Kvinde sover på ryggen i sengen med pude og dyne

Hvilken hovedpude skal jeg vælge? Den ultimative guide

Skal du købe en ny hovedpude?

På denne side kan du læse om alt det, du skal vide for at vælge en hovedpude, som matcher dit behov for støtte og komfort samt dit budget - fra fyldet i hovedpuder til de forskellige hovedpuders egenskaber, størrelser, opbygning og pris. Se vores video og læs mere nedenfor. 

Du får helt konkrete råd, som kan hjælpe dig med at finde svar på, hvilken hovedpude du skal vælge. 

Indholdsfortegnelse

    1. Hvilke hovedpuder kan du vælge mellem?

    Der er som udgangspunkt tre forskellige typer hovedpuder, du kan vælge mellem:

    Selvom de umiddelbart ligner hinanden og bruges til det samme formål, er der væsentlige forskelle på de tre typer hovedpuder.

    Der er eksempelvis forskel på materialer, og hovedpuderne kan have forskellige konstruktioner og størrelser. Alt sammen har betydning for den støtte, du får med din hovedpude.

    I de følgende afsnit får du en kort og præcis gennemgang af alt det, du skal vide om de tre forskellige typer hovedpuder.

    Fiberpuder

    En fiberpude er en type hovedpude med syntetisk fyld. Som regel består det syntetiske fyld af fiberdun lavet af polyester.

    Fiberpuder kan købes i flere forskellige størrelser og konstruktioner, og så er de kendetegnet ved at være mere elastiske end eksempelvis dunpuder. Det giver sig til udtryk ved, at du nemt kan forme pudens indhold og på den måde tilpasse hovedpudens form til din liggeposition.

    Tre ting du skal vide om fiberpuder:

    • En fiberpude er en blød og let hovedpude. 
    • Du kan nemt forme fyldet i fiberpuder og tilpasse hovedpudens form til, hvordan du ligger.
    • Fiberpuder er nemme at vaske, og de tørrer hurtigere end andre hovedpudetyper. Det kan være en fordel, hvis du eksempelvis sveder om natten. 

    En fiberpude er til dig, som:

    Ønsker en blød, prisvenlig og praktisk hovedpude.

    Naturpuder

    En naturpude er en type hovedpude med naturfyld indeni. Som regel består fyldet af dun og fjer, men det kan også være materialer som uld eller silke.

    Naturpuder kan købes i flere forskellige størrelser og konstruktioner, og de er kendetegnet ved at være bløde, men samtidig give god støtte.

    Naturpuder ligger typisk i et højere prisleje end fiberpuder.

    Tre ting du skal vide om naturpuder:

    • Fyldet er nemt at flytte rundt på, hvilket er en fordel, hvis du skifter mellem at sove på siden og på ryggen.
    • Naturpuder og fiberpuder kan minde om hinanden i følelsen, men naturfyld kan give mere støtte, end fiberfyld. Naturpuder former sig efter skuldrene og nakkens konturer. Det er især fjerene i hovedpuden, som giver den gode støtte.
    • Dun er et rigtig godt materiale til at regulere varme, hvorfor naturpuder er et oplagt valg, hvis du har tendens til at få det for varmt i din seng.

    En naturpude er til dig, som:

    Ønsker en blød og lækker hovedpude, der tager form efter nakke og skuldre og giver støtte til at sove i en ergonomisk korrekt position. Du har måske tendens til at få det varmt om natten og vil gerne have en hovedpude, som hjælper dig med at regulere temperaturen.

    Specialpuder

    En specialpude er en type hovedpude med specialfyld indeni. Specialfyldet kan eksempelvis være memory-skum eller latex.

    Afhængigt af fyldet kan specialpuder have en høj grad af ergonomi. Specialpuder med memory-skum giver dig den optimale støtte og aflastning til muskler og led. En specialpude med latex er exceptionelt åndbar og god til at lede overskydende varme væk.

    Specialpuder ligger typisk i et højere prisleje end naturpuder.

    Tre ting du skal vide om specialpuder:

    • Specialpuder er særligt kendetegnet ved den høje grad af støtte.
    • Hvis du vælger en specialpude med memory-skum, får du den allerbedste støtte til at sove i en ergonomisk korrekt position i løbet af natten.
    • Specialpuder er særligt velegnet til dig med en fast soveposition på siden, som har brug for ekstra aflastning omkring skulder og nakke. 

