Mangler du ét rum i hjemmet, hvor der er plads til at indrette et kontor? Det er et klassisk problem for mange, og det er ikke altid nemt at tænke i kreative indretningsmuligheder, hvis du har pladsmangel. Men med indretning af kontor i stuen kan du få løst problemet.
Indretning af kombineret stue med kontor
Der findes mange kreative og inspirerende måder at indrette en kontorplads i hjemmet. I kan eksempelvis indrette et hjørne eller en væg i stuen til kontor. På den måde får i også udnyttet pladsen optimalt i stuen, og I kan sidde og arbejde ved skrivebordet, mens børnene leger eller ser TV i baggrunden.
Forskellige løsninger til indretning af kontor i stuen
De fleste vil vælge en indretning, hvor skrivebordet går lidt i ét med resten af rummet. På den måde er skrivebordet ikke for iøjnefaldende. Det er vigtigt, at du sørger for at gøre dit skrivebord i stuen til en integreret del af rummet - kontorpladsen i stuen behøver ikke nødvendigvis ligne et kontor. Faktisk kan det blive en rigtig hyggelig plads, som gør det mindre surt at lave det ofte kedelige kontorarbejde. Stil skrivebordet opad et vindue, så du kan nyde udsigtens mens du arbejder.
Brug hjørnet af stuen til kontor
Et hjørne af din stue kan være den perfekte plads til at indrette én skrivebordsplads. I stedet for at stille en stor lænestol, som I måske kun sidder i sjældent, er et hjørne ofte en uudnyttet plads i stuen. I et hjørne kan der eksempelvis være plads til et enkelt skrivebord, en stol og måske en lille reol til opbevaring. Husk blot igen at vælge materialer, der matcher med stilen i resten af stuen.
Giv den hvide væg nyt liv
En anden indretningsmulighed kan være at placere et skrivebord ved en hvid væg. Det skal være et enkelt skrivebord uden forskellige opbevaringsskuffer eller andet, da det vil komme til at se for tungt ud. Vores hæve-sænke-bord STAVANGER er enkelt i sit udtryk og larmer derved ikke i rummet.
Tænk i nye indretningsmuligheder
En kombineret indretning af din stue med både spisebordsplads, sofa og skrivebord giver dit rum mere dybde. Idéen med at samle flere forskellige rum i ét, åbner op for nye indretningsløsninger i stuen, og det får også din stue til at virke større. Du skal blot huske på ikke at overfylde stuen med møbler og interiør, da det kan få din stue til at se overfyldt ud. Vores stilene og enkle skrivebord TAMHOLT bliver hurtigt en naturlig del af stuen, da det ikke fylder meget.
Skrivebord til stuen i enkelt design
Når du indretter et kontor i din stue, er det vigtigt, at du vælger møbler i enkle design, der gør rummet større frem for store og tunge møbler, der får rummet til at syne mindre.
Du kan eksempelvis vælge et enkelt og stilrent skrivebord, der matcher med den skandinaviske stil, som ses i mange hjem. Skrivebordet fylder heller ikke særlig meget og vil derfor ikke se voldsomt ud i din stue. Stil dit skrivebord frit i rummet for at skabe et moderne og interessant udtryk. Vores skrivebord ABBETVED har et let udtryk, som gør det velegnet til at stå frit i din stue.
Udnyt pladsen i hjemmet optimalt
Med indretningen af et skrivebord i stuen sikrer du en optimal udnyttelse af rummet. Det er for mange en rigtig god løsning, hvis de har pladsmangel i lejligheden eller huset. Med en kreativ og innovativ indretning kan du finde nye muligheder i dine rum – nye muligheder, som giver dig mere plads.
Hold orden – opbevaring til kontorting og andet rod
Indretning af kontor i stuen betyder, at du skal holde orden og rydde op på skrivebordet. Det ødelægger din indretning og skaber et rodet og ufærdigt indtryk, hvis du har ting, der ligger og roder på skrivebordet.
En idé kunne være at få nogle opbevaringskurve i flet eller andre smarte opbevaringskasser, som du enten stiller direkte på skrivebordet eller på nogle hylder, som du hænger på væggen ved siden af skrivebordet. På den måde kan du hurtigt få gemt dine ting væk og stadig have alt det, som du skal bruge lige ved hånden.
Det er vigtigt, at du hele tiden tænker på, at et kontor i stuen, hverken må tage for meget plads eller skabe for meget uro. Dit skrivebord i stuen skal fungere som en integreret del af rummet. Derved får du mest mulig glæde ud af dit hjemmekontor.