Din kurv

Din kurv er tom

Din kurv

Din kurv er tom
Gardiner i soveværelse

Hvordan vedligeholder du dine gardiner?

Dato:

Kategori: Gardiner

Tags: Vedligeholdelse

Vedligeholdelse af gardiner er formentlig ikke det, der står øverst på søndagens to-do-liste, men plejer du dine gardiner, forbliver de pæne, og du får glæde af dem i længere tid.

I blogindlægget her har vi samlet en række gode råd til, hvordan du vedligeholder og plejer dine gardiner.

Stryg lamelgardiner og undgå krøllede gardiner

Har du lamelgardiner, der krøller, kan du stryge dem med et strygejern ved lav varme (maksimalt 110 grader) for at få dem pæne igen. Er det lameller med mørklægning, bør du være opmærksom på, at du kun må stryge på vævssiden. Et godt fif er, at du lægger et tørt viskestykke mellem strygejernet og lamellerne for at skåne gardinet mest muligt.

Hold dine plisségardiner i form

Det er ikke uden grund, at plisségardiner er en populær vinduesløsning. Grunden er, at plisségardiner er et praktisk gardin, som ikke fylder meget, når det er trukket op. For at holde plisseringerne pæne, skal du køre gardinet helt op én gang i ugen. På den måde bliver gardinet ved med at køre gnidningsfrit hver gang, du bruger det.

Lad gardinet sidde i spænd

Kører dit plisségardin genstridigt op og ned, kan du trække det langsomt op samtidig med, at du samler folderne én efter én. Efterfølgende lader du det sidde i spænd i to dage.  Bliver det ikke bedre af det, kan du strække plisségardinet helt ud. Derefter fugter du forsigtigt med en vandforstøver, og gentager proceduren med at sætte gardinet i spænd, hvorefter det vil køre fejlfrit igen.

Brug for gode råd til rengøring af gardiner?

Har du brug for gode råd til, hvordan du skal rengøre dine gardiner, kan du få hjælp i et af vores tidligere blogindlæg. Vi anbefaler dog, at du altid følger vejledningen fra producenten eller kontakter butikken, hvor du har købt dine gardiner, hvis du er i tvivl om rengøringen.