Kvinde der drømmer at hun falder

Drømmetydning

Alle mennesker drømmer – nogle er gode til at huske og genfortælle nattens drømme, imens andre ikke kan huske dem, når de vågner næste morgen. Betydningen af vores drømme spænder bredt, og betydningen af nogle drømme giver sig selv, imens andre drømme er mindre simple og sværere at tyde. Læs med her, og få svar på, hvilken betydning dine drømme kan have.

Hvad betyder mine drømme?

Har du nogensinde tænkt på, hvorfor vi egentligt drømmer, og om vi kan bruge vores drømme til noget? Der er ikke noget entydigt svar på, hvad dine drømme kan betyde. Og drømme varierer fra person til person. Dog er der enkelte symboler, som optræder hyppigt i drømme blandt de fleste mennesker – ligesom langt de fleste sikkert også har prøvet at fortælle andre om en drøm, og herefter fået at vide at han/hun også har drømt en lignende drøm. Der er derfor også nogle drømme, som går igen hos flere.

En top fem over de mest almindelige drømme er (vilkårlig rækkefølge):

  1. Forfølgelse
  2. Du er (uforberedt) til eksamenen
  3. Du falder
  4. På afveje
  5. Nøgen i offentligheden.

Når du drømmer om at være jaget, fortæller din drøm ofte, at du har et uforløst eller ubearbejdet problem, som skal løses, enten fra nutiden eller fra fortiden. Det kan også være et tegn på stress, eller et symbol på, at du savner noget i dit liv. Ofte kan det indkredse det egentlige problem, hvis du ser på, hvem der forfølger dig i drømmen.

En eksamensdrøm handler ofte om et pres i hverdagen fra jobbet eller privat. Drømmer du, at du møder uforberedt op til en eksamen, kan det ofte betyde, at du tvivler på dine faglige kompetencer og kvalifikationer i forbindelse med jobbet. Mennesker, der har jobfunktioner, hvor de ofte skal præstere, har mere hyppigt drømme om at møde op til eksamener.

De fleste af os har prøvet at vågne med et sæt, ved at drømme at man falder. Drømme, der handler om at falde, kan både opfattes som et tegn på angst, eller det kan opfattes som noget positivt. En drøm, hvor du falder, kan betyde frygt for at tabe anseelse eller status, eller frygten for eventuelle risici forbundet med et valg, du lige har truffet. Drømmen kan også tolkes positivt, og være et tegn på, at du har sluppet kontrollen og givet slip på dig selv.

Drømmer du, at du er blevet væk, eller du er på afveje, kan drømmen være et tegn på, at du føler dig utryg i en given situation. Drømme som disse kan optræde, i form af at du oplever, du aldrig når frem til destinationen. Det kan være et udtryk for, at du er stresset eller presset med arbejdsopgaver, fordi du måske har sagt ja til mere, end du har kunnet klare.

Drømmen om at være nøgen på gaden eller et andet offentligt sted er ofte et symbol på manglende selvværd, eller at du ikke føler dig tilpas eller hjemme i en given sammenhæng. Nøgenhed bliver således et symbol på skam eller usikkerhed.

Meget tyder på, at vi bearbejder vores tanker og oplevelser igennem vores drømme. Ofte kan du også lære noget om dig selv ved at tyde dine drømme, og tænke over, hvilket budskab drømmene fortæller dig.

Symboler i vores drømme

Mange mennesker oplever, at ting optræder gentagne gange i deres drømme. Der er arketypiske symboler, som ofte betyder det samme for os alle. 

Vand
Er ofte et symbol på følelser eller vores ubevidsthed. Er vandet klart eller uklart, kan det tolkes som et symbol på enten ro eller uro hos os. 

Transportmidler
Uanset om din drøm indebærer, at du sidder i en bil, et tog, en bus eller et fly, er der tale om et symbol på den rejse, du enten er på eller skal ud på. Det kan derfor være en god idé at tænke over, om du sad i passagersædet eller på bagsædet – det kan nemlig betyde, om du selv vælger, hvilken rejse du skal ud på, eller om du blot følger strømmen.

Døden
En drøm, hvor døden optræder, kan ofte virke skræmmende, og opfattes tit som noget negativt. Ofte betyder det dog mere, at der sker eller er sket en stor forandring i dit liv – altså at der afsluttes noget i dit liv.

Baby
En baby er ofte et symbol på, at der sker noget nyt i dit liv. Det kan være, at du starter et nyt projekt på jobbet, eller at du står over for en udvikling eller vækst inden for et givent område. 

Huse
Er ofte et symbol på drømmerens tankesæt. Optræder et hus med meget rod, kan det for eksempel betyde, at der er for mange tanker med løse ender i drømmerens hoved. De forskellige rum i huset symboliserer ligeledes forskellige former for tanker. Et kælderrum kan således være et symbol for problemer, der har været forsømt for længe, imens soveværelset ofte kan være forbundet med de mest personlige tanker og følelser hos drømmeren.

Kilde: 
http://psychcentral.com/lib/stages-of-sleep/0002073
http://www.huffingtonpost.com/dreamscloud/meaning-of-dreams_b_4504512.html
http://www.businessinsider.com/what-dreams-mean-2012-5?op=1&IR=T

 

Udforsk mere

Guide: De bedste antisnorkehovedpuder hjælper dig med at sove på siden

Guide: De bedste antisnorkehovedpuder hjælper dig med at sove på siden

Får du lys nok i de mørke vintermåneder?

Får du lys nok i de mørke vintermåneder?

Sådan falder du hurtigt i søvn

Sådan falder du hurtigt i søvn

Sådan sover du godt på flyveturen

Sådan sover du godt på flyveturen