Din kurv

Din kurv er tom

Din kurv

Din kurv er tom
EGEDAL grå lænestol i lys stue

Ny lænestol? Få gode råd inden du køber

Dato:

Kategori: Stue, Inspiration

Tags: Lænestol

Skal du have ny lænestol, er der et hav af muligheder at vælge mellem, og det kan derfor være en svær beslutning. Det vigtigste er, at du tænker over, hvad der er netop dit behov, hvor stolen skal stå, og hvad du skal bruge den til. På den måde finder du ud af, hvad du skal prioritere, og hvad du skal fravælge. 

Gør dig nogle overvejelser, inden du køber ny lænestol

Det er vigtigt, at du giver dig selv god tid til at overveje, hvad dit behov egentlig er i forhold til din nye lænestol. Er det en lænestol med forskellige funktioner? Skal den være i stof eller læderlook? Hvor praktisk skal den være? Husk også at overveje følgende:

  • Højden på ryglænet af lænestolen
  • Skal det være med eller uden armlæn
  • Det praktiske: materiale og farve
  • Komfort og kvalitet

Høj eller lav lænestol?

En lænestol med et højt ryglæn er god, hvis du ønsker at sidde forholdsvist oprejst i din lænestol eller bare ønsker en lænestol, som omslutter dig helt. Vælg et højt ryglæn hvis du elsker at læse, mens du slænger dig i en god stol, eller hvis du gerne vil arbejde med din computer, mens du sidder afslappet og behageligt. Det høje ryglæn på lænestolen sikrer samtidigt også, at du ikke sidder og falder sammen i lænestolen, hvilket både kan give mén for din ryg og nakke.


Lille eller stor lænestol?

Der er stor variation i forhold til størrelsen på en lænestol. En lille lænestol er ofte mere enkel og derved også mere let. Den kræver derfor ikke den samme plads som en stor, tung og i nogle tilfælde mere funktionel lænestol.

Om du har behov for en lille eller stor lænestol er derfor i høj grad også influeret af, hvad du primært tænker at bruge din lænestol til, men også, hvor meget plads du har at gøre godt med. Skal din lænestol stå i samspil med andre møbler, eller skal den stå i et hjørne af stuen? Vælger du en lænestol med armlæn får du mere komfort, men det kan også være ensbetydende med, at stolen får mere fylde i bredden, og det kræver lidt ekstra plads. 


Vælg en lænestol, der passer til resten af din stue

Det er vigtigt, at du vælger en lænestol i et design, som matcher resten af din stue. Tænk eksempelvis over, hvilke ben, der er på stolen. Vælger du en lænestol med træben, skal du vælge en trævariant, som matcher det look, som dine træting har i resten af stuen, eksempelvis dit sofabord, reol eller kommode.

Læs også om, hvordan du vælger det perfekte sofabord til stuen. 

Værd at vide om lænestole i læder og læderlook

Lænestole i læder er praktiske, fordi de er nemme at tørre over med en hårdt opvredet klud, hvis du spilder. En læderlænestol holder ofte i rigtig lang tid og ældes med ynde, når den får smuk patina. 

Læderlook er stof, der har fået en overfladebehandling, så det ligner læder. Læderlook er slidstærkt, men har ikke så lang en holdbarhed som ægte læder. Husk, at du ikke må bruge kemikalier, læderplejemiddel, rengøringsmidler eller lignende på læderlook.  Vil du rengøre læderlook, skal du kun bruge en hårdt opvredet klud.


Er en lænestol i stof et godt valg?

Mange moderne lænestole er lavet i stof, hvilket gør det muligt at få en blød lænestol i en spændende farve. En lænestol i stof kan imprægneres, så den bliver mere modstandsdygtig over for pletter. Imprægneringen gør eksempelvis, at væsker preller af, når det rammer stoffet.

Når du skal vælge farve på en stoflænestol, vil du måske være tilbøjelig til at tænke, at jo mørkere den er, jo mere praktisk. Det er dog ikke altid tilfældet, da solen kan blege farven på en helt mørk lænestol, hvis den står placeret i stærkt sollys. En mellemting som eksempelvis grå osv. kan være at foretrække, da støv og pletter er mere kamufleret.

En helt hvid lænestol i stof, vil altid være mere sart, men hvis du er forelsket i en hvid eller lys lænestol, kan det være en god idé at vælge en, hvor stoffet kan lynes af og vaskes.  

 

Birgitte E-Business Content Specialist
Lars Puggaard

jegmangler en Hovborg Lænestol har i dem ikke mere

Annika

Hej Lars. Tak for din kommentar. HOVBORG lænestolen er pt ude af sortiment, men vi arbejder på at få den tilbage snarest. Du kan holde øje med vores hjemmeside, og du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive igen. / Annika

Comments