Rundt sofabord og lang smal stue med spisebord og spisebordsstole

Få idéer til indretningen af en aflang stue

I mange hjem er stuen ikke kvadratisk, og du kender måske også selv til problemet med at indrette en smal, aflang stue. Læs vores 5 tips til hvordan du udnytter pladsen optimalt i en aflang stue.

1. Gruppér dine møbler i små ”afdelinger”

En smal og aflang stue kan ikke bære enhver form for møbler. Det kan være en fordel at indrette flere små grupper i din stue, så møblerne bliver spredt fremfor at være stuvet sammen. En gruppe kan eksempelvis være et sofahjørne, en andet et legehjørne, et tredje et læsehjørne eller et TV-hjørne. De mindre grupper har dermed hver sin funktion i rummet og dækker hver sit behov.

2. Placér dine møbler, så du udnytter pladsen optimalt

En klassisk fejl, som ofte sker i forbindelse med indretningen af smalle og aflange rum er, at møbler bliver placeret ned langs væggene i forsøget på at få mere gulvplads. Mange tror også, at det hjælper at indrette med smalle tæpper og borde. Det kan imidlertid få stuen til at virke endnu smallere og længere.

Stue med blå sofa midt i rummet


Vi anbefaler, at du stiller din sofa ude i rummet på skrå eller på tværs, så der er luft omkring den. Det giver mere luft i hele stuen. Den sofa, som du vælger til indretningen af din aflange stue, skal ikke fylde uhensigtsmæssigt i bredde og længde. Husk at der skal være plads til gangarealer i stuen. Et andet tip til indretningen af en aflang stue er at indrette med runde møbler, som et rundt sofabord eller en rund puf. Når pladsen er trang, er det ofte nemmere at navigere forbi runde møbler.

3. Udnyt hjørnepladsen bedst muligt

En anden måde at udnytte pladsen optimalt på i din aflange stue kan være at udnytte pladsen i stuens hjørner med en reol. Det matcher rummets form og giver samtidig gode opbevaringsmuligheder. Har du brug for, at tingene i reolen bliver gemt væk, kan du vælge at stille kurve eller kasser i reolen.


Et mindre hjørnebord er også et godt møbel til den smalle og aflange stue. Det er en god måde at få udnyttet pladsen i hjørnet, hvor det kan være svært at stille andre møbler. En oplagt mulighed er også, at du placerer en enkel lænestol ved siden af sofabordet. På den måde kan du indrette et lille hyggeligt læsehjørne i stuen.

4. Vælg lyse nuancer og giv plads til naturligt lysindfald

Smalle og aflange rum kan virke mindre, end de egentlig er. Et godt trick er derfor at indrette med lyse møbler og lyst interiør. Derudover skal du huske på at lade det naturlige lysindfald komme til sin ret i stuen. Et rum med en del naturligt lys kommer hurtigt til at virke større og mere indbydende at træde ind i. 

Et flot tæppe i lyse farver kan få din stue til at virke større, og det er vigtigt at tænke over, når du skal indrette smalle rum. Vælger du at lægge et tæppe under din sofa og dit sofabord, kan du på den måde ”markere” området og samtidigt dele din aflange stue op i mindre afsnit, hvilket er ideelt for at undgå, at rummet virker længere, end det er.

5. Placer møbler ved endevæggen

Endelig kan det være en god ide at placere en skænk eller en bred reol op ad bagvæggen. På den måde forkorter du den afstand til væggen som man oplever, og det får stuen til at syne mindre aflang. Du skal helst  vælge et møbel med en vis bredde. Hvis du i stedet placerer fx en høj og smal reol på bagvæggen, risikerer du at opnå den modsatte effekt, så rummet synes endnu mere aflangt.

Udforsk mere

Julegaveidéer, der skaber glæde i hjemmet

Julegaveidéer, der skaber glæde i hjemmet

6 tips til julegaveindkøb uden stress

6 tips til julegaveindkøb uden stress

Julegaveideer til dine nærmeste

Julegaveideer til dine nærmeste

Hyggelige ideer til julebordet

Hyggelige ideer til julebordet