Din kurv

Din kurv er tom

Din kurv

Din kurv er tom
Kontorplads med kontorstol, skrivebord og reoler

Hjemmekontorets 5 must haves

Dato:

Kategori: Kontor

Tags: Hjemmekontor, Skrivebord, Kontorartikler

Et hjemmekontor er blevet fast inventar i de fleste hjem. Nogle kan tildele et helt rum til hjemmekontoret, mens andre finder plads i gangen, soveværelset eller stuen. Mulighederne er uendelige, når det gælder indretningen af en arbejdsstation. Vi har samlet 5 must haves til indretningen af et flot og praktisk hjemmekontor.  

1. Sid godt i hjemmekontoret

Når du skal vælge kontorstol til hjemmekontoret, bør du have in mente, hvor lang tid ad gangen du skal sidde i stolen. Hvis det er flere timer, bør du vælge en komfortabel kontorstol med ergonomisk støtte til din ryg. De kan tilpasses i højde, sæde, ryg og armlæn, så de passer optimalt til dine behov.

Har dit kontor en meget synlig placering i hjemmet, eller bruger du mest hjemmekontoret til lettere kontoropgaver, vil du sikkert foretrække en dekorativ stol. Kontorstolen behøver ikke være klodset. Der findes mange flotte design, som gør, at stolen passer godt ind i din øvrige indretningsstil. 

Husk et underlag under kontorstolen, hvis du vil skåne et sart gulv for mærker fra stolens hjul.

Hjemmekontor med skrivebord og kontorstol på hjul


2. Hjemmekontorets skrivebord

Skrivebordet er essensen af dit hjemmekontor, da det sætter rammerne for hele kontorets indretning. Skrivebordet skal gerne være både praktisk og pænt i forhold til størrelse og materiale. 

Små skriveborde er gode til let kontorarbejde, mens kontoret der fungerer som hjemmearbejdsplads ofte kræver mere bordplads. Indbyggede skuffer i skrivebordet er praktisk, og det gør det let at organisere kontorartiklerne. Et minimalistisk skrivebord uden store skuffer giver lethed i indretningen og god benplads. Skriveborde i træ giver hygge til hjemmekontoret, mens sort metal skaber et enkelt udtryk.

Hjemmekontor med reoler, kontorstol og skrivebord

 

3. Opbevaring af kontorartikler

Et opbevaringsmøbel til mapper, tidsskrifter, bøger mm. er ikke til at undvære på hjemmekontoret. Du kan vælge et åbent reolsystem, som er flot, hvis du har pæne og ens arkivmapper. Det giver også plads til udstilling af pynteting, som er med til at sætte et personligt præg på kontorindretningen. Lukkede kommoder er geniale til at gemme rod og gamle mapper af vejen.     

De små ting på skrivebordet kommer hurtigt til at fylde meget, hvis de ikke er organiseret og har en plads. Kontorartiklerne er uundværlige, men de kan også skabe rod i  indretningen. Heldigvis findes der mange smarte opbevaringsløsninger. Brug en magasinholder, skuffer, kurve og kasser til at gemme klipser, hullemaskine og andre småredskaber væk. 

Kontorplads med bord, stol, skænk og væghylder til opbevaring

 

4. Papirkurven kan pynte

Et kontor uden en papirkurv duer ikke. Traditionelt set har papirkurven mest haft en praktisk funktion på kontoret, men i dag er papirkurven også en vigtig æstetisk brik i indretningen af dit hjemmekontor. Papirkurven er ikke til snavset affald, men pap- og papiraffald. Derfor kan papirkurven være mere dekorativ i sin udformning og design. Papirkurven gør det også nemmere for dig at genbruge papir og dermed passe bedre på miljøet. Glem ikke at kurve også er praktiske til opbevaring af større og mere uhåndterlige ting som fx ruller af gavepapir. 

Hjemmekontor med kurv med gavepapir på gulvet

 

5. Sørg for godt kontorlys

Hjemmekontorets funktionalitet er meget afhængig af belysningen. Belysningen skal være god, så du kan koncentrere dig om arbejdet. Hjemmekontoret behøver et godt loftslys, men det er ofte ikke nok. En bordlampe, som kan oplyse de ting, du arbejder med, er både dekorativ og praktisk.

Skrivebord med opslagstavle og klemmelampe


Her på bloggen kan du få flere gode råd til indretningen af dit hjemmekontor.