Udendørslivet er ikke nødvendigvis et match for alle og enhver. Mange af os har minder fra en campingtur, hvor vi har sovet i det fri i en sovepose i et lille telt, hvor varme og komfort ikke har været med i oplevelsen. Men hvad nu, hvis det var muligt at gøre en campingtur komfortabel, og måske endda luksuriøs? Som kontrast til den mere traditionelle form for camping, står glamping.
Der er mange muligheder for at opleve luksuriøs glamping, men du kan sagtens skabe din egen glampingoplevelse uden at skulle betale en masse. Det handler blot om at kræse for detaljerne og tilføje en masse komfortable elementer til turen, som du og dine medrejsende vil værdsætte.
Hvad er glamping?
Glamping, også kendt som glam camping, er en kombination af ordene ”glamorous” og ”camping.” Hvad enten planen er at besøge en campingplads, der tilbyder en overdådig glampingoplevelse med alt, hvad man kunne ønske sig, eller du gerne vil planlægge en ekstraordinær tur på egen hånd, så er ideen bag glamping at tage på en traditionel campingtur, hvor I overnatter i det fri, men samtidig opgraderer turen med en masse elementer, der øger jeres komfort og gør det til en luksuriøs glampingtur til netop jer.
Glamping er blevet meget populært de seneste par år, hvor muligheden for at komme ud at rejse har været begrænset. Nogle gange er det bare ikke en realitet at kunne prioritere en eksotisk rejse til de varme lande, og så er det fantastisk, at det stadig er muligt at kunne komme på en fantastisk glampingtur.
7 trin til fantastisk, hjemmelavet glamping
Der er flere forskellige ting, du burde overveje at tage med på hjemmelavet glamping. Nogle gange er det ideelt at holde tingene mere simple, men i forhold til glamping handler det netop om at gøre alle elementer en smule mere lækre og komfortable, så de sammen kan være med til at opgradere turen fra camping til glamping.
1. Start ud med et campingtelt
Campingtelte kommer i flere former og størrelser – hvilken type, der er den rette for dig, afhænger af, hvilken tur du skal på, og hvor mange I er afsted. Et campingtelt er en overkommelig og praktisk løsning til udendørs overnatning, og samtidig er den medgørlig og nem at transportere.
2. Overvej et liggeunderlag eller en luftmadras
Hvis du planlægger at overnatte under åben himmel i mere end et par døgn, burde du overveje at anskaffe et liggeunderlag og/eller en luftmadras, der passer netop til dine behov, da disse i høj grad vil øge komforten. Går du med en luftmadras, skal du være opmærksom på, om den kommer med indbygget pumpe, eller om der skal tilkøbes en ekstern og evt. manuel pumpe separat.
3. Vælg en sovepose
En sovepose er et godt valg, når du skal overnatte udendørs. Den vil holde dig varm og komfortabel hele natten. Sammenlignet med en dyne og en pude er den er også meget praktisk, idet den kan rulles sammen og pakkes væk uden at fylde meget.
4. Campingstole og campingborde
Det kan være en meget god ide at medbringe campingstole og et campingbord på glamping. Dette sikrer, at du og dine medrejsende altid har et komfortabelt sted, hvor I kan samles og nyde hinandens selskab over et måltid, et spil kort eller forfriskende drikkevarer.
5. Praktisk udstyr til udendørs madlavning
Når du skal lave mad på farten, er det meget praktisk at medbringe udstyr, som kan hjælpe dig med dette. CASUS-engangsgrillen er nem at transportere og samtidig et praktisk alternativ til en mere traditionel engangsgrill, da den er lavet af bambus og pap.
6. Must haves til glamping
Der er mange ting, der nærmest er uundværlige at have med på både camping og glamping. Det er især, når man står og mangler dem, at man indser, hvor stor en forskel de egentligt gør. Du vil takke dig selv, hvis du husker dem.
7. Glamping tilbehør
Eftersom glamping handler om at sørge for øget komfort og luksus på campingturen, er der masser af tilbehør, du kan tage med, som i den grad vil være med til at gøre en forskel.
Hvad enten planen er at tage på glamping ved bredden af en bjergsø, at overnatte under åben himmel på en eng, eller endda at overnatte i baghaven, så vil glamping være netop, hvad du gør det til – og måske turen i sidste ende ender med at være den bedste ferie, du nogensinde har været på.