Har du ikke meget tid eller opbevaringsplads? Hvorfor ikke gøre det nemt for dig selv og anskaffe dig nogle vandafvisende havemøbler, der ikke kræver, at du flytter hynderne ind og ud i tilfælde af regnbyger eller før duggen falder.
Der findes to typer havemøbler med vandafvisende egenskaber: Quick dry og all-weather havemøbler.


Nem at vedligeholde, stor comfort
JYSKs havemøbler i quick-dry kategorien kan stå ude i regnen i kortere perioder og tørrer op på et par timer afhængigt af vind og temperatur. Det gør dem nemme for dig at håndtere og vedligeholde i udesæsonen.
All-weather havemøbler er endnu mere tolerante. De er designet til at modstå elementerne og behøver ikke at blive gemt væk, selv om vinteren. Stoffet og skummet i all-weather lounge-sofaerne er produceret på en måde, hvor vandet blot løber igennem i stedet for at blive absorberet. Hynderne tørrer op på et par timer afhængigt af vind og temperatur.
Hvilken type er den rigtige for dig og din terrasse eller altan? Det hele afhænger af din præference for bekvemmelighed, den plads, du har til rådighed til opbevaring, og det klima, du bor i. I denne guide kan du få yderligere indsigt i fordelene ved hver type.
Hvor ofte og hvor meget regner det?
Har du meget regn eller korte, men hyppige regnbyger? Eller regner det sjældent, men vil du stadig beskytte dine havehynder mod duggen?
Hvis du oplever meget regn, og du vil kunne bruge dine havemøbler kort tid efter, at regnen er stoppet, er all-weather havemøbler sandsynligvis det rigtige valg. Betrækket er vandafvisende og tørrer hurtigt. Derudover er betingelserne for skimmelsvamp og svamp dårlige både på betrækket og indersiden af sofaen.

Hvis du kun får korte regnbyger, eller du kan tage dine havehynder med indenfor for at beskytte dem, er havemøbler i quick-dry-kategorien noget for dig. Med hynder lavet af et specielt stof med en gummimembran, der forhindrer vand i at sive ind, er quick-dry havemøbler modstandsdygtige over for regn.

Tilgængelig lagerplads
Har du en hyndekasse, et loft eller en kælder, hvor du nemt kan opbevare havehynder og finde dem frem igen? Så er quick-dry havemøbler måske det rigtige for dig. De kan sagtens klare dugfald og kortere regnbyger, men det er vigtigt at opbevare dem indendørs i de koldere måneder for at forlænge deres levetid.

Hvis du derimod har svært ved at finde plads til opbevaring af havehynder, er all-weather havemøbler ideelle. Da de ikke kræver vedligeholdelse uanset vejret, kan du lade dem stå ude hele året rundt.
Den stilfulde VONGE-serie inkluderer også en liggestol i det praktiske, quick-dry materiale. Den tykke hynde og den justerbare ryg gør det nemt at finde sig til rette.

Nysgerrig efter andre materialer til havemøbler? Se vores omfattende guide.
Husk dog, at opbevaring af dine vejrbestandige havemøbler indendørs om vinteren forlænger deres levetid. Du kan nemt rengøre dem med vand, sæbe og en mild børste. Det vejr- og vandafvisende stof beskytter også mod mudder, snavs, is og vin, så alle kan slå sig løs og nyde sommeren.
All-weather stof er UV-beskyttet, hvilket betyder, at vores loungesofaer STORHOGNA og ELLEKILDE holder farven i lang tid.
Fordele ved quick-dry og all-weather havemøbler
Begge kategorier af havemøbler er ideelle, hvis du foretrækker at bruge din tid på at slappe af, lege med dine børn eller snakke med venner og familie, i stedet for at flytte rundt på hynder. Quick-dry er et godt valg, hvis du oplever kortere regnbyger og har plads til at opbevare hynderne i nærheden. All-weather er for alle, der prioriterer bekvemmelighed og holdbarhed højt.
Fordele ved quick-dry havemøbler: | Fordele ved all-weather havemøbler: |
|
|
Se vores guide for at finde det perfekte loungesæt til dig, eller bliv inspireret til at style dine havemøbler med havekrukker, lanterner, hynder og tæpper, og skab et perfekt sted at slappe af i sommersolen.




