Selv den mindste altan kan forvandles til et lille stykke af himmelen med den rigtige dekoration og indretning. Du skal bare afdække dens fulde og smukkeste potentiale. Lad os inspirere dig til at skabe et vidunderligt udendørs rum med terrasse- og altan-ideerne nedenfor.
Organiser, planlæg og hold fokus
Første skridt er at organisere og optimere hver en lille centimeter af den plads, du har til rådighed. Tænk anderledes og positive tanker og undlad at fokusere på det, du ikke har – og i stedet på det, du har. Hvad er dit drømmescenarie? At spise en lækker frokost med din bedste veninde eller bare at slappe af i den varme sol? Eller har du en fantasi om en lille byhave, hvor du kan dyrke dine egne friske og lækre krydderurter? Koncentrer dig om dette ene formål først og fremmest. Hvis det viser sig, at du har mere plads til rådighed, når du har indrettet din drømmeterrasse eller balkon, er det bare en bonus.
Nedskaler og find møbler, der tjener mere end et formål
Lad os starte med det indlysende: Du skal gå efter små møbler. Du kan faktisk blive overrasket over, hvor lidt du kan nøjes med. En lille taburet kan både tjene som et kaffebord og som en - ja taburet - hvor du kan lægge dine fødder op. Vupti: Pludselig er det ikke nødvendigt med en liggestol. Ved at finde møbler, der tjener mere end blot ét formål, får du mest muligt ud af din altan eller lille terrasse. Overvej også at vælge klapstole og møbler, der har en opbevaringsmulighed.
Brug lyse farver og hæng et spejl op. Et spejl får ethvert sted - også de udendørs – til at virke større og mere rummeligt.
Kig op
Når du løber tør for plads på gulvet, skal du rette blikket opad. Mange gange er væggene en uudnyttet ressource, og hvis du finder en måde at udnytte det vertikale rum på din altan eller terrasse, kan du øge den plads, du har til rådighed, betragteligt. Anbring hylder på væggen til magasiner, kaffekopper eller lysestager. Brug væggene til opbevaring, dekoration, belysning eller som vertikal have.
Lygter, lanterner og lyskæder
På en lille balkon eller terrasse skal du undgå for kraftig belysning og finde lamper med en varm tone i stedet. Dæmpet belysning er perfekt til at skabe en behagelig atmosfære, og lyskæder, lysestager og lanterner vil gøre en trist terrasse eller altan til en hyggelig zone.
Alt i alt er der ingen undskyldning for at bruge din lille terrasse eller altan til opbevaring eller noget lignende, når den i stedet kan være et skjult, udendørs paradis, som bare venter på, at du kommer i gang med indretningen.