    En specialpude er til dig, som:

    Har en etableret soveposition på siden eller ryggen og ønsker en fast hovedpude, der med en høj grad af støtte hjælper dig til en komfortabel og ergonomisk korrekt soveposition hele natten.

    2. Hovedpudestørrelser

    Størrelsen på din nye hovedpude er i virkeligheden et spørgsmål om højden på hovedpuden. Standardstørrelsen 60x63 cm dækker nemlig langt de fleste voksne menneskers behov. Der, hvor du selv skal vælge rigtigt, er i forhold til højden.

    Du kan vælge mellem tre forskellige højder på en hovedpude:

    • Lav
    • Mellem
    • Høj
    • Ekstra høj

    En hovedpudes højde er et resultat af mængden af fyld.

    Lave hovedpuder indeholder begrænsede mængder fyld, og en lav hovedpude giver derfor som udgangspunkt begrænset støtte. Dog kan du finde lave specialpuder, som giver fint med støtte under nakken, hvilket kan være et godt match, hvis du sover på ryggen. 

    En høj hovedpude indeholder større mængder fyld og giver derfor bedre støtte. Den høje model koster som regel mere end de lave varianter. Store mængder fyld er godt til at udfylde hulrummet mellem dit hoved og skulder, hvilket er en vigtig egenskab, når du skal opretholde en ergonomisk korrekt soveposition på siden. 

    Den ideelle højde til din hovedpude afhænger i af din soveposition. Fastheden på din madras kan dog også have betydning for dit valg. Se hvordan her:

    Du sover på siden på en fast madras

    Din hovedpude skal give rigelig støtte til at udfylde hulrummet mellem hoved og skuldrene. En fast madras vil som regel forstørre hulrummet mellem hoved og skulder.

    Du sover på siden på en blød madras

    Hvis du ligger på en blød madras, vil du synke ned i madrassen med din skulder. Hulrummet mellem hoved og skulder bliver derfor mindre, og du har typisk ikke behov for støtten fra en høj hovedpude.

    Du sover på ryggen

    Hvis du sover på ryggen, skal du vælge en lav hovedpude, uanset hvor fast eller blød din madras er. Tommelfingerreglen er dog, at jo blødere din madras er, desto lavere skal hovedpuden være. Hvis du ligger på ryggen på en meget blød madras, skal din hovedpude nærmest ikke have nogen højde.

    Læs mere om, hvordan du vælger den rigtige højde i vores guide til størrelser på hovedpuder

    3. Hovedpudekonstruktion

    Når du skal vælge, hvilken konstruktion eller opbygning din hovedpude skal have, er det især kamrene, det drejer sig om.

    Kamrene er de rum i en hovedpude, som indeholder fyld. Antallet af kamre spiller en vigtig rolle i forhold til hovedpudens egenskaber.

    Du kan i udgangspunktet vælge mellem hovedpuder med ét kammer eller tre kamre. Hovedpuder med flere kamre kombinerer eksempelvis dun og fjer, så du får blødt fyld i de yderste lag og mere fast fyld i hovedpudens kerne.

    Her er kendetegnene ved hovedpuder med henholdsvis ét eller flere kamre:

    • Hovedpuder med ét kammer: Denne type hovedpude består af et enkelt lag med fyld. Alt fyldet er samlet i samme rum, hvilket bevirker, at du nemmere kan forme og flytte rundt på fyldet efter eget ønske. Hovedpuder med ét kammer er som regel blødere end hovedpuder med flere kamre.
    • Hovedpuder med flere kamre: Hovedpuder med flere kamre er bygget op omkring forskellige typer fyld i flere lag. Oftest med en kombination af blødere fyld i de yderste lag og fast fyld i kernen, hvilket giver betydeligt mere støtte i konstruktionen, end hovedpuder med ét kammer kan tilbyde. Hovedpuderne er derfor også faste i formen, og du kan ikke i samme grad selv forme fyldet, som du kan med et enkelt kammer.

    Hvilken hovedpude skal du vælge: Med ét eller flere kamre?

    Når du vælger mellem et enkelt kammer eller flere kamre, skal du gøre dig følgende overvejelser:

    • Hvis du ikke har en fast soveposition, er hovedpuder med ét kammer et godt valg for dig. Uden en fast soveposition har du behov for at kunne flytte rundt på fyldet i løbet af natten og forme hovedpuden til din skiftende soveposition. Det lader sig nemmest gøre med ét kammer.
    • Hvis du har en fast soveposition, giver det som regel god mening at vælge en hovedpude med flere kamre. Kombinationen af blødere og fastere fyld gør det muligt at udforme en fast hovedpude, som giver den perfekte støtte til lige præcis din soveposition på ryggen eller siden.

