Kvinde sover på siden i sengen med pude og dyne i beige sengetøj

Hvad er pudekamre? Læs alt, du skal vide lige her

Når du skal købe en ny hovedpude, har du flere muligheder for at vælge en model, som passer perfekt til dit behov.

Størrelsen på en hovedpude og fyldet er to af de egenskaber, som har betydning for, om en hovedpude passer til dig. En tredje egenskab er antallet af pudekamre.

Pudekamre kan være afgørende for, om en hovedpude giver den støtte, du har brug for i din soveposition.

Hvad er pudekamre, og hvad skal du være opmærksom på, når du vælger antal pudekamre i din nye hovedpude? Det kan du læse om her på siden, hvor du også bliver klogere på sammenhængen mellem antallet af kamre og en hovedpudes pris.

Hvad er pudekamre?

Pudekamre er de rum inde i en hovedpude, som indeholder selve fyldet.

De fleste hovedpuder er opbygget af et, to, tre eller fire kamre. En hovedpude med flere kamre indeholder som regel en kombination af dun og fjer med forskellig støtte og fasthed.

Naturfylds-puder, der har flere kamre, består af en kerne og et antal ydrekamre. Alt efter antal kamre og hvilket fyld, kamrene indeholder, kan en hovedpude med flere kamre have forskellige egenskaber og dermed passe særligt godt til bestemte sovepositioner og ergonomiske behov.

Pudekamre

I hovedpuder med to eller tre kamre er kernen som regel fyldt med faste og støttende småfjer og dun, imens ydrekamrene indeholder blødere fyld. I hovedpuder med fire kamre er det kernen, som er fyldt med de blødeste materialer, imens yderkamrene består af mere faste typer fyld. 

Kombinationen af forskellige fastheder i fyldet sikrer, at en hovedpude holder sin form og giver den korrekte ergonomiske støtte og samtidig er behagelig at ligge på.

Pudekamre har derfor stor betydning for en hovedpudes fasthed og støtte.

Hvor mange pudekamre skal jeg vælge?

Når du vælger, hvor mange kamre din hovedpude skal bestå af, er det særligt din soveposition, du skal tage udgangspunkt i.

Der er heldigvis nogle ret præcise tommelfingerregler, du kan læne dig op ad:

  • Du har en fast soveposition: Sover du altid på siden eller ryggen, skal du som regel vælge en hovedpude med flere kamre. Hovedpuder med flere kamre kaldes også for formede hovedpuder. En formet hovedpude har en bestemt form og fasthed, som giver den helt rigtige kombination af støtte og komfort til bestemte sovepositioner. Flere kamre er især et oplagt valg til dig, som sover fast på siden. Her skal du gerne vælge en hovedpude med tre eller fire kamre.
     
  • Hvis du sover fast på ryggen eller maven: Sover du altid på ryggen eller maven, kan en hovedpude med et enkelt kammer være den rigtige løsning for dig. Når du sover på ryggen eller maven, har du kun et lille hulrum mellem madras og hals, og derfor skal hovedpuden ikke give særligt meget støtte til din rygsøjle. Du kan i princippet ligge rigtig godt med en næsten helt flad hovedpude. Her er et enkelt kammer fyldt med bløde dun faktisk en rigtig god løsning.
     
  • Hvis du ikke har en fast soveposition: Skifter du mellem sovepositioner, skal du overveje en hovedpude med et enkelt kammer. En hovedpude med ét kammer er forholdsvist blød og fleksibel og derfor nemmere at forme efter dit behov i løbet af natten. Det er en fordel, hvis du ligger og skifter mellem at sove på ryggen, siden og maven.

Du kan finde din egen soveposition i skemaet og se hvilket antal pudekamre, som passer til dig:

Soveposition

Anbefaling

  • Du skifter mellem at sove på ryggen, siden og maven
  • Du sover på ryggen

1 kammer

En hovedpude med ét kammer er blød og formbar.

  • Du sover på ryggen eller siden

2 kamre

En hovedpude med to kamre er forholdsvist blød og formbar, men med en fast og støttende kerne. Der findes generelt ikke mange hovedpuder med to kamre på markedet.

  • Du sover på siden

3 kamre

En hovedpude med tre kamre har en støttende kerne ofte i en kombination af dun og småfjer. Yderkamrene er fyldt med blødere fjer. Giver god støtte til hoved og nakke.

Eller:

4 kamre

En hovedpude med fire kamre er normalt fyldt med dun, der gør puden blød. De to yderkamre er fyldt med fjer eller en kombination af fjer og dun. Fire kamre giver fremragende støtte til nakke og hals, som især er vigtigt, hvis du sover på siden.

Ovenstående skema er generelt vejledende. Det er altid vigtigt, at du prøver hovedpuden, før du køber den. Husk, at du kan få råd og vejledning i din lokale JYSK. Læs også vores guide: 

Hvilken hovedpude skal jeg vælge? Den ultimative guide

Hvad betyder antallet af pudekamre for prisen?

En hovedpude med flere kamre er som regel dyrere end en hovedpude med et enkelt kammer. Det er dog en tommelfingerregel, og der findes undtagelser.

En hovedpude med tre eller fire kamre har flere syninger i sin konstruktion, hvilket indebærer en mere kompliceret produktion for producenten. Det kan have betydning for købsprisen.

Hvad koster en pude? 

Udforsk mere

Hvordan vælger du en god hovedpude til nakkeproblemer?

Hvordan vælger du en god hovedpude til nakkeproblemer?

TEMPRAKON hjælper dig med at få en bedre søvn

TEMPRAKON hjælper dig med at få en bedre søvn

Dyne og pude med plantebaseret tekstil

Dyne og pude med plantebaseret tekstil

Hvilken hovedpude skal jeg vælge? Den ultimative guide

Hvilken hovedpude skal jeg vælge? Den ultimative guide