Din kurv

Din kurv er tom

Din kurv

Din kurv er tom

FANTASTISKE JULETILBUD - SPAR OP TIL 50%

SE JULETILBUD NU
Hjælp til indretning af din entré

Brug for inspiration til indretning af din entré?

Dato:

Kategori: Indretning

Tags: Entré, Indretning

Entréen er det første, du ser, når du kommer hjem. Det er også det første, der møder dine gæster. De skal føle sig velkomne med det samme, de træder ind ad døren. Derudover kan din entré være med til at give et fantastisk førstehåndsindtryk. Derfor kan det godt betale sig at gøre noget ud af indretningen i entréen, så den bliver hyggelig og rolig med en behagelig atmosfære.

Læs med her og få inspiration til, hvordan du får en funktionel og stilfuld entréindretning.

Rød tråd fra entréen til resten af boligen

Når du indretter din entré, kan du overveje en indretningsstil, der er i tråd med boligindretningen i resten af dit hjem. Når du vælger møbler og interiør til entréen, så gå efter nuancer, der matcher resten af boligens farver, eller er i samme træsort. Følger du denne strategi er du godt på vej til at byde dine gæster velkommen med stil.


Entréindretning kan være en udfordring

Indretning af entréen kan være en udfordrende opgave, især hvis der ikke er meget plads, små kringelkroge eller din entre består af en lang smal gang.

Behovet for funktionalitet i entréen vinder ofte over hensynet til den mere dekorative del af indretningen. Dette kan skyldes, at vi prioriterer indretningen af andre rum i boligen højere. For andre handler det måske mere om, at vi har behov for en entré, som i høj grad er funktionel og praktisk. Men du kan sagtens kombinere stil og funktionalitet, så du får en gennemført entré.

Udnyt pladsen med funktionelle entrémøbler

Entrémøbler skal bidrage til at gøre entréen praktisk og funktionel. Knager, skostativer og opbevaringsbænke er blot nogle af de praktiske entrémøbler, som kan afhjælpe pladsmangel i entréen.

Et indretningshit i mange entréer er den klassiske hattehylde. Med en hattehylde har du et praktisk kombinationsmøbel med knager og hylder samlet i ét. Det kan spare dig for både rod og vægplads, når du vælger møbler, hvor flere ting er integreret i ét møbel.

Entrémøbler med opbevaringsplads

Et andet populært entrémøbel er en opbevaringsbænk, som er et multifunktionelt entrémøbel. Der er plads nede i bænken til opbevaring af sko og overtøj eller andet.  Samtidig er det en enkel løsning, der giver mulighed for afsætning af ting, eller du kan sidde på den og tage sko af og på. 

Opbevaringsbænken er også et perfekt møbel til den lille entré, da den er pladsbesparende. Andre funktionelle opbevaringsmøbler, som kan hjælpe dig med at holde orden i entréen er møbler til sko som en enkel skoreol eller et skoskab.


Få flere idéer til skoopbevaring

Indretning af den smalle entré

Har du en smal eller lille entré, er det nogle andre ting, du skal fokusere på i din indretning for at udnytte pladsen optimalt. I en smal entré fungerer det godt, hvis du gemmer overtøj og sko væk i eksempelvis et skab, så det ikke hænger ude i rummet og fylder.

Gode opbevaringsløsninger til den smalle entré kan være skabe i lyse farver med en forholdsvis smal dybde, da du på den måde sparer gulvplads. Det gælder om at holde gulvet fri, da et overfyldt gulv hurtigt kan opsluge hele rummet. En lys dørmåtte kan også være en god idé frem for en sort, da mørke farver opsluger lys og fornemmelsen af plads.     

Et spejl kan få din entré til at virke større

Store spejle er rigtig gode til at få små rum til at virke større. Spejlet vil reflekterer det eksisterende lys og give en illusion om, at entréen er større end den reelt er. Derudover er spejle ret praktiske i entréen, da du kan kigge dig selv en ekstra gang i spejlet, inden du går ud ad døren.


Vælg den rette entrébelysning

Belysningen er en vigtig del af din entréindretning. Lyset i entréen skal gerne være varmt, indbydende og behageligt. Samtidigt skal lamperne også lyse godt op, så du kan finde knagerne og binde snørebåndene på skoene. Det kan derfor være en god idé at have både et hyggelys fra en bordlampe og et stærkere lys fra en loftslampe i entréen.

Er du heldig, at der et naturligt lysindfald i dit hjem, skal du sørge for at integrere det i din indretning. Det giver også helt automatisk en dejlig atmosfære i entréen, hvis der er meget naturligt lys. Den mere kreative lyskilde med naturligt lys udefra giver også en anden lysrefleksion i rummet.   

Indretningsidéer til entréen

Har du gode idéer til indretningen af enten den lille, smalle, brede eller kvadratiske entré, så del gerne din indretningstips til entréen her på siden. 

 

Birgitte E-Business Content Specialist
Ulla Callesen

Kan man købe den hvide opbevaringsbænk i viser på billederne ?

Annika

Hej Ulla. Tak for din kommentar. Den hvide bænk hedder OURE, og kan købes både online og i vores butikker. Du kan se den her på linket: https://jysk.dk/opbevaring/entremoebler/entrebaenke/baenk-oure-3-kurve-… / Annika

Ava

Hej. På billede 2 viser I et hvidt konsolbord. Har I et link til det?

Louise

Hej Ava. Tak for din kommentar. Konsolbordet hedder NORDBY og er i øjeblikket udsolgt. Vi forventer, at det er tilbage på JYSK.dk den 1. november. /Louise

Kommentarer