- Forside
- Inspiration
- Bolig
- Opbevaring
- Sådan stryger du skjorten perfekt
Modtag markedsføring fra JYSK med bl.a. nyheder, konkurrencer, inspiration og tilbud med personaliseret indhold baseret på dine personoplysninger. Accepterer du vilkårene, deltager du samtidig i den månedlige lodtrækning om et gavekort til JYSK på 3.000 kr. Se konkurrencevilkår.

At stryge skjorter behøver ikke at være kedeligt eller besværligt. Vi har lavet en strygeguide til dig, der gør det muligt for dig at stryge dine skjorter, så de ikke får folder. Bonus: Det er både nemt og hurtigt.
Du har sikkert en bestemt rækkefølge, som du foretrækker at stryge din skjorte i, men der er nogle tricks til hvordan du kan gøre det smartest, uden at ødelægge det arbejde, du lige har lavet fx med skuldrene. Følg de 7 trin nedenfor, så er det det nemt og enkelt at stryge skjorte. Du kan eventuelt bytte rundt på nogle af trinene, hvis du ved, at en anden rækkefølge fungerer bedre for dig:
Trin 1: Tjek altid strygeanvisningen
Trin 2: Stryg kraven på undersiden og oversiden
Trin 3: Stryg manchetter og ærmer
Trin 4: Stryg skjortens skuldre
Trin 5: Stryg skjortens forside
Trin 6: Stryg skjortens bagside
Trin 7: Hæng skjorten korrekt på bøjlen
Det er vigtigt, at du følger strygeanvisningen i skjorten grundigt, da du ellers risikerer at ødelægge skjorten. Nogle materialer kan tåle en høj strygetemperatur, hvorimod andre materialer som eksempelvis silke og akryl er mere følsomme over for varme temperaturer.
Er du i tvivl om, hvilken temperatur du kan stryge din skjorte ved, kan du henvende dig der, hvor du har købt skjorten og følge deres anbefalinger.
Når du går i gang med at stryge, skal du starte med at folde kraven fladt ud på strygebrættet og stryge den med bagsiden opad. Bagefter folder du kraven og stryger den på oversiden. Stryg langsomt fra den ene kravespids til den anden. Det sikrer, at kraven får en naturlig fold.
Bagefter stryger du manchetterne. Knap dem op og fold dem fladt ud på strygebrættet. Start med at stryge vrangsiden (indersiden) og fortsæt med forsiden. Pas på ikke at stryge knapperne. Arbejd dig rundt om dem med spidsen af strygejernet.
Bagefter stryger du ærmerne, et ad gangen. Fold ærmet i syningen og stryg det fra overside og ned mod syningen. Når du er færdig med den ene side af ærmet, vender du det og stryger den anden side. Sørg for at den pressefold, som du har lavet øverst på ærmet, bevares.
Når begge ærmer er strøget, lægger du skjorten ud over strygebrættets spids, så den hænger i skuldrene. Nu stryger du den øverste forside af skjorten, toppen af ærmerne og den øverste bagside af skjorten.
Med alle de ”små” elementer på plads, kan du fortsætte med forsiden på skjorten. Det er den vigtigste del. Bagside og ærmer er ofte skjult under en jakke, men forsiden bliver næsten altid set. Skjorten skal være knappet op, så du kan lægge den ene side fladt på strygebrættet. Igen: Undgå at stryge knapperne, men kom ind imellem dem med spidsen af strygejernet. Fortsæt med den anden side. Brug gerne ekstra tid på forsiden.
Afslutningsvist stryger du bagsiden af skjorten. Læg skjorten så den øverste del af ryggen og skulderpartiet ligger fladt på strygebrættet. Derefter stryger du langsomt oppe fra og ned.
Når du er færdig med at stryge din skjorte, skal du hænge skjorten på en bøjle. Ellers risikerer du, at den hurtigt bliver krøllet igen. Sørg for at skuldrene på skjorten hænger lige. På den måde undgår du, at skjorten bliver krøllet eller får folder på skuldrene og skal stryges igen.
Du kan gøre strygningen endnu nemmere, hvis du forbereder dig godt.
Derudover er det en god idé, at du starter med at stryge de skjorter, som tåler den laveste temperatur. Dermed undgår du at ødelægge din skjorte på grund af for høj varme.
JYSK A/S
Sødalsparken 18 · 8220 Brabrand
Tlf. +45 89397500 · Fax 89397501
CVR 13590400