Efter en lang sommer i sol, blæst og regn kan havemøblerne trænge til en kærlig hånd, inden de gemmes væk for vinteren. Det er en god idé at give dem en sidste rengøring og behandling, så de er klar til næste sommer. Her får du 3 gode råd til, hvordan du skal behandle og opbevare dine træhavemøbler vinteren over:
1. Afrensning af havemøbler i træ
Inden du oliebehandler dine havemøbler bør alle overflader gøres omhyggeligt rene med trærens. Brug en stiv børste eller en højtryksrenser, for at mindske risikoen for mug og svampeangreb, der kan føre til misfarvninger og beskadige møblerne. Inden du giver møblerne olie, skal de være helt tørre.
2. Oliebehandling af havemøbler i træ
Efter afrensning skal dine træhavemøbler oliebehandles. Det er vigtigt, at træet er helt tørt, inden du oliebehandler det. Du skal bruge en olie, der er specielt velegnet til hårdttræ.
3. Vinteropbevaring af havemøbler i træ
Dine havemøbler holder længere, hvis du opbevarer dem korrekt hen over vinteren. Du bør eksempelvis ikke stille møblerne i et tørt, varmt lokale, da de kan tørre ud. Du bør derimod opbevare dem i en carport eller garage, hvor møblerne står i tørvejr og samtidig får ventilation. Vi anbefaler heller ikke, at møblerne dækkes til med plastik eller lignende, da det kan medføre råd og svamp i træet.
Med disse råd giver du dine havemøbler længere levetid, så du er klar til foråret, når solens varme stråler atter kommer frem.