Din kurv

Din kurv er tom

Din kurv

Din kurv er tom
6 nemme indretningsideer til en lille lejlighed

6 nemme indretningsideer til en lille lejlighed

Dato:

Kategori: Indretning, Inspiration

Hvordan snyder du øjnene til at tro, at din lejlighed er større end den i virkeligheden er? Det hjælper vi dig med i dette blogindlæg, hvor du får 6 nemme ideer til at indrette en lejlighed eller studiebolig på få kvadratmeter.

1. Sæt dit spejl direkte over for et vindue 

Spejle bruges ofte til at give en større rumfornemmelse, men vidste du, at det bedste trick er at sætte dit spejl direkte over for et vindue. Det får nemlig lyset fra vinduet til at blive reflekteret i hele rummet, og det skaber en illusion af, at rummet faktisk har et ekstra vindue. 

2. Sæt dit spejl bag en lampe

Et andet trick, når du bruger spejle i din indretning, er at sætte det bag en lampe eller en anden lyskilde. Fordelen er, at lyset fra lampen bliver reflekteret ud i din lejlighed, og det får det til at virke større. Du kan både bruge en pendel eller en bordlampe.

 


Læs mere om indretning med spejle
 

3. Vælg møbler med flere funktioner

Du vil naturligvis gerne have mest muligt ud af dine kvadratmeter – og derfor kan du overveje, hvordan du integrerer møbler med flere funktioner. En sovesofa er et af de bedste eksempler på et møbel, som kan opfylde mere end ét behov.

 

 


Et andet eksempel er en puf, som kan bruges både til opbevaring og som en ekstra siddeplads, når du får gæster. Eller du kan smække benene op på den efter en lang arbejdsdag

 

4. Vælg møbler med et let design

Når du skal vælge møbler til en lille lejlighed, så gå efter design med et let udtryk. Det handler ikke om, hvorvidt møblet er tungt eller ej, men hvordan du opfatter udtrykket. Ofte kan det være en god idé at vælge lyse farver og materialer, men blot fordi et møbel er sort eller fremstillet i mørkt træ, betyder det ikke, at du skal fravælge det. Det handler om møblets overordnede udtryk, og hvis det er let, så brug det til din lejlighed.
Her er gode eksempler på lette design:

 

 

5. Begræns farver og materialer

Med en lille lejlighed handler det om at skabe en rolig stemning, og det gør du bedst ved at begrænse antallet af farver og materialer. Lad den samme farve gå igen eller i det mindste toner af den samme farve.
I soveværelset vist nedenfor har vi brugt grå til både gardiner, sengerammen, pyntepuderne og sengetæppet. Desuden har vi valgt det samme mønster til både puderne og sengetæppet, fordi det bidrager til at skabe en ro i rummet. 

 

 

 

6. Skab små zoner

Du foretager dig formentligt mange forskellige ting i din lejlighed – du sover, du spiser, du ser TV, og måske arbejder du også hjemmefra. Når du har et overblik over, hvilke aktiviteter du bruger mest tid på, så skab små zoner for hver af dem – eller i det mindste for de vigtigste. Brug et lang gardin til at opdele lejligheden i små zoner eller stil planter, så de skaber adskillelsen af rummet.

 

 

 


Klik her for mere inspiration til at indrette en lille lejlighed, og del gerne dine bedste ideer med os i kommentarerne nedenfor.
 

Birgitte E-Business Content Specialist
Judith marli Svendsen

Flotte billeder af gode indretnings ideer.

Kommentarer