Ungt par der flytter en madras op ad en trappe

De 5 sikre gaveidéer til indflytterfesten

Du er blevet inviteret til indflytterfest, men hvad skal du give i indflyttergave? Hvad enten din familie eller dine venner er flyttet, så kommer du med jævne mellemrum til at stå i en situation, hvor du skal bruge en god indflyttergave. Her får du serveret en række gaveidéer i forskellige prisklasser.

Når du er på jagt efter den perfekte indflytningsgave til hjemmet, går du aldrig fejl ved at vælge en af disse ting:

1. Sengetøj

Nyt, lækkert sengetøj er altid et hit som indflytningsgave. Alle sætter pris på at have blødt og sprødt sengetøj, og en ny farve kan gøre underværker for soveværelset. Sengetøj findes i mange prisklasser, kvaliteter og mulighederne er uendelige, når det gælder valg af design, hvor du kan vælge de altid populære striber, farvestrålende grafiske mønstre, fine prikker eller klassisk og minimalistisk ensfarvet.

2. Håndklæder

Nye håndklæder er en praktisk indflyttergave, som også pynter på badeværelset. Det gode ved at give håndklæder i gave er, at de findes i et utal af forskellige farver og størrelser med hvert sit formål - f.eks. gæstehåndklæder, badehåndklæder, små håndklæder og vaskeklude. Derfor er det nemt at finde noget for enhver smag. Husk at give nogle vasketips med på vejen.  

3. Lysestager og vaser

Små dekorationer er med til at skabe hygge i hjemmet. Derfor er lysestager og vaser altid en kærkommen indflyttergave til det nye hjem. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan lade sig gøre ift. design, pris, farvevalg mm. Er du usikker på, hvilken farve modtageren foretrækker, så vælg noget neutralt, der passer ind i de fleste hjem.  

4. Plaid og pyntepuder

En blød plaid i yndlingsfarven går aldrig af mode, og det er en god indflyttergave, der kan anvendes i alle hjem. Plaiden kan meget vel blive favoritten, når man skal holde varmen på en kold aften, eller når behovet for en middagslur opstår. Endelig er en plaid med til at give farve til stuen og sætte et personligt præg. Er du i det gavmilde hjørne, kan du supplere plaiden med matchende pyntepuder

5. Duftolie

Giv lidt luksus i indflyttergave med duftolie til badeværelset. Duftolie sørger både for en behagelig aroma og pynter flot på badeværelsesbordet. Med en duftolie på flaske forstærker det fornemmelsen af wellness på badeværelset. Duftolie er en betænksom gave til en overkommelig pris.

Nye ting til boligen vækker glæde

Det er altid lækkert at få nye ting til hjemmet, særligt når det er et nyt hjem, der skal indrettes. Når vi flytter, får vi trang til at forny og opfriske de ting, vi omgiver os med i boligen. Ofte vil der være mere plads og andre behov end i det gamle hjem. 

Udforsk mere

Find den perfekte studentergave

Find den perfekte studentergave

Bedste ideer til eksamensgaver

Bedste ideer til eksamensgaver

Gaveidéer til Mors Dag

Gaveidéer til Mors Dag

Giv hjemmet et forårsboost med ny kollektion

Giv hjemmet et forårsboost med ny kollektion