stedet for at lade skunkpladsen blive til spildplads, kan du bruge skunken til smart opbevaring, ved at opstille skydedøre langs skunken, og lade dem gå op til midt på væggen. Har du en gammel skunk, så vær opmærksom på, at den både skal være isoleret og ventileret, før du opbevarer ting i den.

Skydedøre er i det hele taget meget anvendelige i små hjem, fordi de er meget pladsbesparende, og de giver mulighed for skabsplads, hvor det ellers ikke ville være muligt med udadgående låger.

Se skydedøre i specialmål her

4. Opbevaring i multimøbler

Slå to fluer med et smæk ved at vælge multimøbler, som er perfekte til at få mere opbevaring i små hjem. Siddepladser med indbygget opbevaring f.eks. en bænk med opbevaring eller et sofabord med opbevaringsplads, er meget effektive opbevaringsløsninger.  

Investerer du i en høj reol får du både praktisk og smart opbevaring samtidig med, at reolen skaber hygge i stuen, da du kan udstille dine personlige ting i reolen og mikse det med opbevaring af bøger mm. Få mere inspiration til, hvordan du kan indrette dig med multimøbler.

5. Tøjstativ som rumdeler

En rumdeler er en god opbevaringsløsning i små hjem, hvor stue og soveværelse er i samme rum eller på det store teenageværelse, hvor du ønsker opdeling af rummet. Reoler fungerer godt som rumdeler, men din rumdeler behøver ikke være helt så traditionel.

Tøjstativ i bambus og tøjstativ i natur og sort

Brug et tøjstativ som rumdeler, og få samtidigt udstillet dit pæneste tøj. Et tøjstativ vil også gøre sig godt i rum med skråvægge, fordi det giver god plads til sko bag tøjstativet, og det kan give en stemning af walk in closet. Et synligt tøjstativ er også en god måde, at lade din personlighed skinne igennem i rummet. Du kan tilmed nemt skifte farve og få din yndlingsfarve til at indgå i boligindretningen. Husk at købe nogle flotte ens bøjler til stativet. 

Udforsk mere

Sådan vælger du den rigtige skænk

Sådan vælger du den rigtige skænk

Indkøberens favoritter inden for dekorative kurve

Indkøberens favoritter inden for dekorative kurve

Guide: Vælg den rigtige kommode

Guide: Vælg den rigtige kommode

Guide til skoopbevaring

Guide til skoopbevaring