Kvinde sover med hovedpude og dyne i et lyst soveværelse

Indkøberens favoritpuder

Berit Christiansen er vores dygtige indkøber inden for dyner og puder og en af vores eksperter, når handler om den optimale søvnkomfort. Berit har sagt ja til at fortælle om os om nogle af hendes foretrukne hovedpuder i JYSK-sortimentet.

”Jeg kan virkelig godt lide fleksible produkter som fx vores højdejusterbare puder,” begynder Berit og fortsætter: ”Når du vejleder nogen omkring en ny pude, kan det være meget vanskeligt at anbefale en passende højde og størrelse, fordi den personlige præference er så vigtig. Med en højdejusterbar pude kan du selv prøve forskellige størrelser af og finde den, der passer bedst til dig.”

Den bedste hovedpude for dig  

Med andre ord: Der er mange regler og retningslinjer for den rigtige pudestørrelse, men i sidste ende er det kun dig, som kan afgøre, hvad der er den bedste hovedpude. Men er der slet ikke noget rigtigt eller forkert, når det handler om hovedpuder?

Berit svarer: ”Hvis du primært sover på siden, har du sikkert brug for en pude, der er omtrent lige så høj som afstanden fra dit øre til din ydre skulder. Hvis du primært sover på ryggen, har du sikkert brug for en lav pude. Men med en højdejusterbar pude kan du finjustere pudens størrelse, indtil den passer dig.”

Berit forklarer, hvordan man når den rigtige pudestørrelse:

”Det er ret let at forme puden til dine personlige præferencer. Du åbner bare lynlåsen og fjerner noget af fyldet. Derefter lukker du puden igen og prøver den af et par nætter. Jeg anbefaler generelt, at du sover med puden i op til en uge for at sikre dig, at den er rigtig for dig. Vores pude LYNGEN er et godt eksempel på en højdejusterbar pude, som jeg vil anbefale til enhver tid. ”

Hovedpude med en lynlås, der er åbnet, så fyldet kan komme ud


Hvis du vågner op med ondt i nakken efter et par nætter, er det et tegn på, at du enten har fjernet for meget eller for lidt af fyldet. Det er nemt at ændre på:

”Hvis puden føles for lav, skal du lægge noget af fyldet i puden igen og omvendt - hvis den føles for høj, skal du fjerne noget mere. Efter en uge med god søvnkomfort kan du bruge det overskydende fyld til noget andet, eller skille dig af med det og nyde, at du har en pude, der passer til dig,” opsummerer Berit.

Justerbare specialpuder

Mange mennesker foretrækker en konturpude, der følger formen på nakken. Berit fremhæver også konturpudernes kvaliteter: ”En konturpude er højere i siderne end i midten. Og den har typisk ikke samme højde i begge sider, så du kan vende den, som det passer dig bedst. WELLPUR konturpuden SOGN kan endda justeres yderligere. Den har 3 lag, der kan fjernes individuelt. Der er en god chance for, at du kan finde nøjagtig den størrelse, der passer til dig,” afslutter hun med et smil.

Konturpude, der kan åbnes så man kan fjerne et eller flere lag fyld


Hos JYSK er det let at returnere eller bytte et produkt, hvis du skifter mening: Du får ubegrænset returret uden tidsbegrænsning, og du kan endda returnere produkter, der er købt online i vores butikker.

Læs mere om vores returregler

 

Udforsk mere

Hvordan vælger du en god hovedpude til nakkeproblemer?

Hvordan vælger du en god hovedpude til nakkeproblemer?

TEMPRAKON hjælper dig med at få en bedre søvn

TEMPRAKON hjælper dig med at få en bedre søvn

Dyne og pude med plantebaseret tekstil

Dyne og pude med plantebaseret tekstil

Hvilken hovedpude skal jeg vælge? Den ultimative guide

Hvilken hovedpude skal jeg vælge? Den ultimative guide