Kunstig plante ved siden af sofa og kunstige blomster i vase

Praktisk indretning med kunstige planter

Før i tiden brugte man primært kunstige planter og blomster som pynt til at dekorere steder, hvor det kan have været besværligt at vedligeholde almindelige blomster og planter. I dag er det dog blevet en trendy og simpel løsning at pynte hjemmet med den kunstige variant – en løsning, der er særdeles tiltalende og gavnlig for folk, som ikke har meget erfaring med at passe og vedligeholde levende planter.

Der er mange typer, størrelser og farver at vælge mellem, når du skal finde de rigtige planter til dit hjem – og det gælder både ægte og kunstige planter. I dette blogindlæg viser vi dig, hvordan du kan give din indretning en frisk opdatering med kunstige planter og blomster.

Hvorfor vælge kunstige planter i stedet for ægte?

Hvis du er en af dem, der glemmer at vande dine planter, er kunstige planter en helt oplagt løsning for dig. Kunstige blomster og planter er langtidsholdbare pyntegenstande, og de kræver ikke regelmæssig opmærksomhed, som en ægte plante ofte vil gøre. Med en kunstig plante vil du derfor få liv og farve i din hverdag – også selvom du skal på ferie, er væk hjemmefra i længere tid, eller hvis du har svært ved at få levende planter til at trives. Efterhånden er mange kunstige og blomster lavet så flot, at de er meget virkelighedstro og derfor rigtigt svære at skelne fra de ægte varianter.

Ligesom med de ægte varianter kan kunstige planter være med til at skabe en indendørs oase. Dette er især rart, hvis man bor i et hjem uden adgang til have – eksempelvis en lejlighed – og gerne vil have en grønt og friskt udtryk ind i hjemmet. Samtidig er kunstige planter også lige friske året rundt, hvor skiftende årstider sagtens kan betyde, at ægte planter har svært ved at komme igennem det mørke vinterhalvår. Denne problemstilling behøver du ikke tænke over med kunstige blomster og planter. Derfor er du sikker på, at det udtryk, du ønsker at skabe i dit hjem, er det samme.

Uventede gæster? Med kunstige blomster ser dit hjem altid pænt og indbydende ud

Har du nogensinde oplevet, at det kan være en stressende oplevelse at gøre hjemmet klar til gæstebesøg, så det fremstår flot og strålende? En buket blomster på spisebordet, sofabordet eller en skænk er ofte den prikken over i’et, som er med til at gøre dit hjem indbydende og rart at være i.

Mange har en travl hverdag, hvor det kan være svært at finde tid til at købe friske blomster. Hvis du er en af dem, der ikke har tid til at købe friske blomster, eller hvis du har manglet inspiration, så er kunstige blomster det helt oplagte og sikre valg for dig. Du kan forberede dig i god tid, uden blomsterne visner eller kommer til at se triste ud.

Derudover er friske blomster ofte dyre og kan nemt, efter bare nogle få dage, begynde at se triste ud. Dette slipper du for med kunstige blomster – de vil fremstå flotte og friske for evigt. 

Et godt tip til dine buketter: Prøv at mikse forskellige farver, når du laver blomsterarrangementer. Vælg en farverig blomsterpotte og kombinér den med en flot grøn, kunstig plante, eller vælg en neutral, afdæmpet vase til en buket kunstige blomster, der stråler i en masse flotte farver. At blande elementerne på denne måde skaber en smuk kontrast og tiltrækker sig opmærksomhed hos dine gæster.

Du kan også samle en buket med forskellige kunstige blomster, der afspejler din personlighed. Som tiden går, kan du udvikle buketten ved at fjerne eller tilføje flere kunstige blomster til den.

En kunstig plante har mange formål

En anden fordel ved kunstige blomster og planter er, at du kan flytte dem rundt, hvor du vil, så ofte du vil. Du behøver ikke at overveje belysning eller temperatur, når du vælger det rigtige sted til dine kunstige blomsterpynt.

Derudover kan en plante være med til at bringe liv ind i rum i hjemmet, hvor det ellers kan være svært – eksempelvis et badeværelse, der ikke har vinduer, eller hjørner og kroge i hjemmet, hvor sollyset ikke når ordentligt ind.

Mix og match

Kort sagt er kunstige blomster og planter ideelle til dem, der mangler tid eller inspiration. Du kan blande forskellige farver og størrelser og flytte dine blomsterarrangementer rundt, så ofte du vil - der er intet rigtigt eller forkert, når du indretter dit hjem.

Har du ikke grønne fingre?

Der er rigtigt mange i dag, som går op i planter og gerne vil indrette hjemmet med et grønt touch. Det er dog desværre ikke alle, der er født med grønne fingre. Selv hvis lysten og interessen er der, kan det være en udfordring at få erfaring med at holde ægte planter i live, og sværere endnu at få dem til at trives. Kunstige planter er derfor en oplagt løsning til folk, der ikke har grønne fingre.

Overvejer du at indrette dit hjem med kunstige planter? JYSK har et bredt udvalg af kunstige blomster og planter, som du kan bruge til at skabe en fantastisk stemning i dit hjem. For mere inspiration kan du læse her og få tips til en personlig indretning.

Udforsk mere

Klæd dit hjem på til Halloween

Klæd dit hjem på til Halloween

6 kreative idéer til julegaveindpakning

6 kreative idéer til julegaveindpakning

Den ultimative guide til gardiner og rullegardiner

Den ultimative guide til gardiner og rullegardiner

Indkøberens favoritter inden for boligtekstil

Indkøberens favoritter inden for boligtekstil