Kvinde der ikke har svært ved at komme op om morgenen

8 tips til at vågne nemmere

Oplever du, at du har svært ved at komme op om morgenen? Der er forskellige metoder, som kan gøre det lettere at stå op om morgenen. Hvis vækkeuret ringer, og du føle dig groggy og fortumlet, kan det påvirke hele din dag. Prøv vores 5 bedste tips til dig, der ikke kan vågne om morgenen.

1. Søvncyklus og rutiner

Hvis du har svært ved at komme op om morgenen, skal du først og fremmest finde ud af hvor meget søvn, du har brug for. Lyt til din krop - for nogle mennesker er det 7,5 timer, for nogle mindre, for andre mere.

Planlæg din søvn, så du ikke vågner op midt i en søvncyklus. En søvncyklus varer cirka 90 minutter. I den periode går du igennem forskellige faser fra let søvn til dyb søvn og REM søvn, hvor meget af din drømmeaktivitet finder sted. Når du vågner midt i en søvncyklus, vil du føle dig forvirret og groggy, så afhængigt af dit søvnbehov skal du planlægge fx 6 eller 7,5 timer søvn, så du kan afslutte hhv. 4 eller 5 komplette søvncyklusser.

2. Skab en daglig rutine

Når du ved, hvor meget søvn din krop har brug for, kan du udvikle en regelmæssig, daglig rutine. Din krop elsker rutiner, hvor dagene ligner hinanden. Gå i seng omtrent på samme tid hver aften og indstil vækkeuret til at ringe samme tid hver morgen (selv i weekenderne).

Du kan gøre endnu mere for at leve op til din krops ønske om rutiner. Gør det til en vane at dæmpe lyset en time før sengetid. Sluk dine elektriske enheder og gadgets, tag et varmt bad, læs, mediter eller foretag dig andre ting, som du nyder, og som får dig til at slappe af. Det vil nemlig også påvirke dine morgener.

3. Snooze-knappen

Hvis du har svært ved at vågne om morgenen, kan trangen til at trykke på snooze-knappen være overvældende. Fragmenteret søvn giver dig dog ikke samme hvile, og det er et tegn på, at du skal gå tidligere i seng.

Omvendt kan du også bruge ekstra snooze-tid til stille og roligt at fortælle din hjerne, at det er tid til at vågne op. Overvej om det kan hjælpe dig til at blive rigtigt vågen om morgenen.

Hvis du skal kæmpe for ikke at trykke på snooze-knappen, skal du placere dit vækkeur uden for din rækkevidde fra sengen. Når du først er stået ud af sengen for at slukke vækkeuret, er det lettere at komme i gang med din dag. Og hvad end du gør, så sørg for at følge den samme rutine hver morgen.

4. Slå auto-piloten til

Den bedste måde at vække dig selv på, når vækkeuret ringer, er at følge en rutine. Gør tingene i samme rækkefølge morgen efter morgen. Tænd din indre auto-pilot i stedet for at lægge bevidst indsats i alt hvad du gør.

5. Bevæg dig og bliv frisk

Hvis du ikke kan vågne om morgenen, så kan det hjælpe med fysisk aktivitet. Du kan tage en løbetur, hvis det er noget, du nyder, eller måske dyrke yoga. Udover at vække dig, giver det dig en god følelse hele dagen igennem, og du behøver ikke bekymre dig om, hvornår du skal presse træning ind i dit dagsprogram.

Et bad kan også være en god måde at ryste af søvnen af sig. Og bare rolig – det behøver ikke at være et koldt styrtebad for at føles forfriskende.

6. Luk lyset ind 

Træk gardinerne fra som noget af det første, når du står op. Lys fortæller hjernen, at dagen faktisk er startet, så den kan sende de rigtige signaler til din krop. Hvis det ikke er lyst udenfor, kan du overveje at få et vækkeur, som er designet til at simulere dagslys. Vækkeuret lyser rummet gradvist op til en forudindstillet tid, hvor alarmen lyder, og efterligner dermed dagen, der gryr.

Læs mere om hvordan lys påvirker din søvn

7. Spis en solid morgenmad  

Har du svært ved at vågne så kig dine madvaner efter. En kop kaffe og en skive toastbrød er ikke nok, efter at kroppen har fastet hele natten. Sørg for at spise en god, mættende morgenmad med alt det, kroppen har brug for til en aktiv dag. Stil evt. det hele klar inden du går i seng, så du gør det lettere for dig selv.

8. Skab den perfekte morgen

Hvorfor starte din dag med kedelige pligter og med følelsen af, at livet er en trædemølle? Beslut dig for at det første, du gør, er noget du nyder. Det gør det meget nemmere at komme op om morgenen. Det kan være at meditere, drikke en dejlig kop kaffe, lytte til din yndlingsmusik eller noget andet. Vælg noget, som sender dig godt afsted på en ny dag.

Hav en god dag!

Kilder

https://www.lifehack.org/articles/productivity/how-wake-immediately-the-morning.html
https://www.rd.com/health/wellness/how-to-wake-up-in-morning/
https://www.lifehack.org/articles/productivity/how-wake-immediately-the-morning.html

Udforsk mere

Guide: De bedste antisnorkehovedpuder hjælper dig med at sove på siden

Guide: De bedste antisnorkehovedpuder hjælper dig med at sove på siden

Får du lys nok i de mørke vintermåneder?

Får du lys nok i de mørke vintermåneder?

Sådan falder du hurtigt i søvn

Sådan falder du hurtigt i søvn

Sådan sover du godt på flyveturen

Sådan sover du godt på flyveturen