GREEN WEEK - SPAR OP TIL 60%

Glasskab i en spisestue med et rundt spisebord og fire grå spisebordsstole

Guide: Vælg det rigtige vitrineskab

Et glasskab eller en vitrine er et super praktisk møbel. Du kan både bruge det til opbevaring af dine vaser, duge, magasiner eller stearinlys og servietter, eller som en smuk ramme, der fremhæver dine fineste og kæreste ejendele.

I dette blogindlæg guider vi dig igennem de ting, du skal overveje, inden du træffer det rigtige valg af vitrineskab.

Låger i glas?

Du skal starte med at overveje dine behov. Har du brug for et sted at gemme ting væk, så du slipper for rod? Eller vil du gerne vise nips og souvenirs frem? Med låger og sider i træ eller metal behøver du ikke at bekymre dig om din indretning af vitrineskabet. Når du har lagt dine ting på plads, lukker du lågerne, og straks ser stuen præsentabel ud.

Spisestue med sort vitrine i metal


Med en glasvitrine er det vigtigt, at der ser pænt og ordentligt ud inde i skabet. Udstil dine fine nipsting og lav små arrangementer med vaser, bøger, magasiner, kurve og skåle, der matcher eller supplerer hinanden.

Høj vitrine i træ med glaslåger og -sider og skuffe for neden


Nogle vitriner har både glassider og -hylder, og det skaber et ekstra let og elegant look.

Spisestue med glasvitrine med hylder i glas

Skabe med skuffer og låger

Med et skab med både skuffer og glaslåger har du mulighed for både at gemme ting væk og vise dem frem. Skuffer er praktiske til opbevaring af duge og andre ting, du ofte bruger - som fx stearinlys eller gavepapir.

Læs også vores guide til at finde de rigtige spisebordsstole

Vitrineskab med glaslåger og to skuffer

På ben eller sokkel?

Et skab på ben har et let og elegant udtryk, og du kan nemt komme til at støvsuge eller vaske gulv under det.

Hvidt skab med mønstrede låger i en spisestue med hvide spisebordsstole


Omvendt har et skab på sokkel et klassisk, robust look.

Hvid skænk med tre låger og skuffer og overdel med to glaslåger

Valg af farve

Hvid er altid et sikkert valg, der ikke går af mode. Et hvidt skab passer til alt og kan være med til at skabe en frisk og luftig stemning i et rum.

Hvid vitrine med glaslåger i et lyst rum


Omvendt kan et vitrineskab i sort eller en anden farve tilføje noget kant til din indretning. Hvis du vælger et skab i træ, er det en god ide at matche det med de træmøbler, du allerede har.

Sort vitrineskab med glaslåger og -sider i et lyst rum

Højt eller lavt vitrineskab?

Hvis du har brug for meget plads til opbevaring, virker et højt skab nok som noget for dig. Det har plads til alle dine ting, og hvis det er hvidt eller har glaslåger, har det typisk også et let udtryk, selvom det er et stort møbel. Med et lavere skab skal du ikke finde en skammel frem for at nå dine ting på den øverste hylde, og du kan lægge magasiner eller sætte lysestager oven på det.

Lavt, hvidt vitrineskab med skydedøre i glas


God fornøjelse med at vælge vitrineskab!

 

Udforsk mere

Ideer til årets temafest: Eurovision Song Contest

Indkøberens favoritter inden for dekorative kurve

Smart entré-indretning

Indkøberens favoritter inden for boligtekstil

Find din lokale JYSK-butik

Få råd og vejledning fra vores butikspersonale, og se vores brede udvalg i butikken.