    Læs mere om pudekamre

    4. Holdbarheden på hovedpuder

    Tommelfingerreglen er, at en hovedpude skal udskiftes efter to år.  

    Du kan vurdere din hovedpudes tilstand ved at holde øje med: 

    • Fasthed: Giver din hovedpude den samme støtte, som den gjorde tidligere?
    • Udseende: Er din hovedpude misfarvet?
    • Slitage: Har din hovedpude små huller i stoffet, eller er den begyndt at blive flosset i kanterne?

    Når først en hovedpude begynder at miste sin fasthed, får du ikke den nødvendige støtte om natten. Du får sværere ved at opretholde en ergonomisk korrekt soveposition. Konsekvenserne kan være nakkesmerter, spændingshovedpine og generelt dårlig søvn.

    Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, om din hovedpude trænger til at blive udskiftet.

    Læs mere om hovedpuders holdbarhed

    5. Priser på hovedpuder

    I JYSK har vi hovedpuder i tre forskellige kvaliteter: BASIC, PLUS og GOLD. I oversigten herunder kan du se udvalget af forskellige typer af hovedpuder.

    Pudetype

    BASIC

    PLUS 

    GOLD 

    Fiberpude

    Naturpude

    Specialpude

    Læs mere om, hvad en pude koster

    6. Huskeliste: Hvilken hovedpude skal du vælge?

    Du har nu fået en masse viden om hovedpuder og alt det, der har betydning for dit valg af hovedpude.

    Det er mange informationer at holde styr på, så her følger en kort gennemgang af de vigtigste pointer:

    Hovedpudens støtte

    Ønsker du en blød hovedpude uden meget støtte? 

    Vælg en fiberpude

    Ønsker du en fast hovedpude med støtte?

    Vælg en specialpude eller en naturpude med flere kamre

    Har du et særligt behov for støtte?

    Vælg en specialpude

    En pude til din soveposition

    Sover du på siden? 

    Sover på du ryggen?

    Sover du på maven? 

    Vælg en lav hovedpude (dog skal du allerhelst forsøge at skifte soveposition til siden eller ryggen)

    Ønsker du en hovedpude, som kan hjælpe dig med at stoppe med at snorke? 

    Så bør du kigge i retningen af en hovedpude, som hjælper dig med at sove på siden. Læs mere om antisnorkepuder

    En pude til din madras

    Sover du på en fast madras?

    Sover du på en blød madras? 

    Sover du på ryggen?

    Vælg en lav eller mellem hovedpude uanset fastheden af din madras

    Hovedpudens opbygning

    Har du en fast soveposition på siden eller ryggen?

    Så bør du kigge i retningen af en formfast hovedpude med flere kamre. 

    Skifter du i løbet af natten mellem at sove på siden eller ryggen? 

    Så bør du vælge en hovedpude med et enkelt kammer, så du selv kan forme fyldet. 

    7. De bedste hovedpuder

    Hvis du er på udkig efter en ny hovedpude, har du sikkert opdaget, at der findes rigtigt mange forskellige modeller, du kan vælge imellem.

    I JYSK står vi altid klar til at rådgive dig i dit hovedpudevalg, så du kan vælge en model, der passer til dine behov, din soveposition og dit budget.

    Her har vi samlet nogle udvalgte hovedpuder, som hver især er gode bud på hovedpuder til forskellige budgetter og præferencer

    Du kan også læse vores andre guides med inspirerende tips og råd, som klæder dig på til at skabe det bedste sovemiljø.

    JYSK tilbyder et stort udvalg af hovedpuder til alle slags priser og behov. Se hele vores udvalg her.

    Udforsk mere

    Guide: De bedste antisnorkehovedpuder hjælper dig med at sove på siden

    Guide: De bedste antisnorkehovedpuder hjælper dig med at sove på siden

    Hvordan vælger du en god hovedpude til nakkeproblemer?

    Hvordan vælger du en god hovedpude til nakkeproblemer?

    TEMPRAKON hjælper dig med at få en bedre søvn

    TEMPRAKON hjælper dig med at få en bedre søvn

    Dyne og pude med plantebaseret tekstil

    Dyne og pude med plantebaseret tekstil