Er du så heldig at have en terrasse, går vi den helt rigtige årstid i møde. Sommeren byder på masser af hyggelige stunder, som oftest nydes i det fri. Terrassen bliver ofte det naturlige udendørs samlingspunkt, men tilhører du en af dem, som gerne vil bruge terrassen mere, men blot ikke synes, at terrassen er et hyggeligt sted at være, så læs med her.
1: Sæt et personligt præg
Indretning af terrassen handler i høj grad om at sætte dit eget personlige præg på din udendørs oase. Terrassen er dit ekstra rum i foråret, sommeren og sensommeren. Det er her, du vil tilbringe mange af døgnets timer med familie og venner, og derfor er det også vigtigt, at terrassen bærer præg af at være et rart sted at opholde sig.
Terrasseindretningen skal derfor tænkes i sammenhæng med resten af boligindretningen. På den måde skabes der en rød tråd i dit hjem – både indendørs og udendørs.
2: Husk opbevaring til dine hynder
Et godt tip er også at have plads til at opbevare dine havehynder, tæpper og andre tekstiler, som ikke kan tåle regnen. Med en hyndeboks er det desuden også nemt at rydde op på terrassen, når det bliver tid til at gå indenfor igen.
3: Lav en hyggekrog med blomster og krukker
Skab din egen lille hyggekrog på terrassen ved hjælp af store krukker med blomster. Blomster og grønne planter er med til at skabe stemning på terrassen og bidrager til et livligt miljø omkring dig.
Der findes et væld af havekrukker, så det også er muligt for dig at finde nogle, der passer til din stil. Kombinér gerne med forskellige blomster og planter for både at tilføre grønt til terrassen og skabe et smukt farveflor af blomster.
Husk også de små havekrukker med en lille blomst til at pynte på havebordet.
4: Brug indendørs interiør til udendørs stemning
Du har sikkert pyntet dit hjem med forskelligt boliginteriør, såsom lys, vaser, puder og tæpper for at skabe en hyggelig stemning. Tag hyggen med udendørs ved at dekorere terrassen med forskelligt boliginteriør. Hvis du ikke har solafskærmning, skal du dog være opmærksom på, at solen kan være hård ved dine ting og falme puder og tæpper. Den direkte varme sommersol kan også smelte dine lys.
5: Gør plads til både loungestemning og spiseplads
Afhængig af størrelsen på din terrasse kan du med fordel indrette terrassen med både spiseplads og en krog til afslapning.
Har du pladsen til at skabe loungestemning på terrassen, er det en ekstravagant måde at udnytte terrassen på. Loungemøbler giver et helt særligt udtryk på terrassen og vil med sikkerhed øge lysten til at tilbringe så meget af tiden som muligt udendørs.
Hvis du ikke har plads til at have både et loungesæt og en spiseplads, kan du også overveje at kombinere de to med et loungesæt, hvor bordets højde kan justeres. På den måde kan du bruge sættet både som spiseplads og til afslapning.
6: Skab hygge med lys
Der findes mange måder at lave de bedste betingelser for en hyggelig sommeraften. Benyt dig af forskellige former for belysning til at skabe den helt rigtige stemning.
Lanterner fås i flere størrelser, og er perfekte til at lave hyggebelysning på terrassen. Brug de større lanterner til at lyse op forskellige steder på terrassen, og placer evt. mindre lanterner eller lysestager på bordet for at sætte prikken over i’et.