Din kurv

Din kurv er tom

Din kurv

Din kurv er tom
3 boligindretnings trends

Pift din indretning op med disse 3 trends

Dato:

Kategori: Inspiration

Tags: Trends

Er du vild med indretning, og er du altid på udkig efter de seneste bolig trends? I JYSK vil vi gerne hjælpe dig med din boligindretning. Vi arbejder med flere overordnede bolig trends, som er nøje udvalgt af vores designteam. Vi tror nemlig ikke på, at en stilart passer til alle. Derfor har vi i JYSK valgt tre bolig trends, som danner rammen for den kommende vintersæsonen.

Bliv inspireret, og se hvordan du selv kan indrette dit hjem efter disse skønne trends.

Ekstravagance med fyldige toner

DARK DECO er en ekstravagant stil, som står i stærk kontrast til den nordiske minimalisme, der har præget indretningen de seneste mange år. Med et luksuriøst præg, er stilen både udfordrende og prangende.

Materialerne er tunge og holdt i de mørke toner så som mørkeblå og bordeaux, hvilket skaber en kraftfuld atmosfære. Velour, træ og kraftige tekstiler kombineret med marmor, farvet glas og mat kobber giver et varmt og indbydende udtryk til din indretning.

Tips

  • Gå efter kraftige tekstiler og fyldige møbler i dybe farver
  • Kombinér indretningen med enkelte lette og lyse pynteting for at give modspil til det mørke udtryk
 
Dark Deco Style
 

Bløde mønstre og femininitet

SOFT BOHEME er en delikat stil, som kombinerer feminine mønstre med etnisk inspirerede detaljer. Det handler om at være til stede i nuet og slappe af i rolige omgivelser, som giver velvære til både krop og sjæl.

Materialerne er bløde og lækre, og farverne er holdt i lyse nuancer, som fint supplerer det bohème-inspirerede print. Tilsammen giver det stilen et vintage udtryk, som på én og samme tid er moderne og klassisk.

Tips

  • Find de fineste dekorative tekstiler og nips i lyse toner
  • Prøv dig frem med forskellige mønstre og print på kryds og tværs
 

Soft Boheme style

Inviter naturen indenfor

URBANITY er en naturlig stil, som sætter fokus på organiske materialer. Naturen flytter bogstaveligt talt indenfor i hjemmet, hvilket præger alt fra puder, plaider og møbler til sengetøj, tæpper og lamper.

Stilen tilfører et frisk pust til inde miljøet, hvor særligt de grønne, gule og blå nuancer i vandfarvetryk er i spil. Dette afslappede udtryk tilfører blødhed til de rå materialer af kork, krydsfinér, rattan og terrakotta.

Tips

  • Få hjemmet til at blomstre med botanisk print og grønne nuancer 
  • Husk også blå og gule farver som kontrast til alt det grønne
 
Urbanity style