Havemøbeldage - Spar op til 50%

Får du lys nok i de mørke vintermåneder?

Får du lys nok i de mørke vintermåneder?

Vi er med hastige skridt på vej mod en mørkere tid, hvor antallet af timer med dagslys bliver mindre. Lys er vigtigt for os året rundt, og særligt i de mørke måneder, er det afgørende, at vi får nok lys, da det styrker både vores energiniveau og bidrager til at styrke vores sundhed og velvære.

Hvis du formår at udnytte dagslyset i din indretning og kombinerer det med en optimal indendørsbelysning, kan det styrke dig i de mørke måneder.

Sollys og dagslys giver dig energi

Vores krop har brug for lys til at fungere optimalt. Sollys og dagslys giver energi og velvære, og det er derfor vigtigt, at du sørger for at få nok lys, særligt i de mørke måneder. Kom uden for så meget som muligt, og ophold dig gerne nær vinduer, så du får mest muligt naturligt dagslys. Har du dårlig adgang til dagslys, er det næstbedste kunstigt lys fra indendørsbelysning, som også har en positiv effekt.

Serotonin holder os på toppen

Når vi ikke får nok lys risikerer vi, at kroppens niveau af serotonin falder, og det kan gøre os mere trætte, triste eller uoplagte. Serotonin er et hormon, der virker som en form for ”lykkestof”, da det påvirker vores humør positivt, øger vores koncentrationsevne og styrker os mentalt. Serotonin giver simpelthen et højere niveau af mentalt overskud, hvilket sænker risikoen for stress og depression.

Kroppen kan danne serotonin på flere måder, eksempelvis når vi dyrker motion, eller når vi befinder os i lys. Al lyspåvirkning styrker dannelsen af serotonin. Mangel på dagslys i vintermånederne betyder, at det er ekstra vigtigt at have en god indendørsbelysning.

Undgå ”lysslugere” og få et bedre indeklima

Gode lysindfald og effektiv belysning i hjemmet har en afgørende betydning for atmosfæren i dine rum. Det rette lysindfald kan nemlig bidrage til et bedre og mere behageligt indeklima.

For at få mest muligt dagslys ind i hjemmet skal du sørge for, at der ikke står store høje møbler ved vinduet, da de kan sluge meget lys. Store træer eller en hæk, der er blevet for høj, kan også forhindre dagslys i at nå ind ad vinduerne. Overvej derfor om de bør beskæres eller fældes.

Endelig kan du med fordel undgå tunge gardiner i rum med små vinduer, hvor dagslys kan være en udfordring. I rum hvor lysindfald fra dagslys har svære betingelser, bør du indrette dig med lette lyse gardiner, og i det hele taget overvejende indrette med lyse farver, da de mørke farver opsluger det lys, der slipper ind.

Sort ERNST bordlampe kan monteres på flere måder

Tænd mere lys i de mørke måneder

Årstiden har stor indflydelse på lysindfald og dagslys. Det er vigtigt, at du husker at tænde mere lys indenfor om vinteren, hvor der er mindre dagslys. Men samtidigt skal du sørge for at få udnyttet det naturlige dagslys bedst muligt. Du skal tænke på at udnytte alle lyskilder optimalt, så der skabes en stærk relation mellem de naturlige – og de ’unaturlige’ lyskilder. 

Husk at lyset i dit hjem både skal komme fra udendørs lysindfald samt din indendørsbelysning.

Tænk lysindfaldet ind i din indretning

Et godt dagslys giver varme, arbejdslys og ikke mindst energi til krop og sjæl. Derfor bør du tænke det naturlige lysindfald og dagslys ind i din boligindretning, så du udnytter lyset bedste muligt. Det naturlige dagslys kan komme ind i hjemmet som direkte sollys eller som reflekteret lys fra skinnende flader som vinduer eller spejle.  

Du kan indrette dit hjem, så du får mest muligt ud af det naturlige dagslys udefra. Tænk over hvor du opholder dig mest, når du er hjemme. Er det i sofaen, så placer den tæt på vinduet. Er det ved spisebordet I opholder jer mest, så sørg for, at det ikke står i en mørk krog.

Hvid VILIUS pendel giver masser af lys

Lys og lamper skal matche det enkelte rum

Din indendørsbelysning skal matche det naturlige lysindfald i dine rum. Der er forskel på, hvilke typer af lamper og belysning du skal vælge, alt efter om du eksempelvis har fokus på belysningen i stue, køkken eller bad.

Indretningen af dine rum har en afgørende betydning for, hvilket lys du skal vælge, da du også skal sørge for, at belysningen skaber helhed i rummet. Der er eksempelvis forskel på, om du vælger en sort bordlampe eller en hvid bordlampe, fordi de to forskellige farver på lamperne lyser et rum op på forskellige måder.   

Kilder:
http://universityhealthnews.com/daily/energy/serotonin-supplements-to-treat-depression-anxiety-insomnia-yourself/

Udforsk mere

Sådan sover du godt på flyveturen

Sådan sover du godt på flyveturen

World Sleep Day

World Sleep Day

8 tips til at vågne nemmere

8 tips til at vågne nemmere

Sådan overlever du skiftet mellem sommer- og vintertid

Sådan overlever du skiftet mellem sommer- og vintertid