Havemøbeldage - Spar op til 50%

Sov godt og styrk din hukommelse

Sov godt og styrk din hukommelse

Når du sover, styrker søvnen forbindelsen mellem hjernens nerveceller. Søvn styrker derved din evne til at fokusere, giver dig bedre indlæringsmuligheder samt forbedrer hukommelsen. Det betyder også, at hvis du er i søvnmangel, er der større risiko for, at du træffer uhensigtsmæssige beslutninger, er mindre produktiv og har en dårligere hukommelse.

Hvordan påvirker søvn din hukommelse?

Der er forskellige søvnstadier, der hver især gør noget forskelligt for os. REM-søvn er det stadie, hvor vi drømmer. På dette stadie sørger din hjerne for, at informationer og minder bliver flyttet de korrekte steder hen i hjernevindingerne, så du husker bedre.

Når du sover, vil din hjerterytme, dit blodtryk og kropstemperatur falde en smule. Det er kroppens måde at lade batterierne op på, og derfor er søvnen vigtig, da den virker som ”receptfri” medicin, som holder dig rask – både fysisk og psykisk.   

Styrk din hukommelse med en god nats søvn

Søvn booster din kreativitet

Søvn hjælper ikke kun med at lagre viden og give dig en bedre hukommelse. Søvnen gør det også lettere for dig at komme på nye idéer. Det sker ved, at hjernen samler et puslespil af brikker. Brikkerne er din viden og oplevelser, som tilsammen øger din kreativitet.

Sov på det

Du er formentligt blevet fortalt, at du skal sove på det, inden du træffer en beslutning. Det er faktisk slet ikke så dum en idé. Når du er veludhvilet, får du lettere ved at træffe beslutninger, løse konflikter og konkrete problemstillinger.

Dyb søvn styrker din hukommelse

For lidt søvn giver dårligere indlæringsevne

Søvnbehov er individuelt, men fælles for os alle er, at vi har brug for søvn til at styrke vores hukommelse. Får du for lidt søvn, får din hjerne sværere ved at lagre informationer ordenligt. Det gør, at det bliver mere besværligt for dig at huske og genkalde de ting, du har lært og oplevet.

Får du ikke nok søvn, kan det forringe din indlæringsevne, og det kan også nemt påvirke din evne til at koncentrere dig. De bivirkninger manglende søvn kan medføre, vil gøre dig mere forvirret, og det kan i værste tilfælde øge risikoen for potentielle farlige situationer - såsom at køre bil. Det er derfor vigtigt, at du prioriterer din søvn, da den hjælper dig med at være velfungerende.

Søvn påvirker din hukommelse

Søvn har en indflydelse på arbejdsevne og arbejdsglæde

Der er forskellige faktorer, som indikerer, at der er en sammenhæng mellem søvn og arbejdsevne. Søvn er grundlæggende for, at du er velfungerende i løbet af en dag. Har du sovet godt, vil du typisk være fuld af energi, hvorimod en dårlig nats søvn kan gøre en dag uoverskuelig for dig.
Dette faktum påvirker også din evne til at lagre informationer i løbet af en dag og din evne til at koordinere. Det er noget, som er basale ting i en arbejdshverdag, og det kan derfor have en negativ indflydelse på din samlede arbejdsindsats, hvis du mangler din søvn.
 Styrk din hukommelse med din søvn

Er du i tvivl om, hvilken madras du skal vælge?

Udforsk mere

Sådan sover du godt på flyveturen

Sådan sover du godt på flyveturen

World Sleep Day

World Sleep Day

8 tips til at vågne nemmere

8 tips til at vågne nemmere

Sådan overlever du skiftet mellem sommer- og vintertid

Sådan overlever du skiftet mellem sommer- og vintertid