Din kurv

Din kurv er tom

Din kurv

Din kurv er tom

FANTASTISKE JULETILBUD - SPAR OP TIL 50%

SE JULETILBUD NU

Stress og søvnproblemer går hånd i hånd

Dato:

Kategori: Søvnråd

Tags: Stress, Søvnløshed

Stress og søvnproblemer har samme tiltrækningskraft som jern på en magnet. Stress er derfor en hyppig årsag til søvnproblemer, og har du svært ved at sove, kan det meget vel være kroppens måde at signalere, at den er presset. Omvendt kan manglende søvn også føre til stress, fordi hjernen ikke får den nødvendige hvile og restitution. 

Dårlig søvn og stress i kortere perioder er et frustrerende problem, som flere stifter bekendtskab med. Derfor er interessen for, hvordan problemet bedst håndteres stor. Vi har samlet en række gode råd, som kan hjælpe med at holde søvnløshed grundet stress fra døren. 

Gode råd til bedre søvn, når du er stresset: 

  • Gør det rart at sove ved at sikre behagelige omgivelser i soveværelset. Folk med søvnproblemer kan frygte soveværelset, fordi det vækker minder om ulidelige nætter uden søvn. Når du ligger søvnløs, bør du stå op, så rummet ikke forbindes med noget negativt.
  • Åndedrætsøvelser fra meditation, yoga og mindfullness kan være gode værktøjer til at dæmpe stress og hjælpe dig med at slappe af. Dybe vejrtrækninger er nemlig kroppens naturlige redskab til at lindre stress.
  • Få de tanker og bekymringer, som stresser dig ud af hovedet. Skriv det ned på papir, og smid derefter papiret væk. Derved skulle tankemylder gerne forsvinde fra hovedet, og gøre det nemmere at falde til ro. 
  • Find ind til kernen af stressproblemet ved at tale om det. Bare det at dele sine bekymringer med andre kan være en hel lettelse.
  • Det er paradoksalt, men jo mere du kæmper for at sove, jo sværere bliver det. Så prøv at lade være med at stresse over, at du ikke kan sove. 
  • Overvej ændringer i motion- og kostvaner for at opnå større velvære, god søvn og blive stressfri.
  • Duften fra lavendel beroliger kroppen og gør det nemmere at døse hen. Derfor kan det være en fordel med lavendelduftpinde i soveværelset.
  • Opsøg professionel hjælp hos din læge eller ved en søvnspecialist, hvis problemet fortsætter over en længere periode.

 

stress og søvnproblemer går hånd i hånd

Sådan påvirker stress din søvn

Når stress forhindrer os i at sove, er det en helt naturlig mekanisme, der træder i kraft. Mekanismen er en slags alarmberedskab, der er indlejret i alle mennesker som et urinstinkt, fordi det førhen var farligt at sove, når der var fare på færde. Når vi er stressede, tror hjernen, at der er en fare forude, og derfor bliver det meget svært at falde til ro, og bevare roen, så søvnen kan indtræffe. 

Grunden til vi sover dårligt, når vi er stressede er, at hjernen er på overarbejde om natten, og det gør det næsten umuligt at få lukket et øje. Falder du endelig i søvn, er der stor risiko for, at du nemt vågner, og du bliver lettere forstyrret af lys og lyde end ellers.

Søvnproblemet kan fortsætte

Selvom du er blevet stressen kvit, kan eftervirkningerne vise sig i form af søvnproblemer. Det kan skyldes, at vi er bekymret over den manglende søvn, og at kroppen har vænnet sig til at være i forhøjet alarmberedskab. Det fører til endnu mere træthed. Det kan gøre det svært at klare morgendagens opgaver og krav, og det kan så igen føre til stress.

En kort periode med dårlig søvn behøver ikke være tegn på stress eller for den sags skyld at være farligt. Det bliver først et problem, når manglende søvn bliver en permanent tilstand. Stress og søvn kan hurtigt blive en ond cirkel. Derfor er det vigtigt, at få gjort noget ved tilstanden inden den bliver for slem.



Kilder:

https://sleepfoundation.org/ask-the-expert/stress-and-insomnia
http://www.huffingtonpost.com/2014/09/17/stress-and-sleep_n_5824506.html

Martin JYSK

Kommentarer